Kontakt
Jasper Voigt Møllebro
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3484
E-mail: javm@kl.dk
Der er nu åbnet for tilmelding til den nye sæson af KL’s vidensnetværk for danskuddannelse. Netværket er for kommunale ledere og nøglemedarbejdere, som dels ønsker at holde sig opdateret på aktuelle dagsordener og nyt om lovgivning, forskning og praksis og dels ønsker at være en del af et forum, hvor man fortroligt kan sparre med kollegaer fra andre kommuner/kommunale sprogcentre.
Netværket er landsdækkende, og aktiviteterne inkluderer to fysiske netværksmøder – ét i KL-huset og ét ude i landet – samt to virtuelle netværksmøder fordelt over året.
Aktiviteterne i netværket bygges op omkring aktuelle temaer, som kan blive belyst gennem kommunale eksempler og erfaringsudveksling, vidensoplæg fra forskere, ministerier m.v. samt sparring og drøftelser blandt netværkets medlemmer.
Temaer for netværksmøderne besluttes løbende ud fra aktuelle dagsordener samt ønsker fra netværket.
Et medlemskab af netværket løber i et år (andet halvår 2024 / første halvår 2025 ) og giver adgang til, at to repræsentanter kan deltage ved hver af de ovennævnte aktiviteter. Det må gerne være forskellige medarbejdere, der deltager ved de forskellige aktiviteter, så der kan bemandes alt efter temaets relevans. For hvert medlemskab udpeges der én kontaktperson i kommunen, som koordinerer internt.
Prisen for et medlemskab er 5.000, - kr. eks. moms for et år.