Kontakt
Karen Karlsson Eriksen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3859
E-mail: kae@kl.dk
Poul Dengsøe Jensen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3063
E-mail: podj@kl.dk
Der er nu åbent for indstillinger til KL’s Forebyggelsespris 2025. Året tema fokuserer på løsninger, hvor kommuner samarbejder med civilsamfundet om at styrke de inkluderende fællesskaber for mere trivsel og sammenhængskraft. Vinderen af prisen bliver kåret på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum i maj. Frist for indstillinger er den 10. marts.
Fællesskaber er afgørende for menneskers trivsel og mentale sundhed, og for sammenhængskraften i samfundet. Kommunerne kan bidrage til at styrke fællesskaber og deltagelsesmuligheder lokalt, hvor det handler om at skabe gode rammer for inkluderende fællesskaber i kultur- og fritidslivet. Det kan kommuner gøre ved at lave fleksible rammer for lokale fællesskaber og frivilligheden og fjerne mulige barrierer for civilt engagement. Men de kan også være aktivt opsøgende i dialogen med civilsamfundet om, hvad der kan løftes i fællesskab og hvordan.
Alle kommuner kan sende en eller flere indstillinger til forebyggelsesprisen inden fristen den 10. marts. Prisen lægger særlig vægt på initiativer, der lykkes med at inkludere sårbare borgere, som normalt ikke deltager i lokalsamfundets fritids- og kulturfællesskaber. Der kan både være tale om målrettede aktiviteter, fx til unge, der er udfordret ift. job og uddannelse eller multisyge ældre, men også mere brede og inkluderende tilbud, der kan rumme borgere i en sårbar position. Initiativet må gerne finde sted i kommunale bygninger, men skal være frivilligdrevet.
Indstillingerne bliver vurderet af KL's fagsekretariat og et dommerpanel. De tre finalister og vinderen præsenteres den 8. og 9. maj på KL’s Social og sundhedspolitiske Forum.