Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi
Nyhed

Sæt fingeraftryk på fremtidens borgerservice

På Borgerservicekonference 2024 stiller vi skarpt på de initiativer, udfordringer og teknologiske løsninger, der bliver afgørende for borgerservice i fremtiden. Vær med den 30. april på Hotel Nyborg Strand.

7. feb. 2024

Indhold

    Programmet til årets borgerservicekonference er lige blevet offentliggjort. På konferencen kan du få inspiration til, hvordan du kan være med til at skabe borgernær, inkluderende og effektiv borgerservice i din kommune. Sidste år var 200 medarbejdere og ledere fra 68 kommuner fra hele landet samlet til borgerservicekonference:

    ”Borgerservicekonferencen er årets vigtigste, nationale mødested for alle, der arbejder med eller interesserer sig for kommunal borgerservice. På årets konference tager vi afsæt i de fem fælleskommunale pejlemærker for fremtidens Borgerservice, som blev lanceret i efteråret. På en række faglige sessioner gør vi dem praksisnære og operationelle,” siger Pia Færch, der er kontorchef i Center for Digitalisering og Teknologi i KL.

    Se programmet til Borgerservice 2024

    De fem pejlemærker for fremtidens Borgerservice

    1. Borgerservice er det menneskelige ansigt i den digitale offentlige sektor
    2. Borgerservice tilbyder sine services digitalt, når det giver værdi for borgeren
    3. Borgerservice understøtter borgernes selvstændighed i det digitaliserede velfærdssamfund
    4. Borgerservice sikrer den rette service i tæt samarbejde med andre
    5. Borgerservice kan bidrage ved akutte hændelser i samfundet

    Læs mere om pejlemærkerne

    Digital transformation i øjenhøjde

    På konferencen kan du bl.a.:

    • Høre spændende oplæg om fx digital transformation og kunstig intelligens, digital inklusion, retssikkerhed og kommunikation i øjenhøjde
    • Deltage i en række faglige sessioner med hands-on på opgaveløsningen i Borgerservice  
    • Netværke med kolleger og udstillere

    Konferencen er arrangeret af Komponent og KL i samarbejde med Borgerservice Danmark. 

    Læs programmet til Borgerservice 2024 og tilmeld dig her
    Sidst opdateret: 8. februar 2024

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Annie Bekke Kjær

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3758

    E-mail: anbk@kl.dk

    Konsulent

    Kamilla Winther Christoffersen

    Digitalisering & Teknologi

    Telefon: +45 3370 3215

    E-mail: kawc@kl.dk