Gå til hovedindhold
Arbejdsgiver
Jura
Digitalisering og teknologi

Den gode borgerrådgiver

Den gode borgerrådgiver er et ambitiøst efteruddannelsesforløb for såvel nyere som mere erfarne borgerrådgivere.

9. sep. 2024
Billede af borgerrådgivere
  • Tegnsprog

Indhold

    Den gode borgerrådgiver

    Målet med uddannelsen er at klæde borgerådgivere endnu bedre på, til at forvalte en kompleks rolle i krydsfeltet mellem borgere, sagsbehandlere og politikere, og dermed give borgerrådgivere et kompetenceløft.

    Målgruppe

    Målgruppen er borgerrådgivere i kommuner, som arbejder med at forbedre mødet mellem kommune og borgere. De kan have forskellige uddannelsesbaggrunde, såsom socialrådgivere, jurister eller politifolk, og navigerer mellem forvaltning, borgere og politikere. Opgaverne varierer i sværhedsgrad og inkluderer både indsamling af data og udarbejdelse af årlig beretning.

    Uddannelsen

    Uddannelsen er udviklet af Københavns Universitet i samarbejde med KL og Akademikerne og på baggrund af inputs fra praksis. Uddannelsen tager udgangspunkt i deltagernes hverdag og udfordringer med udgangspunkt i følgende hovedtemaer:

    • Rollen som borgerrådgiver
    • Forvaltningsretlige emner
    • Retssikkerhed
    • Konflikthåndtering og mægling
    • Formidling

    Der optages maksimalt 16 borgerrådgivere på holdet, for at sikre et godt og intenst læringsrum. Deltagerne forventes at læse en del litteratur undervejs.

    Tid og sted

    Modul 1 (3 dage fysisk): Fra den 25. november til den 27. november 2024 i KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København.

    Modul 2 (2,5 time online): Deltagere aftaler tidspunkt.

    Modul 3 (2,5 dage fysisk): Fra den 13. januar til den 15. januar 2025 i KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København.

    Modul 4 (3 timer online): Den 4. februar 2025.

    Tidpunkter m.m. vil blive udsendt på et senere tidspunkt.

    Pris og betaling

    14.900,- + moms. Prisen er ekskl. eventuelle omkostninger til overnatning.
    Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.

     Spørgsmål rettes til arrangementsinfo@kl.dk

    Interesseret i at vide mere?

    Du kan læse hele programmet eller tilmelde dig, ved at klikke på tilmeldingssiden nedenfor:

    Læs mere og tilmeld dig her
    Sidst opdateret: 9. september 2024

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk