Kommunalpolitikerne trives, men udviklingen går den forkerte vej

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Det er  spændende og forbundet med reel indflydelse på både kommunens udvikling og den offentlige debat at være kommunalbestyrelsesmedlem i Danmark. Og med det kommer en høj grad af trivsel. Det viser en ny Momentum-rundspørge blandt landets kommunalpolitikere, hvor hele 1.066 af landets 2.436 kommunalpolitikere har svaret.

På spørgsmålet om i hvor høj grad de trives som kommunalbestyrelsesmedlem, svarer  kommunalpolitikerne i gennemsnit, at deres trivsel ligger på 7,7 på en skala fra et til ti.

Det er et rigtig pænt trivselsniveau, der kan sammenlignes med, hvordan trivslen er i velfungerende offentlige institutioner, siger Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab og leder af Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Hun peger på den særlige konsensuskultur som en af årsagerne til den høje trivsel.

»Det er normen i kommunalpolitik, at man læner sig frem mod hinanden og søger bredere enighed, end man egentlig er nødt til. I langt de fleste kommuner er der stor gensidig respekt mellem politikerne, og der er stor tillid både i byrådene og til embedsværket. Så der er mange af de rigtige byggesten til stede, som kan være fundament for en høj trivsel,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Kort vej fra beslutning til resultat

I Momentum-rundspørgen svarer 93 procent af kommunalbestyrelsesmedlemmerne, at det alt i alt er spændende at være kommunalpolitiker, og 89 procent svarer, at de kan se konkrete resultater af anstrengelserne af det politiske arbejde.

De resultater kan Gitte Kiilerich (S) genkende. Hun er kommunalbestyrelsesmedlem, formand for teknisk udvalg og gruppeformand i Frederikshavn Kommune, hvor hun er i gang med sin første periode og har besluttet sig for at genopstille til valget til november.

Hun oplever nemlig det kommunalpolitiske arbejde som en god mulighed for at gøre en forskel for sit lokalområde.

»Jeg synes bestemt, vi har gjort en forskel. Vi har udarbejdet en strategi for vores skoleveje, så de bliver mere sikre, udviklingsplaner for vores tre hovedbyer, og så arbejder vi rigtig meget med den grønne omstilling, så vi kan gøre noget godt for de næste generationer,« siger Gitte Kiilerich.

Hun påpeger, at kommunalbestyrelsesarbejdet derudover også har givet meget til hende selv personligt.

»Jeg synes, det er virkelig spændende at være med i kommunalpolitik. Det har givet mig en større indsigt i, hvordan tingene fungerer i en kommune, og jeg har fået mulighed for at møde enormt mange forskellige mennesker, som jeg ellers ikke ville møde,« siger Gitte Kiilerich.

De samme oplevelser har Richard Sandbæk (K), der er kommunalbestyrelsesmedlem og formand for teknikudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune. Han peger på, at man som lokalpolitiker kan se frugten af sit arbejde ganske hurtigt.

»Mens en folketingspolitiker måske skal vente ti år på at se resultatet af en lovændring, så kan vi vedtage noget i byrådssalen, og tre måneder efter kan vi se beslutningen implementeret, siger han og fortsætter:

»Sidste år i oktober vedtog vi et budgetforlig med penge til genopretning af cykelstier og fortove. Nu i januar har vi prioriteret, hvilke områder der skulle tages fat på først, og det kommer til at blive udført i år. Så der er kort fra handling til resultat, og det trives jeg i.«

91 procent af kommunalpolitikerne svarer da også i Momentums rundspørge, at de har været med til at sætte politisk fokus på vigtige emner, så de er kommet til behandling i kommunalbestyrelsen, ligesom 80 procent føler, at de har haft afgørende indflydelse på udfaldet af flere vigtige beslutninger.

Faldende trivsel

Selvom de danske kommunalpolitikere i høj grad trives med det politiske arbejde, så er der også lidt malurt i bægeret. For sammenligner man trivslen i 2025 med en tilsvarende Momentum-rundspørge fra 2017, så kan man se, at det går den forkerte vej, da den gennemsnitlige trivsel i 2017 var på 8,1 ud af ti, mens den er faldet til 7,7 i 2025.

Og leder man efter årsager, kunne tidsforbruget være en af dem. Momentums undersøgelse viser nemlig en klar tendens til, at tidsforbruget i stigende grad presser kommunalpolitikerne. 15 procent svarer, at tidsforbruget er alt for stort, mens 43 procent svarer, at det er for stort. Det vil sige, at over halvdelen af landets kommunalpolitikerne oplever, at deres tidsforbrug er for stort. I 2017 var det under 40 procent, der havde samme oplevelse.

Også Gitte Kiilerich fra Frederikshavn Kommune peger på tidsforbruget som en af udfordringerne ved det politiske arbejde. Hun fortæller, at hun bruger i omegnen af 20 timer om ugen.

»Det er jo ikke kun mødeaktiviteten, der tager tid. Det er især forberedelsen til møderne, som er den store tidsrøver,« forklarer hun.

Samme oplevelse har Richard Sandbæk i Lyngby-Taarbæk Kommune. Han har siddet i byrådet siden 2018 i denne omgang, men har også været valgt ind fra 1998 til 2005. Han oplever, at arbejdsbyrden er steget markant.

»Det er dels kompleksiteten i arbejdet med mange nye love og regler, som vi skal forholde os til, der får arbejdsbyrden til at stige. Og så er der et konstant pres på opmærksomheden fra især de sociale medier. Du kan i princippet være på 24/7, så man skal som politiker prioritere, hvornår og hvor meget man engagerer sig der,« siger Richard Sandbæk.

Gitte Kiilerich fortæller også, at hun oplever, at trivslen kan være under pres fra tid til anden. Både af borgerhenvendelser i en meget hård tone, men også af politikernes egen hårde tone.

»Det kan godt være, at det er fordi, det er valgår, men jeg oplever i tiltagende grad, at der i nogle debatter bliver grebet til personangreb, når argumenterne slipper op. Det oplever jeg som ret ubehageligt,« siger Gitte Kiilerich.

Stadig god energi i at være kommunalpolitiker

Udfordringerne til trods så har både Gitte Kiilerich og Richard Sandbæk besluttet sig for at genopstille til næste kommunalvalg. For ligesom 79 procent af deres kolleger i Momentum-rundspørgen, så vurderer de begge, at det er indsatsen værd at være kommunalpolitiker. Kun seks procent mener ikke, at det er anstrengelserne værd.

Når så mange kommunalpolitikere på trods af stort tidsforbrug, øget kompleksitet og grov tone fra borgere og kolleger alligevel mener, at det er besværet værd, så skyldes det ifølge professor Lotte Bøgh Andersen, at kommunalpolitikerne oplever, at det giver energi at gøre en forskel.

»Vi ved fra forskningen, at kommunalpolitikerne er meget motiverede for at forpligte sig til at gøre en positiv forskel for kommunen som lokalfællesskab. Vi kalder det i fagsprog for sense of community responsibility, og den ansvarsfølelse er en stor energigiver for kommunalpolitikerne,« siger Lotte Bøgh Andersen.

At der stadig er høj energi i at være kommunalpolitiker ses da også i det faktum, at der på rundspørgens øvrige spørgsmål ikke ses så stærke forandringer i svarerne, at man kan tale om en negativ eller positiv tendens.

Skal sikre gode vilkår

Den nedadgående trivsel bør derfor ifølge professor Lotte Bøgh Andersen heller ikke give anledning til større bekymring. Men det bør alligevel få os til at overveje, hvordan vi kan forbedre vilkårene for landets kommunalpolitikere.

»Vi skal blive ved med at arbejde på at forbedre vilkårene for politikerne, så det er så nemt som muligt for dem at lægge tid og energi i det politiske arbejde, og så de kan lykkes med at gøre en forskel,« siger Lotte Bøgh Andersen og fortsætter:

»Vi skal sikre, at politikerne får den nødvendige opbakning fra forvaltningen – og det ved jeg, at kommunerne er opmærksomme på – så politikerne kan bruge deres kræfter bedst muligt.«

En rundspørge fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner viste sidste år, at 39 procent af respondenterne havde oplevet chikane i deres virke som kommunalpolitiker. Og det er åbenlyst noget, der kan påvirke trivslen blandt politikerne negativt, siger Lotte Bøgh Andersen.

»Det er problematisk, hvis det afholder folk fra at genopstille. Ud fra et demokratisk ideal vil vi gerne have, at så mange som muligt stiller sig til rådighed for det politiske arbejde og genopstiller, så vi kan drage nytte af deres erfaring,« siger hun.

I KL glæder næstformand, Peter Rahbæk Juel, sig over den generelt høje trivsel og glæde over at være kommunalpolitiker, men han maner også til eftertanke i forhold til, at det gryende fald ikke skal fortsætte.

»Når verdenen ryster i sin grundvold, er det afgørende med tryghed i det nære. Derfor er det vigtigt, at man kan regne med den nære kommunale velfærd, som vi trods krisetider fortsat skal arbejde på at løfte og udvikle. Det er derfor også dejligt at se, at langt de fleste kommunalpolitikere går til arbejdet med smil og godt humør. Og at de oplever, at deres arbejde giver mening og bærer frugt. For når politikerne trives, så trives det lokale demokrati,« siger Peter Rahbæk Juel og løfter samtidig en advarende pegefinger:

»Men vi skal også være opmærksomme på, at det ikke kommer af sig selv. Vi skal som samfund sikre, at det også i fremtiden er muligt at få kompetente og engagerede mennesker til at stille deres tid og kræfter til rådighed og tage ansvar for det nære fællesskab.«