Konference om frivillighed og velfærd - Brobygning til Trivsel
Social- og Boligstyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, KL og Komponent inviterer til konference d. 29. februar 2024 i Odense. Konferencen har til fokus at styrke samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og offentlige instanser.

Frivillighed og brobygning på dagsordenen
Vejen til et stærkt og velintegreret tværfagligt samarbejde mellem offentlige og civile aktører er meningsfuldt og vigtigt - men det kan også være udfordrende.
Frivillige og offentlige aktører arbejder ud fra forskellige normer, kompetencer, rationaler og kommunikationsmetoder, hvilket både kan skabe potentialer og udfordringer i samarbejdsrelationerne. Det skal vi turde tale om!
På konferencen lægger vi derfor op til dialog om det, der kan være svært, om konflikter og tabuer både inden for det frivillige arbejde og i samarbejdsrelationerne.
Dagen byder på en dynamisk blanding af vidensoplæg, inspirerende cases og rig mulighed for videndeling og netværksopbygning med engagerede mennesker.