Konference om samfundssikkerhed og kommunerne den 21. februar 2024 kl. 9.00-12.30
Forsvarsakademiet og KL inviterer til diskussion om samfundssikkerhed i et kommunalt perspektiv.
Forsvarsakademiet og KL inviterer til diskussion om samfundssikkerhed i et kommunalt perspektiv.
Klimaforandringer, den sikkerhedspolitiske situation, terrortrusler og det generelle trusselsbillede er komplekst og under konstant forandring. Hvilke krav stiller det til samfundssikkerheden nationalt og lokalt? Der lægges op til diskussion af krav og forventninger til det kommunale niveau og den rolle, kommunerne skal spille for at sikre liv, værdi og miljø samt skabe den nødvendige tryghed lokalt. Og hvor skal pengene komme fra?
Blandt oplægsholderne er den svenske ambassadør i Danmark Charlotte Wrangberg, fhv. NATO-ambassadør og formand for regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe Michael Zilmer-Johns, centerleder Rasmus Dahlberg, Forsvarsakademiet samt beredskabsdirektør Jakob Vedsted Andersen, Hovedstadens Beredskab. Det politiske niveau er repræsenteret ved borgmester, formand for KLs Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen og MF Christian Friis Bach.
Der er ikke flere fysiske pladser, men online deltagelse er stadig mulig med tilmelding senest den 19. februar 2024. Deltagelse er gratis.