Gå til hovedindhold
Nyhed
Børn og unge
Folkeskole

Partnerskab om en skole, der kan mere for flere

Hvis vi fortsat skal have en fælles folkeskole, hvor børn med alle sociale og kulturelle baggrunde og med forskellige livsomstændigheder mødes og dannes på tværs, skal folkeskolens almentilbud styrkes. Med det afsæt inviterer KL til nyt partnerskab om en skole, der kan mere for flere.

8. aug. 2024
Børn med skoletasker

Indhold

    En skole der kan mere for flere

    I dag bliver en fjerdedel af folkeskolens økonomi brugt på specialtilbud. Det gør det svært at investere i almentilbuddet for at  flere børn og unge oplever at være en del af folkeskolens brede fællesskaber. 

    Mange kommuner er i fuld gang med at finde nye veje, som skal styrke almentilbuddet og etablere stærkere støttestrukturer tæt på undervisningen. 

    Nu iværksætter KL et partnerskab for kommuner, som ønsker støtte og inspiration til arbejdet på skolerne og i forvaltningen. 

    Om partnerskabet 

    I partnerskabet vil der blive sat fokus på fire temaer:

    • Tværfagligt samarbejde og støttestrukturer på skolerne
    • Praksisnær understøttelse tæt på undervisningen
    • Faglig ledelse af den pædagogiske opgave
    • Styrket forældresamarbejde 

    Deltagerkommunerne vil få inspiration og redskaber til at gennemføre prøvehandlinger inden for et eller flere af temaerne og høste erfaringer, som kan udbredes til resten af kommunen.  

    Som en del af partnerskabet vil der både være oplæg og sparring fra for-skere og kommuner og god mulighed for videndeling mellem kommuner og tid til at arbejde kommunevis. Forud for partnerskabet vil KL gå i dialog med hver deltagerkommune, for at kunne tilrettelægge forløbet bedst muligt. 

    Som deltagerkommune i partnerskabet får I:

    • Understøttelse af jeres arbejde med prøvehandlinger, hvor skoleledelse, PPR og medarbejdere planlægger, afprøver, evaluerer og udbreder tiltag, som skaber bedre rammer for, at flere børn og unge kan trives og lære i almentilbuddet.
    • Inspiration og faglig sparring på prøvehandlinger fra professor Thomas Nordahl og andre førende forskere.
    • Skærpet strategisk fokus på, hvordan forvaltningsledelse, PPR og skoleledelse sammen kan skabe gode rammer for inkluderende læ-ringsmiljøer og fællesskaber.
    • Inspiration og redskaber til, hvordan erfaringerne kan udbredes, så der sker en forandring og kulturændring på den enkelte skole og i den enkelte kommune.
    • Netværk med andre kommuner og skoler, som arbejder målrettet med dagsordenen.

    Partnerskabet henvender sig både til kommuner, som ikke er så langt i arbejdet endnu og kommuner der er i gang. Partnerskabet er et tilbud til forvaltninger, PPR og skoleledelser. Det er vigtigt, at det er de samme personer, der deltager i aktiviteterne for at kunne etablere et tillidsfuldt samarbejde og kontinuitet i processen.

    Møder i partnerskabet

    Partnerskabet består af fire fysiske heldagsmøder. Derudover bliver der holdt to virtuelle gå-hjem-møder, hvor KL faciliterer, at I inddrager en bredere kreds af deltagere i kommunen.  

    • Tirsdag den 29. oktober 2024: Fysisk heldagsmøde i Horsens
    • Onsdag den 22. januar 2025: Virtuelt møde kl. 14-17
    • Tirsdag den 11. marts 2025: Fysisk heldagsmøde i København 
    • Onsdag den 3. september 2025: Fysisk heldagsmøde i Horsens
    • Tirsdag den 7. oktober 2025: Virtuelt møde kl. 14-17
    • Torsdag den 11. december 2025: Fysisk heldagsmøde i København

    De fysiske heldagsmøder bliver holdt i Comwell Bygholm Park i Horsens, Schiittesvej 6, 8700 Horsens og i Scandic Sluseholmen, Molestien 11, 2450 København.

    Tilmelding 

    Hver kommune kan tilmelde minimum fem deltagere og skal være repræsenteret med: skolechef, konsulent/medarbejder fra forvaltningen, PPR-leder eller -medarbejder og minimum to skoleledere. 

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Freya Sloth Hansen

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3645

    E-mail: frsh@kl.dk

    Specialkonsulent

    Hanne Bertelsen

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3480

    E-mail: hbe@kl.dk

    Specialkonsulent

    Claus Ortved Melcher

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3673

    E-mail: clom@kl.dk