Gå til hovedindhold
Nyhed
Beskæftigelse
Børn og unge

Udstillertilmeldingen til Ungetræf 25 er nu åben

Som udstiller på Ungetræf får din organisation en unik mulighed for at komme i kontakt med kommuner og andre nøgleaktører på ungeområdet. Ungetræf 25 foregår den 3. juni i Odense.

28. jan. 2025

Indhold

    KL’s Ungetræf løber af stablen tirsdag den 3. juni 2025 på ODEON i Odense, og det er fra i dag allerede muligt at sikre sig en plads som udstiller. Konferencen henvender sig bredt til ledere og nøglemedarbejdere på det kommunale ungeområde samt repræsentanter for ministerier, styrelser, organisationer og private aktører.

    Som udstiller på KL’s Ungetræf 25 får du en unik mulighed for at komme i dialog med centrale aktører på ungeområdet. Din organisation eller virksomhed får lejlighed til at komme ud over rampen med vigtige budskaber og idéer, når konferencens deltagere i pauserne gæster udstillerområdet for at søge inspiration og sparring.

    Temaet for årets Ungetræf er: Nye veje for unge - alle skal med og stiller skarpt på, hvordan vi i fællesskab bedst tager hånd om de unge uden uddannelse og job. Vi kommer derfor til at fokusere på, hvordan vi kommer i mål med den række af nye politiske aftaler og kommende reformer, fx Ungeløftet, Juniormesterlære, den kommende EPX og beskæftigelsesreformen, der alle får betydning for, hvordan de unge i fremtiden skal mødes.

    Skal din virksomhed eller organisation have mulighed for at formidle jeres budskaber og nå ud til mulige samarbejdspartnere?

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Ellen Sveistrup Dahl

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3555

    E-mail: esda@kl.dk