Kontakt
Janne Sommer Nielsen
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3515
E-mail: jani@kl.dk
Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig temasession 7 om det rene vand, kan du her læse mere om hvorfor du bør tilmelde dig.
Retten til rent og rigeligt drikkevand er udfordret. Til denne session skal vi derfor høre eksempler på, hvordan kommuner og vandforsyninger kan styrke indsatsplanerne og skabe helhedsorienterede løsninger, der i tråd med initiativerne i Grøn Trepart kan tackle udfordringerne med drikkevand.
Den første oplægsholder er natur- og miljøchef Katrin á Norði fra Middelfart Kommune, der vil præsentere kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hun har bred erfaring med miljøområdet samt en ph.d. i mikrobiel økologi og biogeokemi. Kom og hør Katrin fortælle, hvordan fokus til samspil til omlægningsplaner og en multifunktionel tankegang er en del af Middelfarts Kommunes arbejde med udmøntningen af Grøn Trepart.
Den næste oplægsholder er Henrik Plougmann Olsen, der er adm. direktør i HOFOR, konstitueret adm. Direktør i BIOFOS samt bestyrelsesmedlem i Dansk Fjernvarme, DANVA, Green Power Denmark og DI’s hovedbestyrelse. Han vil fortælle, hvordan vandforsyninger kan understøtte kommunernes essentielle arbejde med grundvandsbeskyttelse i lyset af Grøn Trepart.
Den sidste oplægsholder er direktør for Den Danske Klimaskovfond Poul Erik Lauridsen, der har stor erfaring med partnerskaber og skov- og landbrugsprojekter, der integrerer drikkevandsbeskyttelse og andre økosystemtjenester. Hør om fondens arbejde særligt ift. dens rolle og muligheder for at bidrage økonomisk til drikkevandsbeskyttelse og om multifunktionel arealanvendelse, der kan beskytte drikkevandet og fremme natur og biodiversitet samtidigt.
Nu ved du hvorfor du selvfølgelig skal tilmelde dig til temasession 7: Fælles om det rene vand, hvor du utvivlsomt vil få en større indsigt i, hvordan vi sammen skal sikre fremtidens drikkevand. Tilmeld dig her: