Borgernes data er i bund og grund kreditinformation, som kan udnyttes forretningsmæssigt og til styring og kontrol af borgerne. Derfor bør kommunerne bidrage til den vigtige demokratiske samtale om, hvordan vi indretter vores samfund på digitale vilkår. Det mener professor Vincent F. Hendricks.
Digitaliseringen lægger et stort ansvar på kommunernes skuldre, for kommunerne håndterer enorme mængder af borgernes data. Derfor er korrekt håndtering af borgerdata intet mindre end altafgørende for borgernes tillid til de bærende strukturer i vores samfund, for det angår simpelthen vores ideal om Danmark som et oplyst og liberalt demokrati.
Det siger Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række bøger om fagfilosofi og om den digitalisering, som præger vores tid. Begge dele formidler Vincent desuden løbende i radio, tv og digitalt.
En uhensigtsmæssig datahåndtering kan spille vores borgerdata i hænde på tech-giganterne, der vil udnytte voredata kommercielt og politisk til at udbygge deres magtposition som deciderede tekno-feudalherrer, siger Vincent. Techgiganterne får dermed større magt end nationalstaterne, som ender med at blive vasaller, sammen med virksomheder af varierende størrelse og undergivne i tekno-feudalismen.
“Det handler om den måde, hvorpå pengene tjenes, og hvordan magten fordeles i en informationstidsalder. Det, som vi virkelig skal undgå, er det, som man kalder tekno-feudalisme. Det er der, hvor vi er på vej hen nu, hvor der sidder nogle få feudalherrer på hele den informationsbårne infrastruktur. Bare for at nævne nogle få: Zuckerberg, Jeff Bezos, Peter Thiel, Elon Musk – og der er flere. Og så er der alle andre vasaller, inklusive nationalstaterne, som ikke sidder på den teknologiske infrastruktur,” siger Vincent.
Kommunerne bør derfor deltage i debatten om, hvordan digitaliseringen udvikler sig.
“Et liberalt, demokratisk samfund, som vores, tænker anderledes end Big Tech. Vi tænker ikke, at al data om borgerne er kreditdata, men noget, som skal hjælpe borgerne, samtidig med, at borgernes individuelle autonomi og det kollektive demokrati er intakt. Dér skal man virkelig tænke sig godt om,” siger Vincent.
Tag med på Kommunernes Digitaliseringstræf '25 den 29. april 2025, og hør, når professor, dr.phil., ph.d., Vincent F. Hendricks holder oplæg under overskriften “Digitalisering i et filosofisk perspektiv”. Tilmeld dig Kommunernes
Vincent holder sig ikke tilbage for at karakterisere sit blik på de digitale udviklingstendenser som magtkritisk.
“Folk er så bange for at kalde denne udvikling for det ene eller andet, men i sidste instans handler det om, hvad data er værd, for data er alt værd i informationssamfundet, hvilket ikke er overraskende. Det er et faktum, at du både kan styre befolkningen, og du kan modificere deres adfærd. Så vi bliver nødt til at have en demokratisk diskussion om, hvad det er for nogle retninger, vi gerne vil have sendt borgerne i,” siger Vincent.
I Kina har man f.eks. allerede indført et socialt kreditsystem, som kan lade sig gøre på grundlag af omfattende overvågning af internettrafik og adfærd online samt gennem millioner af overvågningskameraer og andre sensorer, som sender data om folks fysiske adfærd ind til central behandling i statslige kontorer og agenturer.
Vincents engagement i digitaliseringen i Danmark, herunder ikke mindst i kommunerne, peger således i to retninger. For det første en appel til det offentlige Danmark om, at stat, regioner og kommuner digitaliserer ud fra en demokratisk etik med respekt for hver enkelt borgers autonomi.
“Vi har haft meget stor tillid til, at systemet kan forvalte vores data på den rigtige måde og gøre det ansvarsfuldt og ikke mindst med respekt for borgernes autonomi, deres lighed og frihed og andre demokratiske værdier. Så vi har kunnet acceptere det. Men det er klart, at hvis systemet kommer til at misligholde eller misbruge den form for data, så begynder tilliden at krakelere. Og der skal ikke så meget til, før sådan noget sker. Systemet skal ikke misbruge borgernes tillid ret meget, før det begynder at slå revner,” siger Vincent.
Der er en reel fare for ikke blot mistillid, men en decideret afmagt, såfremt det offentlige Danmark lader digitaliseringen tage overhånd på bekostning af borgernes autonomi og det demokratiske fællesskab.
“Tænk lige på, hvordan borgerne ville have det, hvis personlige data om dem blev misbrugt til at “rate” dem, overvåge eller kontrollere dem. Da begynder det virkelig at minde om totalitære modeller af den ene eller anden type eller Orwell, eller hvad du nu vil i lignende retning. Det er her, at Kommunernes Digitaliseringstræf bliver vigtig, fordi vi skal afveje effektivitet og autonomi op mod overvågning og rating,” siger Vincent.
For det andet tænder Vincent en advarselslampe om, at tech-giganterne både kommercielt og politisk i disse år tiltager sig en enorm magt. Datadrevet teknologi gør endvidere, at skellet mellem brancherne sløres, for eksempel mellem fødevarer, transport, produktion, handel og finans, fordi brancherne har et fælles datateknologisk fundament. Vincent nævner også medicinalindustrien som et eksempel.
“Vi skal være meget opmærksom på eksempelvis sundhedsdata. Det er en guldrandet forretning at få adgang til danskernes sundhedsdata, på en måde som vi slet ikke tror. Det gælder lige fra hele den farmaceutiske industri til geopolitiske fjender simpelthen, som kunne være interesseret i den slags,” siger Vincent.
Kommunerne kan bidrage konstruktivt til en sund og respektfuld digitalisering, siger Vincent. Borgerne skal gives et overblik over, hvilke data de afgiver til det offentlige og til hvilke formål. Det handler om transparens. Endvidere bør opsamling og brug af borgernes data ske på baggrund af et informeret samtykke.
“Borgerne bør have mulighed for at kunne sige nej, på samme måde som ved organdonationer og andet. Så kommunerne bør arbejde med data ud fra, at borgerne aktivt bør give et ”datasamtykke”, også kaldet “opt-in”, altså at man siger “ja” til at afgive data. Modsætningen hertil ville være, at borgerne i udgangspunktet skulle være omfattet af databrug, altså at man skulle sige aktivt “nej” til dataopsamling. Det kaldes “opt-out”,” siger Vincent.
Kunstig intelligens (AI) er et afgørende nyt skridt inden for digitalisering, og det rejser nye og vigtige spørgsmål. Vincent peger på, at kunstig intelligens kan blive et tveægget sværd.
“Alle generative AI'ere er ikke klogere end den data, de er trænet på. Det betyder så gengæld, at hvis du vil have en generativ AI, som er god for den enkelte borger, så er forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, at den får endnu mere data at træne på, som vedrører den enkelte borger,” siger Vincent.
Med endnu flere individuelle borgerdata vokser altså muligheden for individualiseret service af borgerne, men opsamlingen af flere borgerdata øger samtidig muligheden for, at data misbruges, sådan som Vincent har beskrevet.
“Det her kan lyde meget dystopisk, og det er det også, og folk siger, at det kommer aldrig til at ske. Men et stykke hen ad vejen - ja, så er vi der faktisk allerede,” siger Vincent
Tag med på Kommunernes Digitaliseringstræf '25 den 29. april 2025, og hør, når professor, dr.phil., ph.d. Vincent F. Hendricks holder oplæg under overskriften “Digitalisering i et filosofisk perspektiv”.
Digitaliseringstræffet er en årligt tilbagevendende begivenhed, som er et vigtigt mødested og inspirationsrum for alle, der på den ene eller anden måde er interesseret i at bidrage til digitaliseringen i kommunerne.
Mandag den 29. april 2025. Scandic Falkoner, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg.
Målgruppen er direktører, chefer og ledere fra alle kommunens fagområder samt medarbejdere inden for it, digitalisering og teknologi.
Pris: 2.575,- ekskl. moms. Tilmelding sker efter først-til-mølle- princippet. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.
Se kontaktinformation nedenfor.
