Gå til hovedindhold
Nyhed
Digitalisering og teknologi
Økonomi

Kursus om Datakonsulentens værktøjskasse

Lær hvordan du lykkes med effektivt at omsætte data til beslutningsgrundlag, der styrker forretningen. Fokus er ikke teknisk i forhold til at kode, men at lære at kommunikere data: Lær din ledelse at tale data. Udviklingen går stærkt i disse år, når det handler om håndtering af data, nye analysemetoder og øgede forventninger til, hvad data kan gøre for organisationen.

11. dec. 2023

Indhold

    Om kurset

    Med kurset ”Datakonsulentens værktøjskasse” får du, som analytiker, fyldt værktøjskassen op med konkrete redskaber, der styrker dit arbejde med data, herunder fokus på udvikling af effektiv ledelsesinformation. Kurset bygger på solid teori på området, men gennemføres med øje for praktikeren. Ambitionen er at du efter kurset kan omsætte læring, øvelser, tips og tricks fra kurset i din hverdag.

    Deltagerprofil

    Du arbejder med fremstilling af analyser eller ledelsesinformation. Du har sandsynligvis en rolle som analytiker, men kurset har ikke forudsætninger om, at du skal kunne programmere i et bestemt kodesprog eller at du er en haj til Excel. Du kan også være BI-konsulent, udviklingskonsulent, front-endudvikler eller tilsvarende. Du bør deltage, hvis du arbejder med data/information, som du ønsker at gøre mere relevant for ledelsesniveauerne, din organisation eller helt generelt at præsentere analytisk viden for en omverden af ikke-analytikere.

    Kurset holdes over to dage og indeholder fem moduler:

    Modul 1 Introduktion til Decision Intelligence

    Det er vigtigt at kunne lytte struktureret til ledelsens og organisationens behov. Det med at have politisk tæft for at gøre data relevant som ledelsesinformation/ beslutningsgrundlag kan læres. Dette trænes via øvelser, så deltagerne kan gå hjem og arbejde konkret med decision intelligence som tilgang. Som sidegevinst lærer du din organisation og din ledelse at tale data!

    Modul 2 Quick’n’Dirty | Now’n’Here - som analytisk tilgang

    Mange analytikere oplever, at de kan stå overfor forventninger, hvor faglighed og deadline kolliderer. At kunne levere en quick’n’dirty leverence før man iværksætter længerevarende monitorering, evaluering eller en større analyse er et mindset, hvor vi låner arbejdsgange fra agile metoder til at håndtere hurtige analyser. Det sker endda, at man gennem en Quick’n’Dirty approach bliver opmærksomme på analytiske arbejdsgange, der kan optimeres eller ligefrem automatiseres.

    Modul 3 Datavisualisering, der virker!

    Der er en lang række lavpraktiske formidlingstrick, der gør at du kan få din datavisualisering til at virke som effektiv kommunikation. Vi træner teknikkerne via øvelser, og deltagerne er velkomne til at medbringe egne eksempler. Desuden fokuserer modulet på hvordan du øger organisationens analytiske kapacitet via et fokus på data literacy. Det er tips til at nudge og udvikle brugernes/modtagernes evne til at arbejde mere kyndigt med data og analyser.

    Modul 4 Dataetik

    Der er rigtig meget data til rådighed, som vi kan omdanne til analyser, men hvor går grænsen? Du lærer via et internationalt koncept for dataetik at forholde dig struktureret og professionelt til din anvendelse af data ud fra dataetiske perspektiver. Vi vil naturligt også berøre informationssikkerhed, GDPR og anden legalitet. Det er særdeles vigtigt for at lykkes med at etablere en vidensbaseret praksis og datainformerede beslutningsprocesser i en organisation, at der er tillid til, at analytikernes anvendelse af data sker ordentligt etisk og legalitetsmæssigt.

    Modul 5 Udvikling af din analytiske kapacitet

    Har du styr på hvilke tekniske og kodemæssige kompetencer, du bør opøve for at udvikle en tidssvarende analytisk kapacitet? Arbejder du med analyser til dokumentation, information eller optimering? Hvilke slags analyser får din organisation og ledelse brug for fremover? Explainable, explorative, experimential analytics? Dette modul giver mulighed for at skabe afklaring i forhold til at afkode, hvordan arbejdet med data og analyser udvikler sig – også i et internationalt perspektiv: Hvilke spørgsmål skal du stille dig selv som analytiker i forhold til udviklingen? Og hvilke spørgsmål skal du stille til din organisation? Datastrategi: Udvikling versus drift/vedligeholdelse? Maskinlæring og kunstig intelligens (AI)

    Pris

    kr. 5.975,- ekskl. moms pr. person.

    Tid og sted 

    Den 10. og 11. januar 2024 I KL huset; Weidekampsgade 10, 2300 Københavns S. (Udsolgt).

    Den 7. og 8. maj 2024 I KL huset; Weidekampsgade 10, 2300 Københavns S.

    Den 23. – 24. september 2024 på Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding.

    Alle dage er fra 09.30-16.30.

    Tilmelding

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk