Kontakt
Ulla Schärfe
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Telefon: +45 3370 3286
E-mail: ulsc@kl.dk
Moderator og fire nye talere er nu offentliggjort – alle er stærke profiler, der skal sætte retningen for debatten om den grønne om-stilling i kommunerne
Når landets kommunale ledere, politikere og interesseorganisationer mødes til Klima & Miljø Topmøde i Aalborg, bliver det med en række markante profiler på talerstolen. I dag er det nemlig offentliggjort at konferencen modereres af Tine Gøtzsche, samt at Jeppe Bruus, Connie Hedegaard, Johannes Lundsfryd Jensen og Katherine Richardson, er nogle af de hovedtalere, der skal sætte rammen for debatterne om følgeskab, fællesskab og lederskab i den grønne omstilling. Tine Gøtzsche er journalist, tidligere DR-vært, og arbejder nu som selvstændig, og hun skal som moderator styre slagets gang på konferencen, og sørge for, at debatterne bliver skarpe og vedkommende.
Programmet byder desuden på kåring af vinderen af KL’s Klimapris
I år afholdes KL’s Klima og Miljø Topmøde den 24. og 25. april i Aalborg. Temaet for årets topmøde er hvordan vi skaber følgeskab, fællesskab og lederskab i den grønne omstilling. Her samles kommunale politikere og ledere fra hele landet, samt kommunernes samarbejdspartnere, interesseorganisationer og styrelser. KL’s Klima- og Miljøudvalg byder som værter for topmødet op til politisk dialog og debat om, hvordan vi kan realisere vores grønne mål og forme fremtidens bæredygtige Danmark.
Udover debatter og dialoger indeholder programmet spændende fordybelsessessioner, udflugter og løsningsgallerier med konkret vidensdeling og gode idéer.
Tilmeldingen er åben, og der er allerede over 700 tilmeldte. Der er som altid rift om pladserne på udflugter og sessioner, så tilmeld jer, så snart I har mulighed.
Vi glæder os til at se jer.