Kontakt
Trine Bolwijn
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3641
E-mail: trbo@kl.dk
Kom med den 27. maj 09.00-10.00, når KL sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) inviterer til webinar om uddannelsesgodtgørelse.
Er du i tvivl om, hvordan uddannelsesgodtgørelse skal håndteres – eller vil du være sikker på, at I gør det rigtigt?
KL inviteret sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) til et kort og praksisnært webinar for medarbejdere i jobcentrene d. 27. maj kl. 09.00 – 10.00.
Formålet med uddannelsesgodtgørelsesordningen er at hjælpe tilskadekomne uden for beskæftigelses eller i en opsigelsesperiode tilbage på arbejdsmarkedet via en ny uddannelse.
Under ordningen får tilskadekomne mulighed for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse med en særlig uddannelsesgodtgørelse svarende til 83 pct. af deres løn før arbejdsskaden i op til 4 år.
Vi deler erfaringer fra det første år med ordningen og ser nærmere på kommunens rolle, ansvar og de kriterier, der skal ligge til grund for vurderingerne.
AES giver konkrete eksempler på god sagsbehandling, og sætter fokus på, hvad I som kommune kan forvente af AES – og hvad AES forventer af jer.
Der vil desuden være god tid til spørgsmål og dialog.
Webinaret er gratis og henvender sig primært til medarbejdere i kommuner og jobcentre der arbejder med uddannelse, sygedagpenge og revalidering, men andre er også velkomne.
Tilmeldingsfristen er den 26. maj kl. 11, og link til webinaret sendes ud senest dagen inden afholdelsen.