Gå til hovedindhold
Nyhed
Sundhed
Ældre

Samtilsyn på ældreområdet – få indsigt i muligheder og udfordringer på KL’s Ældre- og Sundhedskonference 2024

Den 10. oktober 2024 inviterer KL fagfolk og beslutningstagere til en drøftelse om, hvordan forårets ældrereform kan implementeres i praksis ude i kommunerne. Blandt meget andet dykker vi i én af syv sessioner ned i den kommende tilsynsreform.

26. sep. 2024

Indhold

    Reformen introducerer nemlig et nyt samtilsyn, der skal sikre koordination mellem forskellige tilsynsmyndigheder, herunder det nye tværkommunale ældretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn, brandsyn, fødevarekontrol og arbejdstilsyn. Formålet er at frigive tid, undgå modstridende krav og at bidrage til et forenklet, koordineret og helhedsorienteret tilsyn. Alt sammen for at understøtte, at medarbejdere og ledere på plejehjem og i kommunerne oplever tilsynene som meningsfulde.

    Social-, Bolig- og Ældreministeriet har gennemført prøvehandlinger med samtilsyn på 13 plejecentre i seks jyske kommuner.

    På sessionen vil Herning og Viborg Kommune dele ud af erfaringer og indsigter fra de prøvehandlinger med samtilsyn, de lagde plejehjem til i foråret. Hvordan ser de, at modellen med samtilsyn kan fungere i praksis?

    Derudover skal vi høre fra VIVE, som har evalueret modellen for samtilsyn med fokus på muligheder og barrierer inden for rammen af eksisterende lovgivning samt mulige løsningsforslag.

    Kan samtilsyn gøre en forskel, og hvad er den bedste model?

    På sessionen vil vi:

    • Udforske muligheder og barrierer for samtilsynsmodellen.
    • Drøfte konkrete erfaringer fra prøvehandlingerne og deres resultater.
    • Identificere hvordan modellen kan tilpasses til lokale behov og realiteter.

    Tilmeld dig nu!

    Deltag i KL’s Ældre- og Sundhedskonference 2024 og vær med i drøftelserne om, hvordan den nye model for samtilsyn kan forbedre tilsynet i kommunerne.

    Læs mere og tilmeld dig her: KL's Ældre- og Sundhedskonference 2024

     

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Christina Bendix

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3779

    E-mail: chbe@kl.dk

    Specialkonsulent

    Heidi Hesselberg Lauritzen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3068

    E-mail: hehl@kl.dk

    Konsulent

    Nynne Agergaard Hansen

    Sundhed & Ældre

    Telefon: +45 3370 3132

    E-mail: nyah@kl.dk