I tre ud af fire kommuner er der nu faste teams i hjemmeplejen

Af Mads Brandsen

Hvor faste teams i hjemmeplejen for blot få år siden var noget, man måtte rejse til Holland for at nærstudere i praksis, kan man i dag blot tage til Holbæk, Odense eller Randers for ved selvsyn at se, hvordan kommunerne organiserer ældreområdet på den nye måde.

De tre kommuner hører nemlig til det helt store flertal – 77 procent – af alle landets kommuner, der har etableret faste teams i hele eller dele af hjemmeplejen. Det viser en ny rundspørge, som KL har foretaget blandt landets 98 kommuner, hvor alle kommuner har svaret.

Mere nøjagtigt har 47 procent af kommunerne indført faste teams i hele hjemmeplejen, mens 30 procent har indført det i dele af hjemmeplejen.

En af de kommuner, der er godt i gang med at indføre faste teams, er Odense. Her har man været i gang siden 2023 og kan efter det første år se tydelige resultater: De ældre er mere trygge ved medarbejderne og oplever i højere grad at få hjælp og støtte af høj kvalitet, mens medarbejderne bliver bedre til at kommunikere, koordinere og i det hele taget arbejde sammen om opgaverne.

Succesen har været så stor, at Charlotte Gjørup, der er chef for ældre og sundhed i Odense Kommune, ikke kan nævne nogle ulemper.

»De gode resultater, vi har set, skyldes, at borgerne oplever en større tryghed og tilfredshed. Medarbejderne ved godt, hvad der skal gøres hos fru Hansen i dag, for de har talt med sygeplejersken om, hvordan det gik med hende i går,« siger Charlotte Gjørup.

Mere tilfredse ældre og medarbejdere

Og resultaterne fra Odense er da også markante. I januar 2023, da de faste teams blev sat i gang, var omkring 40 procent af de ældre, som modtog hjælp fra faste, tværfaglige teams ‘meget tilfredse’ med den hjælp og støtte, de fik. Blot 12 måneder senere er andelen steget til 55 procent. Samlet er 91 procent meget tilfredse eller tilfredse, viser en undersøgelse, som kommunen har foretaget.

Samme undersøgelse tegner et billede af et personale, der er blevet langt bedre til at arbejde sammen, til at kommunikere og koordinere. I dag løses mere end hver anden af de udfordringer, medarbejderne støder på i hverdagen, i samarbejde med kolleger. Det er en fordobling, når man sammenligner med januar 2023.

Og endelig er der sygefraværet.

»I december gav vi politikerne en status, der viste, at sygefraværet på de arbejdspladser, hvor vi har faste tværfaglige teams, er 5,2 dage lavere end på de arbejdspladser, vi endnu ikke har implementeret faste teams,« fortæller Charlotte Gjørup.

Det er der, formoder hun, flere årsager til. Det er noget helt andet at holde et møde med 15 kolleger, man arbejder tæt sammen med om en afgrænset gruppe borgere, end at sidde sammen med eller 30 og 40, som har ansvaret for indsatserne hos en større gruppe borgere.

Momentums rundspørge viser, at de faste teams i mere end tre ud af fire kommuner med faste teams består af social- og sundhedsassistenter og  -hjælpere og også sygeplejersker, ligesom faggrupper som ergoterapeuter og fysioterapeuter indgår mange steder.

Charlotte Gjørup slår samtidig fast, at man skal være klar til at investere ressourcer til medarbejdernes forberedelse og koordinering.

»Det har her i Odense været politisk prioriteret, at vi skulle lave det, vi kalder Odense-modellen. Det har givet os tid til det koordinerende og forberedende arbejde, og vi har både kompetenceudvikling, tværfaglig organisering, sparring for ledere og tid til koordinering. Idet vi har gjort sådan, kan jeg kun få øje på det positive,« siger hun.

Svaret på mange problemer

Maria Hjortsø Pedersen har for ganske nylig skrevet en ph.d.-afhandling om netop faste teams i ældreplejen. Hun bemærker, at bagtæppet for, at der overhovedet er indført faste teams, er et ganske broget et af slagsen:

Der er udfordringer med rekruttering og fastholdelse på ældreområdet, og mange borgere er utilfredse med mange ukendte ansigter i hverdagen. Der har løbende været kritik fra både medarbejdere og borgere om, at man ikke har haft indflydelse nok på plejen. Medierne har fortalt om grelle eksempler på omsorgssvigt. Og medarbejderne er mere syge end mange andre faggrupper. 

»Det er mange og meget forskellige udfordringer. Det er altid svært, når ét koncept skal løse så mange forskellige problemstillinger,« siger hun.

Når det er sagt, er der ifølge Maria Hjortsø Pedersen ingen tvivl om, at faste teams kan være svaret på, om ikke alle udfordringerne, så en ganske pæn del af dem. Det er eksempelvis veldokumenteret, at mere indflydelse på arbejdet giver mere arbejdsglæde og dermed mindre sygefravær.

»En af grundene til, at man netop skelede så meget til Holland, var, at sygefraværet falder i deres model. Vi har set det samme i Danmark. Men det er for tidligt at konkludere, om det så også ser sådan ud om tre-fem år.«

Til gengæld er der ifølge Maria Hjortsø Pedersen ingen grund til at tvivle på en anden af fordelene ved faste teams.

»Idet der kommer færre medarbejdere i de ældres hjem, løser den enkelte medarbejder flere opgaver. Det giver en kontinuitet, og det giver også medarbejdernes faglighed en større plads, ligesom de får mere indflydelse på deres eget arbejde.«

I det arbejde skal man ikke underkende kørelisternes betydning.

»Det at have indflydelse på kørelisterne er med til at understøtte borgernes selvbestemmelse og medarbejdernes faglige råderum på samme tid. Det er virkelig vigtigt,« siger Maria Hjortsø Pedersen.

Størrelsen på de faste teams er heller ikke uvæsentlig. Laver man meget store teams, tyder meget ifølge forskningen på, at nogle af fordelene udebliver.

»Det er lidt et definitionsspørgsmål hvor mange medarbejdere, der kan være i et team. Jeg vil sige, at det i hvert fald ikke er 25. Alle erfaringer peger på, at et team ikke skal være meget større end 12. Der skal være en vis nærhed, og det er ret vigtigt, når vi arbejder i og med relationer,« fastslår Maria Hjortsø Pedersen.

Tilfreds minister

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) glæder sig over, at så mange kommuner har taget hul på arbejdet med at etablere faste teams i hjemmeplejen.

»Ældreloven træder først i kraft 1. juli. For mig at se er de faste teams en forudsætning, hvis man skal lykkes med at levere helhedspleje, som loven kræver. Derfor er det virkelig positivt, at kommunerne allerede har taget det så massivt og positivt til sig,« siger hun.

Ministeren har bemærket, at der er store forskelle mellem kommunerne, når det kommer til organiseringen.

»Men der er også meget stor forskel på Lolland Kommune og Odense Kommune. Derfor handler det for mig om at styre på, hvad teamsene skal leve op til – nemlig helhedsplejen.

Og selv om ældreloven ikke nævner noget om faste teams, er Mette Kierkgaard ikke i tvivl om, at de er vejen til en velfungerende helhedspleje.

»Jeg vil gerne være en politiker, der står på viden. Vi ved, at medarbejdere, der har et fagligt handlerum, er med til at skabe arbejdsglæde, hvilket er så vigtigt, når man arbejder med mennesker. Med faste teams skaber vi nogle stærke faglige fællesskaber, der gør, at vi kan lykkes med det lange, seje træk, det er at skabe fremtidens ældrepleje,« siger Mette Kierkgaard.

Momentums rundspørge viser, at man i 83 procent af kommunerne med faste teams arbejder tværfagligt, mens teamene i 51 procent af kommunerne er selvplanlæggende, og i 17 procent er de selvvisiterende.

Formanden for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for ældre, Anders Winnerskjold, glæder sig også over, at kommunerne i så stort antal er i gang med at etablere faste teams. En idé, der dog var født, allerede før regeringen begyndte at tale om en ældrelov.

»Ældrereformen bygger i høj grad på den gode udvikling, der har været i gang i kommunerne de senere år. Det sker på forskellige måder og tempi, da der er stor forskel på udfordringer og muligheder fra kommune til kommune. Men vi vil virkelig gerne det her. Derfor er jeg også glad for, at man allerede er så godt i gang derude,« siger han og fortsætter:

»Ældreplejen står med store udfordringer i form af blandt andet stigende rekrutteringsproblemer. Det bliver ikke løst bare ved at indføre faste teams, men teamene understøtter tværfaglighed og kontinuitet i hjælpen, så medarbejderne får langt større faglig frihed til at tilrettelægge den hjælp og indsats, som borgerne skal modtage. Hvilket beviseligt giver øget medarbejdertrivsel og lavere sygefravær og er med til at sikre, at borgerens hjem ikke bliver en banegård af forskellige medarbejdere. Til glæde for de ældre,« siger Anders Winnerskjold.