Gå til hovedindhold
Nyhed
Beskæftigelse
Børn og unge

Skal du være udstiller på KL’s Ungetræf 24?

At være udstiller på KL’s Ungetræf er en unik mulighed for at komme i dialog med nøgleaktører og kommuner på ungeområdet.

15. jan. 2024

Indhold

    Årets Ungetræf løber af stablen den 4. juni 2024 i Kolding, men allerede fra den 15. januar er det muligt at sikre sig en udstillerplads. KL’s Ungetræf henvender sig bredt til bl.a. ledere og nøglemedarbejdere, der arbejder med unge i den kommunale ungeindsats, FGU-institutionerne, repræsentanter for ministerier, styrelser, organisationer og private aktører, og til sidste års træf deltog tæt på 400 deltagere. Som udstiller på KL’s Ungetræf har du en enestående mulighed for at komme i dialog med mulige, fremtidige samarbejdspartnere, når deltagerne i pauserne strømmer ud i udstillerområdet for at søge ny viden, inspiration og sparring. Her er der lejlighed til at komme ud over rampen med budskaber og idéer over for vigtige aktører på ungeområdet.

    Skal du med?

    Skal din virksomhed eller organisation have mulighed for at formidle jeres budskaber og nå ud til mulige samarbejdspartnere? Standtilmeldingen er åben fra den 15. januar kl. 10.00, og standene fordeles efter først til mølle-princippet.

    Find mere information og tilmelding på

    Ungetræfs konferenceside

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Ellen Sveistrup Dahl

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3555

    E-mail: esda@kl.dk