Kontakt
Jan Struwe Poulsen
IT-Arkitektur & Standarder
Telefon: +45 3370 3234
E-mail: jtp@kl.dk
Bliv bedre rustet til at navigere i HR’s komplekse og skiftende landskab. Dette kursus giver dig mulighed for at styrke din faglige værktøjskasse gennem aktuelle temaer som strategisk HR, ledelsesforståelse, gode forhandlinger, digitalisering og kompetenceudvikling.
Gennem to dage kombinerer vi inspirerende oplæg, praksisnære øvelser og aktiv erfaringsudveksling med professionelle kolleger fra kommunale organisationer. Du får konkrete metoder og perspektiver, som du kan anvende direkte i dit daglige arbejde.
Kurset er også en oplagt mulighed for at opbygge og styrke dit professionelle netværk med andre HR- og personalekonsulenter, som står over for lignende udfordringer. Sammen skaber vi et læringsrum, hvor du kan udvikle dig og finde nye løsninger på komplekse problemstillinger.
Du vil forud for kurset blive opfordret til at tale med din chef om dennes forventninger til fremtidens HR og personalefunktion, samt dennes forventninger til dig og løsningen af dine arbejdsopgaver. Vi vil på kurset behandle disse forventninger til HR- og personalefunktion og til jer som deltagere.
5. - 6. maj 2025
Scandic Falkoner, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg
HR- og personalekonsulenter, udviklingskonsulenter m.fl.
5.675,- ekskl. moms.
Prisen inkluderer deltagelse i kurset og forplejning. Prisen er uden overnatning. Overnatning kan bestilles direkte på Scandic Falkoner. Oplys deltagelse i kurset ved bestilling af overnatning.
Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at overlade pladsen til en kollega, hvis du er forhindret.
Praktiske spørgsmål om tilmelding m.v. kan rettes til chefsekretær Anne Louise Corell på anlc@kl.dk eller på mobil 5129 0994. Øvrige spørgsmål kan rettes til vicekontorchef Jan Struwe Poulsen på jtp@kl.dk