Kontakt
Catrine Granzow Holm
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3703
E-mail: cagh@kl.dk
Kong Frederiks Center for Offentlige Ledelse, KL, Copenhagen Capacity og Workindenmark vil hermed invitere dig til at deltage i en workshop om udvælgelse og tilknytning af internationale sygeplejersker, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere til kommunale og regionale sundheds- og plejeorganisationer. Workshoppen foregår den 6. marts 2025 fra kl. 11.30-16.00. Vil du med?
Workshoppen er en del af det femårige forskningsprojekt MORE fra Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet og The People Lab på Harvard University, som er støttet af Carlsbergfondet.
I MORE-projektet ønsker vi at udvikle evidensbaserede, konkrete værktøjer, så sundhedsorganisationer bæredygtigt kan rekruttere, udvælge og tilknytte kvalificeret, internationalt sundhedspersonale.
Målgruppen for workshoppen er kommunale og regionale aktører, som er involveret i rekruttering af internationalt sundheds- og plejepersonale samt ledere, som har lidt eller meget erfaring med at have internationale medarbejdere.
Deltagelse i MORE-forskningsprojektet er ikke et krav.
Workshoppen finder sted torsdag den 6. marts 2025 kl. 11.30-16.00 ved KL-huset Weidekampsgade 10, 2300 København.
Tilmelding til workshop sker ved at skrive til more@ps.au.dk. Deadline for tilmelding er 6. februar 2025, og pladserne tildeles efter først til mølle. Arrangementet er gratis.
På workshoppen vil der være fokus på:
Udvælgelsesprocessen af internationale kandidater: Hvordan kan man gøre? Forstanderen fra Kærmindeparken Bording og repræsentanter fra Region Midtjylland vil dele deres erfaringer.
Ledelse af internationale medarbejdere: Hvad kræver det af lederen, og hvordan kan organisationen understøtte lederne? Repræsentanter fra Vejle Kommune vil dele deres erfaringer.
Hvordan organisationer bliver parate til at inkludere internationale medarbejdere
Ledelsesopgaven ifm. internationale medarbejdere og danske medarbejdere
Muligheder og udfordringer mht. kultur og sprog.
Rekruttering af sundheds- og plejepersonale er umiddelbart en udfordring for den offentlige sektor, men på workshoppen vil vi også fokusere særligt på de store muligheder, der ligger i at lykkes med opgaven.
Workshoppen er et vigtigt skridt på vejen til at udvikle effektive løsninger og skabe og styrke et netværk mellem praktikere, der har og ønsker at få erfaring i denne sammenhæng. Jeres ekspertise og erfaring inden for den offentlige sundheds- og plejesektor vil være uvurderlig. Vi ser frem til at se jer der.