IKU for 2021: Stigende udgifter til private botilbud får IKU til at stige

De nye tal viser, at kommunernes IKU-tal i 2021 samlet er på 26,9 pct. Det er en stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2020, hvor kommunernes IKU var på 26,3 pct. Det er første gang siden 2017, at kommunernes IKU samlet set stiger.

De seneste år er IKU gået tilbage. Årsagen har blandt andet været en ændret sammensætning af kommunernes udgifter idet udgifterne især er steget på områder, hvor andelen af udbudte opgaver traditionelt har været relativt mindre. På nogle områder har der også været tale om et fald i andelen af udbudte opgaver, jf. figur 1. I 2021 konkurrenceudsætter kommunerne imidlertid for 0,6 pct. mere end i 2020. Det svarer til, at det private samlet set leverer tjenesteydelser for knap 70 mia. kr. ud af udbudsegnede opgaver for i alt ca. 255 mia. kr. Kommunerne konkurrenceudsætter for 2,7 mia. kr. mere i 2021 sammenlignet med 2020, mens omfanget af udbudsegnede opgaver er steget med ca. 4 mia.kr.

Figur 1: IKU-udviklingen fordelt på opgaveområder

Stigningen i konkurrenceudsættelse sker primært indenfor sundhedsområdet og socialområdet, hvor også den generelle aktivitet er steget. Kommunerne konkurrenceudsætter på de andre områder ca. samme andel som i 2020.

Figur 2: Ændring i udbudte opgaver fra 2020-2021 (21-pl, 1.000 kr.)

Stigning i IKU på social- og sundhedsområderne

På sundhedsområdet kan den stigende aktivitet og konkurrenceudsættelse relateres til øget aktivitet indenfor bl.a. fysioterapi og tandlægebesøg. Væksten er forventelig, fordi aktiviteten indenfor fysioterapi og tandplejen er normaliseret, efter at Covid-19 reducerede aktiviteten i 2020.

På socialområdet er IKU steget et procentpoint og er udtryk for en stigning i både konkurrenceudsættelse og opgaveomfang. Stigningen relaterer sig især til en stigning i private ydelser til børn og unge med særlige behov og til voksne handicappede og sindslidende. En analyse fra KL viser, at kommunerne både køber flere private botilbud til borgere på det specialiserede socialområde, og samtidig er pladserne også blevet dyrere.

Derudover konkurrenceudsættes der på ældreområdet i 2021 for ni procent mere, svarende til en stigning på 0,7 mia. kr., mens omfanget af opgaver på ældreområdet er steget med tre procent siden 2020, svarende til 1,3 mia. kr.

Derudover er konkurrenceudsættelsen i 2021 steget med ni procent ift. tilbud til udlændinge sammenlignet med 2020, mens området samlet er steget med en procent i 2021.

Generelt viser tallene, at når omfanget af opgaver stiger, øges andelen af udbudte opgaver også, mens det modsatte også gør sig gældende.

KL's IKU-værktøj er opdateret med de nye IKU-tal for 2021. Med IKU-værktøjet kan kommunerne analysere konkurrenceudsættelsesgraden på de enkelte fagområder, samt sammenligne sig med udvalgte kommuner og et landsgennemsnit hen over årerne.

 Fakta om IKU

• Konkurrenceudsættelse måles gennem Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU).
• Indikatoren opgøres årligt på baggrund af kommunernes regnskabstal – suppleret med kommunernes oplysninger om egne vundne udbud. Oplysninger om egne vundne udbud indberettes årligt til Økonomi- og indenrigsministeriet i forbindelse med de særlige regnskabsindberetninger.
• IKU er en brøk, der angiver værdien af de opgaver, kommunerne i det enkelte år lader private løse, sat i forhold til værdien af de kommunale opgaver, som private i teorien kunne løse, dvs. de såkaldte udbudsegnede opgaver.
• I regnestykket er undtaget de opgaver, som er myndighedsopgaver eller på anden vis er opgaver, som for nærværende ikke kan konkurrenceudsættes.
• På noegletal.dk findes definitioner og opgørelser af både IKU og PLI (Privat Leverandør Indikatoren)