Teknologi er overalt i vores liv - også i skolebørnenes. Hvordan kan folkeskolen skabe de bedste rammer for elevernes teknologiforståelse og digitale dannelse? Ifølge Lasse Remmer fra Future Classroom Lab DK på det statslige Center for Undervisningsmidler er svaret enkelt: gennem leg.
Teknologi er overalt i vores liv – fra sociale medier og kunstig intelligens til robotter og algoritmer. Men forstår vi egentlig, hvordan teknologien fungerer, og hvordan vi skal forholde os til den? Det spørgsmål har optaget Lasse Remmer i årevis. Lasse er uddannet lærer og har i 2024 afsluttet sin masteruddannelse i “New Nordic Tinkering”. I praksis betyder “tinkering”, at eleverne ikke blot får en teoretisk forståelse af teknologi, men selv får lov at bygge, eksperimentere og afprøve idéer. For eksempel kan et undervisningsforløb tage udgangspunkt i noget så simpelt som en bamse.
Som konsulent i Future Classroom Lab under Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole har han været en central figur i udviklingen af faget teknologiforståelse i folkeskolen. Han var i 2018 med i den ekspertskrivegruppe, som var nedsat af Undervisningsministeriet, forud for at teknologiforståelse blev introduceret i folkeskolen som forsøgsfag.
“Min primære rolle, tror jeg, er at være sådan en slags oversætter: Fra at man på universiteterne forsker og udvikler begreber og områder, til at vi får det til at passe ind i skolen som noget, lærere og børn kan arbejde med,” forklarer Lasse Remmer.
Teknologiforståelse er ikke kun et spørgsmål om at lære at programmere eller forstå, hvordan en algoritme fungerer. Det handler i høj grad om digital dannelse – om at kunne navigere i en verden, hvor teknologi påvirker alt fra sociale relationer til samfundsstrukturer og demokratiske processer.
I Danmark har vi en stærk tradition for at se uddannelse og dannelse som to sider af samme sag. Teknologiforståelse bør derfor ifølge Lasse være en del af denne dannelsestradition. Det betyder, at børn ikke bare skal lære at bruge teknologi, men også udvikle et kritisk og reflekteret forhold til den.
“Børnene og de unge må engagere sig og lade sig opsluge af begejstring for teknologien, samtidig med at de lærer at holde en distance og får et kritisk blik,” siger han.
Denne dobbelthed er essentiel. På den ene side skal børnene forstå teknologiens muligheder og lære at bruge den som et skabende redskab. På den anden side skal de kunne forholde sig kritisk til de udfordringer, den medfører – fra dataetik til afhængighed af digitale platforme. Lasse ser gerne, at AI også gøres til en del af undervisningen, sådet ikke altid er “snyd” at bruge AI i skolearbejdet.
Tag med på Kommunernes Digitaliseringstræf ’25 den 29. april 2025, hvor Lasse Remmer fra Future Classroom Lab DK holder oplæg om digital dannelse og teknologiforståelse i folkeskolen. Tilmelding er åben:
En af de metoder, Lasse har arbejdet med for at facilitere digital dannelse og teknologiforståelse, er “tinkering” eller “legende udforskning”. Det er en tilgang til teknologiforståelse, hvor børn gennem leg og eksperimenter lærer at forstå og skabe teknologi.
“Når vi taler om “tinkering” eller legende tilgang til teknologiforståelse, så afspejler det rigtig meget den måde, vi samarbejder med børnene og bedriver undervisning på. Med “tinkering” har vi et begreb, som vi vil arbejde videre med, når vi udvikler vores læringstilgang,” siger Lasse.
“Vi kunne tage udgangspunkt i en mekanisk bamse, som børnene har med, og bede dem undersøge den. Hvad gør den? Hvordan fungerer den? Hvilke teknologiske løsninger er der indbygget i den, så den kan bevæge arme og ben, når vi interagerer med bamsen? Derefter kunne vi få eleverne til at skille bamsen ad, diskutere etiske dilemmaer og bygge videre på den med ny teknologi,” siger Lasse.
Denne legende tilgang gør teknologiundervisningen mere vedkommende for børnene. I stedet for at skulle programmere en robot til at køre i et kvadrat – en øvelse, der ofte virker meningsløs for eleverne – lærer de at forstå teknologi gennem deres egne interesser og behov.
Den legende tilgang til teknologiforståelse er et bærende element i projektet “Play at Heart”, som støttes af LEGO Fonden. Projektet løber fra 2021 til 2025, og i de første tre år deltager 12 folkeskoler, inden projektet så afrundes i 2025.
Erfaringerne fra “Play at Heart” viser, at en legende tilgang til teknologiforståelse ikke kun giver børnene en bedre forståelse af teknologi. Den øger også deres trivsel i skolen.
“Trivslen blandt medarbejdere og elever steg igennem det her projekt. Det er meget vigtigt med denne trivsel i forhold til læring og dannelse i teknologi, for vi kan se en tendens i alle undersøgelser, at teknologi som fag ofte opfattes som kedeligt,” siger Lasse.
Når børnene oplever, at teknologiundervisningen er relevant for deres egen verden, bliver de mere engagerede og motiverede. Det skaber en skolekultur, hvor både elever og lærere ser teknologi som noget, de aktivt kan forme selv, og ikke blot noget de passivt skal forholde sig til.
Neden under de praktiske erfaringer ligger et teoretisk grundlag af velkendte samt nyere teoretikere, som Lasse lader sig inspirere af. Piagets konstruktivisme, Vygotskis sociokulturelle læringsteori og Deweys pragmatisme og ideal om “learning by doing” indgår i udviklingen af teknologiforståelse som skolefag. Dertil kommer nyere teoretikere som Seymour Papert og hans konstruktionisme, hvor hovedideen er, at børn lærer bedst gennem praktiske erfaringer, eksperimenter og problemløsning. Mitch Resnick, som er en af Paperts efterfølgere, indgår også i den teoretiske basis med sine idéer om “lifelong kindergarten” samt begrebet om “tinkering” i læring.
Hvis vi for alvor skal ruste børn til fremtiden, mener Lasse, at teknologiforståelse skal handle om mere end blot at kunne navigere i en digital verden. Det skal give dem mod og handlekraft til at skabe forandring.
“Vi har jo begrebet virkelyst, der står i folkeskolens formålsparagraf, og der kunne man diskutere, om vi skulle have et begreb, der hedder digital virkelyst,” siger Lasse.
Kan vi give børn troen på, at de kan forstå og påvirke teknologien og verden omkring dem, har vi taget et vigtigt skridt.
“Hvis vi kan få det inkorporeret i børnene, at de har evnerne til reelt at kunne forandre den verden, de lever i, så kommer vi rigtig, rigtig langt,” siger Lasse.
Teknologiforståelse er dermed ikke kun et fag. Det bliver en del af den grundlæggende dannelse, der skal hjælpe børn med at navigere i en verden, hvor teknologi spiller en stadigt større rolle.
Folkeskolen kan skabe gode rammer for elevernes brug af teknologi, siger Lasse Remmer, konsulent i Future Classroom Lab DK.
Tag med på Kommunernes Digitaliseringstræf '25 den 29. april 2025, og hør Lasse Remmer, når han holder oplæg og session om teknologiforståelser og digital dannelse i folkeskolen.
Digitaliseringstræffet er en årligt tilbagevendende begivenhed, som er et vigtigt mødested og inspirationsrum for alle, der på den ene eller anden måde er interesseret i at bidrage til digitaliseringen i kommunerne.
Mandag den 29. april 2025. Scandic Falkoner, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg.
Målgruppen er direktører, chefer og ledere fra alle kommunens fagområder samt medarbejdere inden for it, digitalisering og teknologi.
Pris: 2.575,- ekskl. moms. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.
Praktiske spørgsmål om tilmelding m.v. kan rettes til vores chefsekretær. Se kontaktinformation nedenfor.
