Kontakt
Poul Dengsøe Jensen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3063
E-mail: podj@kl.dk
Karen Karlsson Eriksen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3859
E-mail: kae@kl.dk
Center for Forebyggelse i praksis inviterer i samarbejde med Vidensråd for Forebyggelse til temadage om strukturel forebyggelse. Formålet er at give deltagerne viden og inspiration til at fremme strukturel forebyggelse i deres kommune som en del af løsningen på fremtidens velfærdsudfordringer.
Temadagene vil give deltagerne inspiration og konkrete redskaber til at styrke arbejdet med strukturel forebyggelse inden for KRAM-faktorerne og mental sundhed med udgangspunkt i Vidensråd for Forebyggelses nye rapport om strukturel forebyggelse. Der stilles skarpt på, hvordan kommuner kan prioritere sunde rammer, og hvordan politisk mod og tværgående samarbejde kan sikre større lighed i sundhed og styrke fremtidens velfærd.
Dagen veksler mellem faglige oplæg og workshops. Deltagerne vil blandt andet få indblik i og drøfte virkemidler og opmærksomhedspunkter i planlægning af strukturel forebyggelse, samt hvordan institutioner og det fysiske miljø kan understøtte sundhedsfremme i hverdagen. Der vil også være fælles drøftelser om, hvad der kræves af politisk prioritering og samarbejde på tværs af forvaltninger og medarbejdergrupper for at lykkes.
Lyder det interessant for dig og din kommune, så kan du kan læse mere om temadagene og tilmelde dig gennem følgende link: