Kontakt
EU-konsulent
Rasmus Axen l''Anglois-Nordgren
Jura & EU
Telefon: +32 477 17 83 29
E-mail: rano@kl.dk
EU-institutionerne når til enighed om naturgenopretning i Europa
Europa-Parlamentet og Rådet blev sent torsdag den 9. oktober enige om rammerne for naturgenopretningsloven, som skal genoprette 20% af Europas land- og havområder inden 2030.
Den nye naturgenopretningslov er den første af sin slags, i den forstand at loven går udover naturbeskyttelse og søger aktivt at genoprette nedbrudte økosystemer for at vende den drastiske nedgang i Europa. Loven skal stadig officielt godkendes af Europa-Parlamentet og EU’s medlemslande, og der er derfor en lille mulighed for, at politisk uenighed kan bremse lovens indførelse.
Loven skitserer en række specifikke foranstaltninger og mål for forskellige økosystemer, herunder skove, byøkosystemer, landbrugsarealer, samt ferskvands- og havøkosystemer. Loven har været en prioriteret A-sag for KL i 2023, og KL har derfor aktivt og i samarbejde med kommuneforeninger fra andre medlemslande forsøgt at få indflydelse på, hvordan loven skal definere forskellige økosystemer, særligt byområder, da det kunne have skabt urealistiske og upræcise mål for kommunerne.
Regionsudvalgets udtalelse om EU s forslag til naturgenopretning afspejler KL´s holdning
Eksempler på naturgenopretningslovens foranstaltninger med særlig relevans for kommunerne
- I byområder skal medlemslande sikre, at der en stigning i grønne byområder. Herunder må der ikke være en reduktion af grønne områder, medmindre de allerede udgør 45 pct. af byområderne.
- Medlemslande skal tage initiativer for at genoprette mindst 30 pct. af en række habitatområder, hvoraf indsatsen skal prioriteres i Natura 2000 områderne.
Forhandlinger vedrørende nogle økosystemer var mere kompliceret end andre, og enighed om foranstaltninger for landbrugsarealer- og økosystemer var blandt det mest komplekse, grundet politiske uenigheder. Her var et endelige kompromis, at fjerne krav om at genoprette 10 pct. af landbrugsjorden og tilføjelse af en nødbremse for målene i naturgenopretningsloven, hvis det skulle få konsekvenser for fødevaresikkerhed eller produktion i industrien.
Naturgenopretningsloven bliver afgørende i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, og EU-medlemsstaterne vil begynde at udarbejde nationale handlingsplaner til genopretning af ødelagte økosystemer indenfor to år efter at loven er trådt i kraft. Derefter skal medlemsstaterne overvåge og rapportere om deres fremskridt. EU-landene skal fremover også forhindre yderligere forringelse i områder, der er omfattet af genopretnings-foranstaltningerne.
De lange forhandlinger vedrørende naturgenopretningsloven har ført til et kompromis, som gør at den bliver mere indsatsbaseret i stedet for at være resultatbaseret, hvilket betyder, at EU-landene ikke er forpligtet til at kompensere, hvis de ikke når deres mål.
Du kan læse mere om den nye naturgenopretningslov på EU-Rådets hjemmeside