To ud af tre kommuner er klar med hurtig hjælp til børn og unge i mistrivsel

Når klokkerne om knap et år ringer 2025 af, så skal alle landets kommuner have etableret et lettilgængeligt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Tilbuddet, der er en del af psykiatriplanen, skal sikre, at børn og unge og deres forældre får hurtig hjælp i en svær situation. 

Allerede nu, med næsten et år til deadline for den fulde implementering af tiltaget, er flertallet af kommuner i mål med etableringen. Det viser en ny rundspørge, som KL har foretaget blandt landets kommuner. Hele 93 kommuner har svaret.

Ifølge rundspørgen har 67 procent af disse kommuner et lettilgængeligt tilbud i drift, mens 18 procent er delvist i drift. Blot 15 procent af kommunerne har endnu ikke et tilbud i drift.

Den foreløbige status vækker glæde fra flere sider. Blandt andet hos Dansk Psykolog Forening, hvor forperson Dea Seidenfaden kalder kommunernes foreløbige arbejde for ”fantastisk”.

»Det er kommet rigtig godt fra start, når mere end otte ud af ti af kommunerne er i drift eller i delvis drift med tilbuddet. Det er fantastisk. For det er helt vildt vigtigt for de børn og unge i mistrivsel eller med tegn på psykisk lidelse, som tilbuddet er skabt til for at kunne gribe ind tidligere, at kommunerne har taget opgaven til sig, og at de rykker så hurtigt på det,« siger Dea Seidenfaden.

Også fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) er der ros til kommunernes arbejde indtil nu.

»Vi skal være bedre til at sætte tidligt ind og gribe børn og unge, der mistrives psykisk, så vi kan undgå, at deres tilstand forværres, og de får brug for behandling i sygehuspsykiatrien. Og de nye lettilgængelige behandlingstilbud, som skal være rullet ud i alle kommuner inden udgangen af i år, spiller en nøglerolle i den forebyggende indsats. Derfor er det rigtig godt at se, at så mange kommuner allerede nu tilbyder børnene og deres familier et lettilgængeligt behandlingstilbud.«

I KL er formand for socialudvalget, Ulrik Wilbek, også glad for, at så mange kommuner er kommet godt i gang.

»Det er en utrolig vigtig opgave, kommunerne har taget på sig. Mange familier og børn og unge har tidligere oplevet, at der har manglet et tilbud til dem, eller at det har været svært at få hjælpen. Det tilbud etablerer kommunerne nu, og det skal i sin natur være let at finde frem til,« siger Ulrik Wilbek og fortsætter:

»At så mange kommuner allerede er så langt fremme i implementeringen, sætter en tyk streg under kommunernes ambition om at kunne tilbyde en tidligere og hurtigere hjælp til de børn og unge og deres familier, der ikke har det godt, så vi hurtigere kan hjælpe dem og forebygge, at mistrivslen udvikler sig til psykisk sygdom.«

Sikrer hurtig hjælp

En af de mange kommuner, der er i god drift med det lettilgængelige tilbud, er Ringsted. Her fortæller direktør Gitte Løvgren, at de er kommet godt fra land med tilbuddet, blandt andet hjulpet godt på vej af det eksisterende tilbud Ungeliv, der i en årrække har arbejdet med evidensbaseret behandling til målgruppen.

Hun mener, at et lettilgængeligt tilbud vil være gavnligt for målgruppen.

»Der er ingen tvivl om, at vi har rigtig mange børn og unge, der kan have meget stor glæde af et lettilgængeligt tilbud. Vi rammer en målgruppe, som har skullet igennem en visitation, og som har risikeret at skulle vente meget længe på behandling. Her har vi etableret et tilbud, hvor de kan gå ind ad døren og få hjælp hurtigt,« siger Gitte Løvgren.

De fleste af kommunerne har forankret tilbuddet enten i PPR eller på tværs af afdelinger i kommunen. 60 procent af kommunerne i Momentum-rundspørgen har valgt forankring i PPR, mens 29 procent har organiseret tilbuddet på tværs af flere enheder. 

I Ringsted Kommune er tilbuddet forankret i PPR og bliver udført i samarbejde mellem flere fagcentre. Det gør det muligt at inddrage flere fagligheder i tilbuddet.

»Med vores organisering kan vi trække på forskellige kræfter og faglig viden, som vi har i andre tilbud. Det giver synergi mellem fagpersonerne, og det sikrer, at de børn og unge, der kommer til os, får den bedst mulige hjælp,« forklarer Gitte Løvgren.

Organiseringen indebærer også, at fagpersoner foretager en indledende vurdering af de børn og unge, der kommer til tilbuddet. Den forvisitation afklarer, hvilken fagperson der skal tage sig af den egentlig forsamtale.

»Vi har mange forskellige stærke fagligheder ansat, som kan afklare, hvilken hjælp den unge har mest brug for. Så det kan både være socialrådgivere, pædagoger eller psykologer, der står for den indledende vurdering. På den måde sikrer vi, at vi finder den rigtige hjælp hurtigst muligt,« forklarer Gitte Løvgren.

Hun fortæller, at det endnu er for tidligt at afgøre, om de 250 millioner kroner, der er sat af årligt til de 98 kommuner, kan dække efterspørgslen på tilbuddet.

»Det er noget, vi kommer til at følge nøje. Både efterspørgslen på tilbuddet, hvordan effekten er, og om økonomien rækker. Men det korte af det lange er, at det giver rigtig god mening at have disse tilbud til børn og unge,« siger Gitte Løvgren.

Psykologers faglighed er central

I langt de fleste af kommunerne skal psykologer enten stå for eller samarbejde med andre om forsamtale, screening og behandling, viser Momentum-rundspørgen.

Det vækker ikke overraskende begejstring hos psykologforperson Dea Seidenfaden.

»Psykologernes kompetencer er helt centrale for at kunne løse denne opgave på en god måde. Psykologerne kan med deres faglighed på kort tid undersøge og afklare, hvilke børn og unge der vil have glæde af de lettilgængelige tilbud. Så det er rigtig godt, at så mange kommuner tænker psykologer ind som en primær faggruppe,« siger Dea Seidenfaden.

Hun vurderer, at det for de fleste kommuners vedkommende vil være muligt at rekruttere psykologer nok til at dække efterspørgslen, men hun afviser ikke, at der i nogle områder langt væk fra universitetsbyerne kan være udfordringer.

»Vores oplevelse er, at det ser fornuftigt ud. Men alt afhænger jo af, at det er nogle attraktive psykologstillinger, der bliver skabt. Hvor psykologerne kan se sig selv spille en positiv rolle for børn og unge og deres familier, og hvor der er gode arbejds- og lønvilkår også. Hvis kommunerne kan levere det, så er de kommet langt i forhold til at kunne rekruttere arbejdskraft nok,« siger Dea Seidenfaden.

Psykologernes forperson kommer også med en opfordring til Christiansborg om at følge med i implementering og drift af de lettilgængelige tilbud for at sikre, at rammerne for at lykkes er til stede.

»Det bør politikerne virkelig følge tæt. Der er lavet gode faglige rammer for at skabe det bedst mulige tilbud, men det er ekstremt vigtigt at følge med i, om kapaciteten matcher efterspørgslen, når det er kommet i drift i alle kommuner. Hvis der ikke er nok ressourcer og kollegaer til at hjælpe de børn og unge hurtigt, så er vi lige vidt. Så det er fuldstændig centralt, at politikerne følger det meget tæt,« siger Dea Seidenfaden.

Må ikke sande til i ressourcemangel

I organisationen Børns Vilkår, der blandt andet står bag BørneTelefonen, er direktør Rasmus Kjeldahl ikke i tvivl om, at en hurtig og lettilgængelig indsats er vejen frem.

»Jeg mener bestemt, at intentionerne i de lettilgængelige tilbud er rigtige. Hvis man relativt hurtigt får sat en indsats i gang og givet de rigtige tilbud og den rigtige behandling, så kan man vende en negativ udvikling og hjælpe børn og unge, som ellers ville skulle vente i lang tid på behandling. Men det forudsætter, at tilbuddene i kommunerne kan leve op til intentionerne,« siger Rasmus Kjeldahl.

Han peger på, at de nye lettilgængelige tilbud ikke må blive en parkeringsplads, der blot udskyder børn og unges adgang til den rette behandling.

»Det er vigtigt, at der er den rigtige faglighed i tilbuddene og de rette faglige kompetencer ansat til at udføre screening og behandling. Det skal vi være meget opmærksomme på, at kommunerne får løst, så de lettilgængelige tilbud ikke blot kommer til at betyde, at børn og unge kommer til at vente endnu længere på den behandling, de har brug for,« siger Rasmus Kjeldahl.

I KL peger formand for KL’s Socialudvalg, Ulrik Wilbek, også på, at rammerne for tilbuddene skal være til stede, hvis man skal lykkes.

»Dels skal vi have mulighed for at tilrettelægge et tilbud, der giver mening lokalt - så længe kvaliteten er lige høj alle steder. Og dels skal der følge nok ressourcer med, så kommunerne har mulighed for at løfte den nye opgave. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er meget bekymrede for, om den økonomiske ramme er dækkende i forhold til at kunne sikre let adgang til behandling, som loven stiller forventning om,« siger Ulrik Wilbek.

Han peger ligesom psykologernes forperson også på, at det endnu er usikkert, hvor stor efterspørgslen vil være på de lettilgængelige tilbud i kommunerne. 
»Vi skal være opmærksomme på, at tilbuddene ikke sander til, fordi der ikke er kapacitet nok. Det er kommunernes ambition at sikre en tidligere og hurtigere hjælp til de børn og unge, der ikke har det godt, og det må manglende ressourcer ikke forhindre,« siger Ulrik Wilbek.