Kontakt
Max Reuter
Økonomisk Sekretariat
Telefon: +45 3370 3272
E-mail: maxr@kl.dk
I kombination med webinarrækken åbner KL-huset d. 8 april 2024 dørene til en netværks- og temadag i afbureaukratiseringens tegn. Temadagen har til formål at give deltagerne den nyeste viden, konkret inspiration fra andre kommuner og videnspersoner samt ledelsesværktøjer til at styre processer forbundet med regelforenkling og afbureaukratisering.
På dagen vil der være oplæg fra KL om de seneste tendenser og nyttige greb inden for lokal regelforenkling på forskellige fagområder. Desuden vil udvalgte kommunale direktører og fagspecialister dele deres egne erfaringer og bedste råd til at tackle udfordringer og opnå varige kulturændringer med mere effektiv regelstyring. Derudover får deltagerne et rum til at drøfte og sparre om egne udfordringer og projekter med henblik på at få feedback og inspiration fra de øvrige deltagere til det videre arbejde i egen kommune.
Afslutningsvis gæster forsker og lektor Tina Øllgaard Bentzen KL-huset til at facilitere en temadrøftelse, som skal give deltagerne både inspiration og en metodisk værktøjskasse til bedre processtyring. Bemærk, at de eksempler, der nævnes her, kun er et udvalg af, hvad der vil blive præsenteret på dagen.
Netværks- og temadagen er tiltænkt som et sparrings- og vidensrum for procesansvarlige konsulenter, ledere, chefer og direktører i central- eller fagforvaltninger, der ved politisk bestilling eller eget initiativ er undervejs, færdige eller skal til at påbegynde initiativer for at komme unødvendigt bureaukrati til livs.
Netværks- og temadagen vil afholdes d. 8. april kl. 09.00-15.30 i KL-huset. Weidekampsgade 10, 2300 København S
Deltagelse ved netværks-/temadag: 250 kr. ekskl. moms pr. deltager (dækker forplejning på dagen). Der kan deltage maks. 3 personer pr. kommune. Ved deltagelse tilbydes kaffe, vand, kage samt frokost i KL’s gæstekantine på dagen.
For mere information om temadagen:
Spørgsmål til tilmelding eller betaling: