Kontakt
Dorthe Lehm Jensen
Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik
Telefon: +45 3370 3543
E-mail: dlj@kl.dk
Der er flere nye navne på programmet, og temaerne for jobCAMPgallerierne er nu på plads.
Det foreløbige program for jobCAMP 24 ”Et arbejdsmarked i trit med fremtiden” er blevet opdateret med flere spændende oplæg. Partner for Public Sector i Netcompany Kim Clausen Agerskov giver sit perspektiv på AI’s potentialer for den offentlige sektor, og erhvervsforsker Søren Schulz Hansen og adm. direktør i Tivoli Susanne Mørch Koch vil gøre os klogere på generation Z på arbejdsmarkedet.
På jobCAMPgallerierne vil der være kommunal vidensdeling og inspiration inden for temaer som den nye arbejdspligt, indsatser og samarbejder om de unge og løntimer på vejen mod job. Der vil også være mulighed for at få en mere detaljeret gennemgang af baggrund, rammer og implementering af det nye kontanthjælpssystem og arbejdspligten.
Endelig kan du også på jobCAMP 24 glæde dig til at høre beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet Jakob Roland Munch, , faglig direktør i Væksthuset Leif Tøfting Kongsgaard og næstformand for Europa-Kommissionen Margrethe Vestager m.fl.