Gå til hovedindhold
Nyhed
Netværk
Social

Brug data klogere på socialområdet – bliv en del af kommunernes nye netværk

Hvordan kan data bedst styrke jeres arbejde med at styre og udvikle det specialiserede voksenområde i kommunerne? Vil I blive bedre til at bruge data som led i den socialfaglige indsats, i analyse- og økonomikontorerne og på ledelsesgangene? Og vil I binde jeres afdelingerne bedre sammen med data? Så læs med her.

25. mar. 2025

Indhold

    KL lancerer et nyt netværk for kommuner, der vil styrke kommunernes arbejde med data på voksensocialområdet. Her vil KL sammen med KOMBIT sikre, at I får I adgang til best practice, konkrete værktøjer og sparring med andre kommuner om, hvordan data kan bruges aktivt til at identificere de rigtige indsatser og styrke beslutningsgrundlaget – både i sagsforløbene og på ledelsesniveau.

    udgangspunkt i bl.a. Fælles Faglige Begreber, data for udgifter og aktiviteter og datakvalitetsmodeller – vil netværket hjælpe jer med at komme endnu dybere ned i jeres data ift. kvalitet, mulighederne med jeres data og anvendelse i praksis. Bliv en del af fællesskabet via linket længere nede på siden – og få viden, netværk og inspiration, der kan løfte jeres arbejde.

    KL etablerer i samarbejde med KOMBIT et netværk for kommuner med fokus på at styrke dataanvendelsen på det specialiserede voksenområde. Netværket vil skabe et fælles forum for vidensdeling, erfaringsudveksling og udvikling af konkrete værktøjer, der kan forbedre kommunernes brug af data. Målet er at hjælpe kommunerne med at sikre bedre datakvalitet, øge deres datakompetencer og understøtte implementeringen af nye datatyper som Fælles Faglige Begreber (FFB).

    • Indblik i best practice for anvendelse af data på socialområdet.
    • Konkrete værktøjer til dataanalyser og rapportering.
    • Understøttelse af FFB-implementering og dataudstilling i BI-systemer som FLIS (Det er ikke et krav at være FLIS-Kommune).
    • Mulighed for at teste nye løsninger og udveksle erfaringer.
    • Indblik i KL og Kombits planer for området
    • Et fælles fagligt netværk med andre kommuner, KL og KOMBIT.

    Netværket henvender sig til kommunale medarbejdere og ledere, der arbejder med eller har interesse i dataanvendelse på socialområdet. Det inkluderer:

    • Socialfaglige medarbejdere og ledere
    • Økonomi- og analysekonsulenter.
    • Data- og BI-specialister

    Den brede målgruppe sikrer, at data bringes i spil på tværs af fagområder og understøtter en mere datadrevet tilgang til sagsbehandling, styring og beslutningstagning i hele dataværdikæden.

    Netværket består af fire årlige møder:

    • 15. Maj 2025: Første netværksmøde (fysisk heldagsmøde fra 10-15 i KL-huset, København).
    • 28. August 2025: Andet netværksmøde (virtuelt 2 timer fra 10-12).
    • 4. November 2025: Tredje netværksmøde (fysisk heldagsmøde fra 10-15 i KL-huset eller anden fysisk lokation). 
    • 28. Januar 2026: Fjerde netværksmøde (virtuelt 2 timer fra 13-15).

    Mellem møderne vil kommunerne arbejde med datarelaterede opgaver, kvalitetssikring og test af værktøjer.

    I kan deltage i netværket ved at betale en samlet pris for det 1-årige forløb. Priserne varierer ud fra, hvor mange I tilmelder jer:

    • Ved tilmelding af 1 deltager, er prisen 5.000 kr. pr. deltager, eksklusiv moms.
    • Ved tilmelding af 3 deltagere per kommune, er prisen 10.000 kr. eksklusiv moms.
    • Ved tilmelding af 5 deltagere per kommune, er prisen 15.000 kr. eksklusiv moms. 

    Undervejs, må I gerne skifte løbende blandt de kommunale deltagere inden for samme kommune.

    Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål af faglig eller praktisk karakter.

    Sidst opdateret: 25. marts 2025

    Kontakt

    Konsulent

    Lasse Bay

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3217

    E-mail: laba@kl.dk

    Chefkonsulent

    Peter Riis

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3223

    E-mail: pri@kl.dk