Kontakt
Stine Mandrup Lund
Kommunikation
Telefon: +45 3370 3661
E-mail: stml@kl.dk
Det kan du få svaret på, hvis du sikrer dig en plads på årets kommunikationsdøgn i Odense den 27. – 28. november. Her har vi sat Meta i stævne, når Benjamin Rud udfordrer Metas Global Client Partner, Anders Birk.
Skal kommunerne overhovedet være på Facebook og Instagram? Hvorfor ikke spørge Meta selv, om hvad der er det rigtige at gøre for kommunerne på Facebook og Instagram, og hvordan Meta selv ville handle, hvis de for en dag var kommunal kommunikatør. Hvordan vi som myndighed på en ordentlig og forsvarlig måde, får informeret og kommunikeret med borgerne via Metas platforme.
Det lader vi Digital Direktør i Operate Benjamin Rud Elberth udfordre Metas Global Client Partner, Anders Birk, på, og vi beder Anders lægge strategien.
Vi udfordrer ham på, hvordan algoritmerne egentlig arbejder, hvordan man skal skrive, bruge billeder, reels og stories optimalt, om der skal annoncekroner i, eller om kommunen kan klare sig organisk.
Undervejs zoomer vi ind på konkrete eksempler fra kommunerne og beder Anders og Meta give råd til kommunernes Facebook- og Instagram-strategi. Vi udfordrer ham på, hvordan man bliver fremtidssikret, når Meta igen om lidt ændrer på deres platforme, og så tager vi selvfølgelig runden på, om der er hjælp at hente hos Meta, når kommunen bliver hacket, eller annoncekontoen lukker midt i en kampagne.
Tilmeld dig årets kommunikationsdøgn og find denne session torsdag formiddag.
Kom med til årets kommunikationsevent, hvor det er kommunen, der er i fokus.
I år mødes vi i Odense, onsdag den 27.- torsdag den 28. november, hvor vi bruger 24 timer sammen. Hvert år mødes ca. 350 kommunale kommunikatører fra hele landet for at få ny viden, sparre med ligesindede, debattere, netværke og kalibrere kommunikationsværktøjet.
I løbet af 24 timer har du mulighed for at vælge imellem 16 forskellige oplæg, med eksperter både fra kommuneverden og fra organisationer og virksomheder, der kender kommunerne udefra.
27. nov. 2024 - 28. nov. 2024
Odeon, Odense
Pris pr. person; 3.695 kr.+ moms