Kontakt
Emil Mikkel Jensen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3323
E-mail: emmj@kl.dk
Jacob Meller Jacobsen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3852
E-mail: jjc@kl.dk
KL afholder temadag om den kommunale sygepleje den 21. januar 2025 i Odense. Temadagen har et fagligt fokus, og vil være centreret omkring otte forskellige sessioner med hvert sit fokusområde, der er aktuelt for udviklingen af den kommunale sygepleje.
På temadagen kan du bl.a. høre mere om, hvad det vil betyde for kommunerne, når den akutte sygepleje flyttes fra kommuner til regioner som følge af sundhedsreformen. Vil opgaveflyttet skabe bedre forløb, eller flytter vi bare de eksisterende snitflader? Og hvad gør kommunerne uden den fleksibilitet, der er i akutfunktionen? Bliv klogere på de spørgsmål sammen med nogle af de ledere og fagfolk i kommuner og regioner, der skal drive omstillingen.
Du kan også blive klogere på, hvilke muligheder det nye selvstændige virksomhedsområde for sygeplejersker giver - hvor sygeplejersker får mulighed for at løse en række opgaver, der tidligere var forbeholdt læger. Herunder rammerne for, at andre faggrupper end sygeplejersker kan gøre brug af de nye muligheder.
Temadagen er skruet sådan sammen, at du får mulighed for at vælge hele tre sessioner. På den måde er du sikker på at blive klogere på de emner, der interesserer netop dig. Temadagen er relevant for alle med berøring til praksis i den kommunale sygepleje.
Se det fulde program for konferencen og tilmeld dig her: