Tilmelding åben: KL's netværk om udskoling
Husk at tilmeldingen stadigvæk er åben til KL's netværk om udskoling. Fristen for tilmeldingen er 10. April.

For at finde og inspirere til de gode løsninger inviterer KL til et netværk, hvor deltagerne kan dele erfaringer, drøfte udfordringer og udvikle konkrete strategier til implementering af kvalitetsprogrammets nye tiltag med betydning for udskolingen.
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram har vi en unik mulighed for at styrke udskolingen og skabe bedre sammenhænge mellem skole, erhvervsliv og videre uddannelse.
- Hvordan sætter man bedst retning for arbejdet med Juniormesterlære?
- Hvordan understøtter kommunerne skolerne i at skabe en udskoling, der er mere motiverende og varieret?
- Hvordan sikrer kommuner og skoler, at eleverne oplever meningsfulde og sammenhængende overgange?
- Og hvordan inddrager skolerne eleverne på en meningsfuld måde?
KL inviterer kommunerne til at deltage i et netværk, hvor vi sammen dykker ned i de muligheder og udfordringer, som skolerne står overfor i forhold til udskolingen.