Kontakt
Mie Bjerre
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3015
E-mail: mibj@kl.dk
Du kan stadigvæk nå at tilmelde dig inden fristen for tilmelding udløber på mandag d. 8. april.
KL’s konference om udsatte børn og unge 2024
Det udsatte børn- og ungeområde er under pres. Børn og unge mistrives som aldrig før. Kommunernes udgifter på området er stigende, hvilket sker samtidig med, at kommunerne oplever et stærkt forventningspres og en forøget kompleksitet i opgaveløsningen. Det er en bekymrende udvikling, som kalder på handling og nytænkning.
Under overskriften Nye spor i politik og praksis sætter konferencen fokus på, hvordan vi i lyset af de aktuelle dagsordener og udfordringer kan hjælpe børn og unge i udsathed og mistrivsel. Du kan blandt andet høre Katrine Iversen fortælle om trivselsundersøgelsen 2023, der viser, at børn og unge i forebyggende foranstaltninger på mange områder er lige så udsatte som børn og unge anbragt på institution. Og opleve David Adrian Pedersen give indsigt i, hvordan en stærk behandlingslogik i voksnes relationer til børn og unge skubber børnelivet til side.
På dagen får du også mulighed for at dykke ned i én af fem temasessioner med hver deres faglige fokus. Udover de mange spændende indslag vil der gennem dagen ligeledes være mulighed for at netværke med andre, der også er optaget af feltet.
Lyder det som noget for dig? Så håber vi på at se dig d. 16. april i Odense. Du kan tilmelde dig og se hele programmet og de forskellige sessioner i linket nederst på siden.