Gå til hovedindhold
Nyhed
Beskæftigelse
Børn og unge

Bliv en del af netværk om den kommunale ungeindsats

Dagsordenen om de 43.000 unge uden uddannelse og job står højt på den politiske dagsorden. I KL's netværk for den kommunale ungeindsats bliver vi sammen klogere på, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.

26. nov. 2024

Indhold

    KL har siden 2020 faciliteret et kommunalt netværk om den kommunale ungeindsats med stor tilslutning og engagement blandt de deltagende kommuner. Der har været bred tilfredshed med netværket, og de deltagende kommuner efterspørger stadig sparring og inspiration til gode løsninger på de udfordringer, kommunerne møder i KUI og i arbejdet med de unge – og derfor gør vi det igen i 2025!

    I netværket vil der være mulighed for at udvikle praksis ved at dele erfaringer på tværs af kommuner og ved at bringe ny viden i spil. KL’s netværk om den kommunale ungeindsats skaber rammerne for udveksling af viden og erfaringer imellem kommunerne på baggrund af kompetente og faglige oplæg om de nyeste tendenser og den seneste forskning.

    Deltagerkommunerne får:

    • Viden om og understøttelse af, hvordan man kan styrke og udvikle kvaliteten af det tværgående samarbejde mellem uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet på ungeområdet.
    • Nyt fra KL om de aktuelle dagsordener på ungeområdet, igangværende forhandlinger, politiske aftaler eller ny lovgivning mv., herunder ift. regeringens udspil på ungdomsuddannelsesområdet og reformeringen af beskæftigelsesindsatsen.
    • Kommunale oplæg, hvor der præsenteres konkrete cases på kommuner, der er lykkedes med at skabe gode indsatser og resultater i KUI og med de unge.
    • Oplæg fra forskere og eksperter – fx om analyseresultater, evalueringer, udfordringer og konkrete løsninger.
    • Gruppedrøftelser – hvor deltagerne fx giver hinanden sparring på konkrete projekter eller udfordringer i egen kommune.

    Hvis du og din kommune er interesserede i at deltage i det kommende års netværk, kan I finde mere information og tilmelde jer her:

    Netværk om den kommunale ungeindsats 2025 | Om netværket

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Ellen Sveistrup Dahl

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3555

    E-mail: esda@kl.dk

    Programleder

    Ursula Dybmose

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3826

    E-mail: udy@kl.dk

    Specialkonsulent

    Karoline Grønbæk Hansen

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3365

    E-mail: kagh@kl.dk