Kontakt
Emil Mikkel Jensen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3323
E-mail: emmj@kl.dk
Lise Holten
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3558
E-mail: lht@kl.dk
Nina Svendsen
Sundhed & Ældre
Telefon: +45 3370 3832
E-mail: nisv@kl.dk
KL’s sundhedskonference 2025 afholdes den 25. februar i Kolding. På konferencen kan du bl.a. høre repræsentanter fra kommuner og regioner debattere, hvordan sundhedsrådene kan lykkes med at sætte turbo på omstillingen af sundhedsvæsenet.
Mere behandling i eller tæt på eget hjem. Større differentiering af indsatser, så dem med størst behov modtager mest. Sammenhængende sundhedsindsats. Det er bare nogle af de ting, som sundhedsreformen peger på, der skal til for at sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen – også i fremtiden. De nye sundhedsråd får en helt central opgave i at stå for denne omstilling. Men hvad skal der til for, at sundhedsrådene lykkes med opgaven?
Det vil borgmester Benedikte Kiær, regionsrådsformand Bo Libergren, lægelig direktør Charlotte Birkmose Rotbøl og direktør Stella Hansen debattere på KL’s Sundhedskonference.
Konferencen giver derudover med otte sessioner mulighed for at dykke ned i sundhedsreformens betydning for konkrete kommunale opgaver, fx de midlertidige pladser og den patientrettede forebyggelse.
Professor Morten Sodemann runder konferencen af med sit bud på, hvordan vi omstiller sundhedsvæsenet, så det i højere grad møder alle borgere med det rette tilbud uanset køn, uddannelsesniveau og beskæftigelse. Og hvordan grebene i sundhedsreformen kan føre til et mere lige sundhedsvæsen.