Gå til hovedindhold
Nyhed
Digitalisering og teknologi
Konferencer: Digitalisering og teknologi

AI-forordningen: KL som kommunernes videnspartner

Den nye EU-forordning om kunstig intelligens, “AI Act”, vil få stor betydning for kommunerne i de kommende år, i takt med at kommunerne implementerer AI-løsninger på mange fagområder. KL vil være sparringspartner for kommunerne undervejs i denne udvikling. Det siger Søren Nørgaard Madsen, chefkonsulent i KL’s Center for Digitalisering og Teknologi.

30. jan. 2025
  • Tegnsprog

Indhold

    Kunstig intelligens - og behovet for jura

    Kunstig intelligens (AI) er på fremmarch og bringer både enorme muligheder og komplekse udfordringer med sig. Med EU's AI-forordning – den såkaldte AI Act – står danske kommuner over for nye krav og regler for, hvordan de anvender kunstig intelligens. For at støtte kommunerne i denne proces tilbyder KL sig som videns- og kompetenceressource.

    ”KL er allerede i gang med at støtte kommunerne i at gøre det muligt, at de kan anvende kunstig intelligens i opgaveløsningen, og er med at sikre, at kravene i AI-forordningen bliver implementeret, så vi sikrer lovlig AI,” siger Søren Nørgaard Madsen.

    KL og KOMBIT har således samlet en mængde kompetencer og materialer i deres Videncenter for digitalisering og teknologi, som formidler viden og adgang til hjælp til kommunerne om AI og AI-forordningen.

    Videncenter for digitalisering og teknologi

    Hør mere på KD ‘25

    Søren har de seneste tre år arbejdet i KL’s Center for Digitalisering og Teknologi og har både her og i mange år forud beskæftiget sig med kunstig intelligens. 

    Den 29. april 2025 vil Søren sammen med sin kollega chefkonsulent Louise Marie Jespersen samt specialkonsulent Martin Dam Zagler fra Digitaliseringsstyrelsen afholde sessionen “AI Act i kommunerne” på Kommunernes Digitaliseringstræf ’25 - tilmelding er åben nu.

    Kommunernes Digitaliseringstræf ’25

    AI-forordningen: Et nyt regelsæt med store konsekvenser

    AI-forordningen, som Søren har fulgt tæt undervejs i dens udarbejdelse, stiller krav til, hvordan kommunerne skal anvende kunstig intelligens på en teknisk, etisk og juridisk forsvarlig måde. 

    “AI-forordningen handler om at beskytte borgerne, ligesom vi så det med GDPR. Hvor GDPR specifikt handler om beskyttelse af individets data, fokuserer AI-forordningen på selve teknologien i kunstig intelligens og dens anvendelse. Det betyder, at kommunerne ikke bare skal forstå teknologien, men også sikre, at de opfylder de lovgivningsmæssige krav,” siger Søren.

    Søren peger på, at implementeringen af AI-forordningen er en stor mundfuld, i og med at udviklingen inden for AI går så rasende stærkt. 

    “Det kan være svært at følge med i en teknologi, der bevæger sig så hurtigt. Samtidig stiller forordningen krav om, at alle, der arbejder med AI, skal have en grundlæggende forståelse af teknologien. Dette kan være en stor opgave at sikre i en kommunal organisation,” siger han.

    Tillid og samarbejde i centrum

    Når kommunerne vil bruge AI-løsninger, bør udgangspunktet tages i at bevare den tillidsrelation, som borgere og virksomheder har til deres kommune.

    “Borgerne skal være trygge ved, at deres data bliver behandlet korrekt og ansvarligt. Tillid er fundamentet for, at kommunerne kan udnytte de fordele, som AI giver,” siger Søren.

    Alle landets kommuner har til fælles, at de er til for borgernes skyld, og derfor er det fælleskommunale og fællesoffentlige samarbejde på AI-området så vigtigt, ligesom det er på mange øvrige kommunale områder. 

    “Vi har brug for fælles løsninger og klare retningslinjer, der gør det lettere at være “compliant” og samtidig bruge AI på en værdiskabende måde. Den digitale taskforce, som er etableret i Digitaliseringsministeriet, er et eksempel på, at vi fællesoffentligt skal samarbejde om at gøre det her lettere for alle,” siger Søren.

    4 gode tips: Vær aktive og opsøgende i implementering af AI Act

    Søren Nørgaard Madsen, chefkonsulent i KL, giver her fire råd til, hvordan kommunerne kan arbejde med den nye AI-forordning i de kommende år.

    1. Hold fokus på juraen: Kunstig intelligens er et bredt felt af teknologier, der løber stærkere end forordninger og national lovgivning. Så hold godt øje med både teknologi og jura. Dette kan reducere usikkerhed og sikre, at teknologien anvendes korrekt og lovligt.
    2. Klæd medarbejdere på med AI-færdigheder: Giv medarbejdere tilstrækkelig og relevant viden til at kunne håndtere og anvende AI-systemer på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde.
    3. Central videndeling og support: Brug for eksempel KL og KOMB

    Om Kommunernes Digitaliseringstræf

    Tag med på Kommunernes Digitaliseringstræf '25 den 29. april 2025, og hør chefkonsulent Søren Nørgaard Madsen og chefkonsulent Louise Marie Jespersen, begge fra KL’s Center for Digitalisering og Teknologi, samt specialkonsulent Martin Dam Zagler fra Digitaliseringsstyrelsen, når de afholder sessionen “AI Act i danske kommuner”.

    Digitaliseringstræffet er en årligt tilbagevendende begivenhed, som er et vigtigt mødested og inspirationsrum for alle, der på den ene eller anden måde er interesseret i at bidrage til digitaliseringen i kommunerne.

    • Mange vælger at tage af sted på digitaliseringstræffet flere kolleger sammen for at styrke deres fællesskab og høste fælles viden ind til det videre arbejde hjemme i kommunen.
    • Digitaliseringstræffet er også stedet, hvor vigtige it-leverandører til kommunerne prioriterer at være til stede. Rundt om ved deres stande fortæller de om deres løsninger og produkter. Brug træffet til at stille leverandørerne netop de spørgsmål, der er vigtige for jer. Her får I den gode snak, som man ofte ikke når i den travle hverdag derhjemme i kommunen.

    Tid og sted 

    Mandag den 29. april 2025 
    Scandic Falkoner, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg

    Målgruppe

    Målgruppen er direktører, chefer og ledere fra alle kommunens fagområder samt medarbejdere inden for it, digitalisering og teknologi.

    Pris og vilkår

    Pris: 2.575,- ekskl. moms. 
    Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.

    Spørgsmål

    Praktiske spørgsmål om tilmelding m.v. kan rettes til vores chefsekretær. Se kontaktinformation nedenfor.

    Tilmeld dig og læs mere her

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk

    Chefsekretær

    Anne Louise Corell

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3742

    E-mail: anlc@kl.dk