Kontakt
Mie Bjerre
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3015
E-mail: mibj@kl.dk
KL’s årligt tilbagevendende konference om udsatte børn og unge afholdes d. 16. april 2024 i Odense.
Under overskriften "Nye spor i politik og praksis" sætter konferencen i år fokus på nogle af de store, aktuelle dagsordener og drivkræfter, der presser det udsatte-børn-og-ungeområde i kommunerne, samtidig med, at de står midt i implementeringen af både Barnets Lov og et nyt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Konferencen henvender sig til forvaltningschefer, ledere, praktikere, politikere og andre interessenter, der arbejder med forebyggelse, støtte og hjælp til udsatte børn & unge og deres familier.
På konferencen får du mulighed for at opleve et væld af spændende oplægsholdere.
Du kan bl.a. blive klogere på, hvordan det går med udsatte børns og unges trivsel, når Katrine Iversen, projektchef i VIVE, formidler den nyeste viden fra VIVE’s trivselsundersøgelse.
Du kan også høre David Adrian Pedersen, PPR-psykolog og fhv. formand i DAV, berette om anbragte børns oplevelser af behandlingslogikker som præger de danske opholdshjem.