Gå til hovedindhold
Nyhed
Børn og unge
Konferencer

Legens betydning for børnenes udvikling og trivsel

KL afholder onsdag den 28. maj 2025 den årlige Dagtilbudskonference i Odeon i Odense, som i år vil fokusere målrettet på resultaterne fra den kommende nationale kvalitetsundersøgelse på 3-5-årsområdet. Kom og hør professor Helle Marie Skovbjerg fra Lab for Leg og Design på Designskolen i Kolding fortælle om, hvordan leg kan understøtte trivsel, læring og børns deltagelse i fællesskaber.

20. mar. 2025

Indhold

    Leg i den pædagogiske praksis

    Et af fokusområderne i den nationale kvalitetsundersøgelse af de pædagogiske læringsmiljøer er leg og aktiviteter; Børneinitieret leg, det pædagogiske personales støtte til børnenes leg og de vokseninitierede aktiviteter. Helle Marie Skovbjerg vil med afsæt i undersøgelsens resultater og forskning inden for området sætte fokus på, hvordan leg – både børne- og vokseninitieret – kan bidrage til at skabe trivsel, læring og udvikling hos børnene, og hvordan leg og aktiviteter kan understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

    Legemod og legeglæde - Tør du lege med?

    På dagen får vi også besøg af Kit Nørgaard, der er pædagogisk antropolog og medudvikler af Legepaletten, og Marie Lørring Dahl, cand. pæd. i pædagogisk psykologi. Kit og Marie skaber et legende rum og inviterer jer til at gå foran i legen.

    Dagtilbudskonferencen 2025: Læs mere og tilmeld dig her