I 2 ud af 3 kommuner er produktionen tilbage på niveauet før corona nedlukningerne

Af Kim Andreasen

Analyse: Teis Bay Andersen, KL Analyse og Makro

Den danske økonomi fandt i 2021 tilbage på sporet. Den samlede BNP-vækst på 4,9 procent står i skarp modsætning til 2020, hvor coronapandemien betød, at produktionen i Danmark faldt for første gang siden finanskrisen i slutningen af 00’erne. Faldet i 2020 var på 2,1 procent.

Udviklingen er dog ifølge en ny Momentum-analyse forskellig landet over, da man i 63 kommuner allerede i 2021 var oppe på et større BNP pr. indbygger end i 2019, mens 31 kommuner stadig lå lavere end i 2019. Læsø, Fanø, Samsø og Ærø er på grund af diskretionshensyn ikke en del af analysen.

Helt i top ligger Billund, hvor BNP pr. indbygger ligger hele 12,4 procent over niveauet fra 2019, men også Assens (11,6), Vallensbæk (11,5), Viborg (9,5) og Slagelse (9,3) har klaret sig godt igennem coronapandemien.

I Billund Kommune er borgmester Stephanie Storbank glad og stolt over, hvor godt kommunens virksomheder klarer sig.

»Vi har en ambition om at være en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner, og vi arbejder på hele tiden at forbedre virksomhedernes vilkår. Især er vi opmærksomme på, at de så hurtigt som muligt kan få hjælp til de udfordringer, de har. Som kommune koordinerer vi indsatsen, så virksomhederne oplever, at der kun er én vej ind i systemet, og at der her er nogle hænder, der griber dem og kommer med løsninger på udfordringerne,« forklarer Stephanie Storbank.

Hun peger også på, at kommunen er meget bevidst om, at gode betingelser for erhvervslivet ikke kan stå alene, men at virksomheder i vækst har brug for kvalificeret arbejdskraft.

»Vi er godt klar over, at hvis vi skal have folk til at flytte til Billund, er gode daginstitutionstilbud, gode skoler, og et godt kulturliv afgørende. Derfor gør vi alt hvad vi kan for at understøtte, at Billund er en attraktiv kommune at bosætte sig i,« siger Stephanie Storbank.

Lufthavnen afgørende for Tårnbys op- og nedtur

Blandt de kommuner som ikke er kommet op på samme BNP pr. indbygger som 2019 finder man Lolland, Halsnæs, Guldborgsund og Struer, som ligger omkring 7 procent under niveauet fra 2019. Helt i bund ligger dog Tårnby Kommune, hvor man til trods for at have landets største vækst fra 2020 til 2021 stadig ligger 29,1 procent under 2019-niveauet. Udviklingen her skal dog ses i lyset af den meget store tilbagegang i den økonomiske aktivitet i 2020 som Tårnby oplevede som følge af nedlukningen af blandt andet Københavns Lufthavn under coronapandemien.

»Københavns Lufthavn har en kæmpe betydning for Tårnby - både selve lufthavnen og de tilknyttede aktiviteter. Det kunne tydeligt ses i 2020, da kommunens økonomiske aktivitet faldt drastisk på grund af rejserestriktionerne og den næsten totale nedlukning af lufthavnen. Selv om den delvise genåbning af lufthavnen i løbet af 2021 betød en eksplosiv vækst i produktionen i Tårnby, var det slet ikke nok til at bringe kommunen tilbage til BNP-niveauet før corona,« forklarer Søren Lindemann Aagesen, kontorchef i Analyse og Makro, KL.

Hvad Københavns Lufthavn er for Tårnby Kommune, er LEGO-koncernen for Billund Kommune. Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune lægger da heller ikke skjul på, at koncernens store fremgang de seneste år - især under corona-pandemien - udgør et stort bidrag til kommunens BNP-vækst.

»Men også de medicinalvirksomheder, vi har her i Billund, har haft en god fremgang, og i kølvandet på de store virksomheders succes følger også en betydelig fremgang for en stor underskov af små- og mellemstore underleverandører,« fortæller borgmesteren.

Hun kan også glæde sig over at Billund indtager andenpladsen efter Ballerup, når man ser BNP-niveauet pr. indbygger i 2021. Herefter følger Gladsaxe, Glostrup og Hillerød.

Yderområderne har det svært

Ser man isoleret på udviklingen i produktionen fra 2020 til 2021, så skete der en stigning i stort set alle landets kommuner. Og her var højdespringeren som sagt Tårnby Kommune, hvor BNP-væksten fra 2020 til 2021 var på hele 17,8 procent. Efter Tårnby Kommune fulgte Lejre og Billund Kommune med en BNP-vækst på henholdsvis 10,3 og 9,2 procent.

Geografisk synes væksten på kommuneniveau at være størst på Sjælland. De fire kommuner, som tilsammen udgør landsdelen Byen København - København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby - havde en samlet vækst i produktionen på 5,8 procent. Blandt andet trukket godt op af Tårnby Kommune.

Københavns Omegn, der udgøres af 13 kommuner, havde en samlet BNP-vækst på 6,4 procent, hvor Ballerup og Gladsaxe Kommune lå blandt de højeste med en vækst på henholdsvis 8,3 procent og 7,2 procent.

Det er da også Byen København og Københavns Omegn, der bidrager mest til den økonomiske vækst på landsplan. De fire københavnske kommuner stod for 22,6 procent af Danmarks vækst. Dermed ’overbidrager’ de en lille smule, da kommunerne udgør 19 procent af Danmarks samlede økonomi.

Københavns Omegn med 19,7 procent af den samlede BNP-vækst i 2021, men ‘overbidrog’ lidt mere, da landsdelen udgør 14,8 procent af den samlede økonomi.

Ser man udover Hovedstadsområdet, står Øst- og Sydjylland for de næststørste bidrag til den samlede vækst med henholdsvis 13 og 11 procent.

Mange af de 31 kommuner, som har sværest ved at komme op på niveauet for økonomien fra 2019, ligger i yderområderne.

Ifølge Søren Lindemann Aagesen ligger den tendens i tråd med det, man så før corona, hvor det også især var København By, København Omegn, dele af Sjælland - bl.a. Kalundborg - og Østjylland, som havde den stærkeste udvikling i økonomien.

»For 2021 kan en del af forklaringen på, at yderområderne halter bagefter være, at potentialet for hjemmearbejde har vist sig at være størst hos lønmodtagere, der bor i eller omkring de store byer. Desuden betyder det noget, hvilke typer virksomheder der ligger i kommunen, hvor hurtigt de blev ramt af udviklingen i pandemien, og ikke mindst hvor hurtigt de kunne få gang i produktionen igen, da verden igen begyndte at åbne,« siger Søren Lindemann Aagesen.