Fremtidsforsker: Kommunerne har nøglerolle i fremtidens digitalisering

Værdibaseret samtale om samspil mellem teknologi og samfund

Kunstig intelligens er blot en af de stærke faktorer, som allerede nu påvirker samtalen om fremtidens digitalisering. Mange andre faktorer påvirker vores fremtidsforestillinger og handlemuligheder. Kommunerne har en afgørende opgave i at bidrage til samtalenom fremtiden, som ikke kun bør ske i en teknologisk ramme, men også bør inddrage værdier og et borgernært perspektiv. Dermed kan kommunerne omfavne den usikkerhed, som er et kendetegn ved enhver mulig fremtid, lyder det fra Bugge Holm Hansen, der er Senior Futurist & Head of Innovation and Technology på Copenhagen Institute for Futures Studies (CIFS). 

"Der er store usikkerheder alle steder, både på borgerniveau og i samfundet som helhed. Hvad skal digitaliseringen så være for en størrelse? Hvordan kommer digitaliseringen til at gavne den store samfundsfortælling, og hvordan vil den påvirke os helt ned på individniveau, for eksempel de unge mennesker, som har det totalt stresset på grund af digital acceleration? Det er en samtale, vi ikke skal overlade til de store techgiganter," siger Bugge.

Kommunernes rolle

For at sikre, at digitaliseringen er i overensstemmelse med samfundets ønsker og værdier, skal diskussionen løftes op på det politiske niveau. Kommunerne bør initiere åbne og inddragende dialoger, som skaber et bredere perspektiv på digitalisering og til en fælles forståelse af, hvordan digitaliseringen kan bidrage positivt til samfundet.

"Der er i dag mange ting, der rummer mere usikkerhed end tidligere. Det gælder den geopolitiske situation og klimakrisen, og det handler om demografi og antal hænder i arbejdsstyrken. Jeg mener, at KL selv sidste år kom ud med et tal, der sagde, at vi kommer til at mangle 130.000 mennesker på det danske arbejdsmarked i 2030. Hvordan navigerer vi i det? Teknologi og kunstig intelligens kan måske løse nogle af udfordringerne. Hele debatten om den retning, vi er på vej i, er i virkeligheden det, jeg gerne vil pege på som fremtidsforsker," siger Bugge.

Hvad er fremtidsforskning?

Fremtidsforskning har et klart forandringsperspektiv. Men ikke dermed sagt, at vi for eksempel i forhold til innovation og digitalisering skal nøjes med en instrumentel tilgang. Vi fanges ofte i et perspektiv om at gøre tingene en lille smule bedre, lidt billigere, lidt mere effektivt. Vi forholder os til den "tætte" fremtid, den korte bane, og så kan vi komme til at glemme de "lange" samtaler om fremtiden, som den ser ud om 5, 10, 20 eller måske 50 år. Fremtidsforskning er i høj grad en facilitering af de "lange" samtaler, om de "store" fortællinger, siger Bugge.

"Vi har i CIFS siden slutningen af 1960'erne arbejdet med en forståelse for, hvordan man håndterer fremtiden, så man både kan spørge fremtiden, hvad det er for en størrelse, og samtidig træffe bedre beslutninger i dag. Det handler om at erkende, at der ikke kun er én fremtid, men hvordan vi forbereder os på forskellige fremtidsscenarier," siger Bugge.

Arbejdet med narrativer bygger på en struktureret metodik.

"Metodikken kan man bruge til at komme hen mod et produkt: et scenarie, et narrativ eller en italesættelse af nogle mulige fremtider. Vores udgangspunkt er ikke, at der er én given fremtid, eller at vi har en krystalkugle, hvor man kan se, hvad det er for en fremtid, vi rammer om 10, 20 eller 30 år. Vores udgangspunkt er, at vi kan italesætte nogle mulige fremtider, og så kan vi være bedre forberedt på de mulige scenarier, der er derude. Så kan vi træffe kvalificerede beslutninger allerede i dag," siger Bugge.

Usikkerhed som værdineutralt vilkår

Usikkerhed er i fremtidsforskningens perspektiv ikke negativt ladet. Usikkerhed er ladet med muligheder. Ved at anerkende og omfavne de komplekse usikkerheder, der omgiver digitalisering, kan kommunerne skabe en ramme for fremtidig udvikling. Denne tilgang kræver mod til at udforske alternative scenarier og tænke ud over det umiddelbart sandsynlige.

"Tag nu for eksempel den digitale folkeskole, hvor der nu tales om, at der skal flere analoge bøger ind. Der foregår hele tiden en kamp om positioner på det her. I stedet for at se på det, der er mest sandsynligt, synes jeg, det er spændende som fremtidsforsker at kigge ind i de største usikkerheder. Jeg synes, man skal lære at omfavne usikkerheder. Vi kan lære at betragte usikkerhed som noget, vi kan afsæt i, og undersøge nogle mulige fremtider ud fra det," siger Bugge.

Om Kommunernes Digitaliseringstræf

Kommunernes Digitaliseringstræf er en årligt tilbagevendende begivenhed, som er et vigtigt mødested og inspirationsrum for alle, der på den ene eller anden måde er interesseret i at følge med i digitalisering i kommunerne.

• Mange vælger at tage af sted på digitaliseringstræffet flere kolleger sammen for at høste fælles viden ind til det videre arbejde hjemme i kommunen.
• Brug dagen med digitaliseringstræffet som en naturlig anledning til at styrke jeres fællesskab. Så kommer I hjem med ny inspiration som fagfæller og kolleger på kryds og tværs af kommunen.
• Digitaliseringstræffet er også stedet, hvor vigtige it-leverandører til kommunerne prioriterer at være til stede. Rundt om ved deres stande fortæller de om deres løsninger og produkter. Brug træffet til at stille leverandørerne netop de spørgsmål, der er vigtige for jer. Her får I den gode snak, som man ofte ikke når i den travle hverdag derhjemme i kommunen.

Tid og sted

Mandag den 22. april 2024 på Scandic Falconer (Frederiksberg).

Målgruppe

Målgruppen er direktører, chefer og ledere fra alle kommunens fagområder samt medarbejdere inden for it, digitalisering og teknologi. 

Pris og vilkår

2575,- + moms.

Tilmelding sker her (link til tilmelding) efter først-til-mølle-princippet. Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du selv bliver forhindret.

Tilmelding