Kontakt
Nanna Hilm
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3318
E-mail: nahi@kl.dk
Mia Hansen Mandau
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3315
E-mail: mhma@kl.dk
KL inviterer til en opfølgende netværksdag om 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsbehandling for at understøtte kommunernes arbejde med den fortsatte implementering og forankring af ordningen lokalt og i den daglige opgaveløsning.
Ordning om 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsbehandling er nu implementeret i alle landets kommuner. De sidste kommuner kom med i ordningen ved udgangen af 2023. Ordningen er udbredt nationalt som led i den politiske aftale om akutpakken fra februar 2023.
På denne opfølgende netværksdag zoomer vi ind på ordningen i daglig drift nu hvor alle kommuner har fået de første erfaringer med de nye arbejdsgange og formålet med temadagen er at give deltagerne viden, inspiration og redskaber til at forankre og få optimalt udbytte af 72 timers behandlingsansvar i kommunerne.
Målgruppen for temadagen er kommunale ledere, fagpersoner og udviklingskonsulenter, der arbejder med 72 timers behandlingsansvar efter hospitalsbehandling i den daglige drift. Det kan fx være ledere og sundhedsfaglige medarbejdere på midlertidige pladser, plejehjem og i hjemmesygeplejen, eller udviklingskonsulenter i kommuner eller på hospitaler, der arbejder med implementering og koordinering af tværsektorielle løsninger. Det anbefales, at flere deltager fra samme organisation med henblik på at styrke det tværfaglige arbejde i den enkelte kommune.
Netværksdagen holdes på Comwell H. C. Andersen i Odense fredag den 30. august 2024. Programmet løber fra klokken 10.00-15.00 med mulighed for let morgenmad fra kl. 09.30. Endeligt program udsendes efter sommerferien.
Prisen for deltagelse inkl. forplejning per person er 995 kr. ekskl. moms. Tilmelding skal ske senest den 16. august. Der er plads til cirka. 100 personer og pladser tildeles efter ’først til mølle”. Endeligt program sendes ud til deltagerne senest en uge før afholdelse. Vi gør opmærksom på at tilmeldingen er bindende og ikke vil blive refunderet.
Tilmeld dig via linket herunder:
Tilmeld dig netværksdagenNetværksdag om 72 timers behandlingsansvar i drift den 30. august 2024