Kontakt
Sara Glahder Lindberg
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3149
E-mail: sgl@kl.dk
Jasper Voigt Møllebro
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3484
E-mail: javm@kl.dk
Den 6. og 19. september afholder KL temadage om arbejdspligten i henholdsvis København og Aarhus. Her kan du blive klogere på lovgivningen om arbejdspligt, og hvordan den kan kobles med den kommunale praksis.
Ca. 22.000 borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav, vil blive omfattet af arbejdspligten. Den 1. januar 2025 træder arbejdspligten i kraft for den første del af målgruppen.
KL inviterer derfor til to temadage. Formålet er at forberede deltagerne på, hvilke ændringer lovgivningen om arbejdspligt byder på, og hvordan ændringerne kan implementeres i den kommunale praksis på beskæftigelses- og integrationsområdet, så vi sikrer mest mulig jobeffekt.
På temadagene vil vi gennemgå lovforslaget både ift. ændringer i den nuværende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven. Vi vil formidle viden om eksisterende gode metoder og indsatser for målgruppen, der omfattes af arbejdspligten og drøfte, hvordan arbejdspligten kan omsættes til virkelighed.
På temadagene vil STAR fortælle om lovgivningen om arbejdspligt. SIRI vil fortælle om metoder for borgere med integrationsbehov, og en kommune vil fortælle om deres forberedelser til implementering af arbejdspligten.
Temadagene afholdes den 6. september i KL-huset i København og den 19. september i DGI-huset i Aarhus. Begge dage kl. 9-15.