Gå til hovedindhold
Nyhed
Kursus
Beskæftigelse

Sidste chance for at komme med til KL's lovkursus om arbejdspligt og det øvrige integrationsområde

Er du ny medarbejder med ansvar for borgere omfattet af arbejdspligt eller integrationsloven? Eller trænger din viden om lovgivningen til en opfriskning? Så kan du stadig nå at tilmelde dig lovkurset den 31. marts, hvor KL hjælper med at finde hoved og hale i arbejdspligten og det generelle integrationsområde.

21. mar. 2025

Indhold

    Den 1. januar 2025 er lovgivningen om arbejdspligt trådt i kraft, og kommunerne skal i den forbindelse løfte en stor implementeringsopgave. Samtidig har kommunerne fortsat en omfattende opgave med modtagelse og integration af de mange nye ukrainere, der ikke bliver omfattet af arbejdspligten. På lovkurset hjælper KL med at finde hoved og hale i arbejdspligten og det generelle integrationsområde.

    Derfor afholder KL mandag den 31. marts 2025 kl. 9.30-15.00 lovkursus om arbejdspligt og de øvrige regler på integrationsområdet i KL-huset. Fristen for tilmelding er onsdag den 26. marts kl. 12.00.

    Vi kommer til at dykke ned i lovgivningen om arbejdspligt og det øvrige, generelle integrationsområde heriblandt de rammer, der er gældende for ukrainerne.

    Kurset berør følgende emner:

    • Status på integrationsområdet
    • Gennemgang af arbejdspligten
      • Proces for implementering
      • Personkreds
      • Introduktionsprogram
      • Tilbudsvifte – hvad tæller med?
      • Monitorering og registrering
    • Gennemgang af integrationslovgivningen herunder bl.a.:
      • Personkreds
      • Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for ukrainere
      • Boligplacering
      • Flytning til anden kommune
      • Tilbudsvifte
    • Særloven for ukrainske flygtninge
    • Danskuddannelse

    Målgruppe

    Kurset er for nye medarbejdere med ansvar for borgere omfattet af arbejdspligt og/eller integrationslovsborgere. Kurset er også for medarbejdere, som gerne vil have genopfrisket deres viden om lovgivningen på integrationsområdet samt introduceres til arbejdspligten. Interessenter, der har brug for at kende de lovgivningsmæssige rammer eller få en brush-up, er også velkomne.

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Sara Glahder Lindberg

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3149

    E-mail: sgl@kl.dk