Ny milliardstigning på det specialiserede socialområde presser velfærden

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Der er en ny milliardstor stigning i udgifterne til det specialiserede socialområde på vej. En ny opgørelse fra KL af kommunernes regnskabstal for 3. kvartal viser, at udgifterne i de første ni måneder af 2023 allerede er 1,3 milliarder kroner højere end på samme tid sidste år. Og en prognose for udgifterne for hele 2023 viser, at kommunerne vil kunne ende med at bruge omkring 2 milliarder kroner mere i år sammenlignet med 2022.

Den udvikling kan ikke fortsætte, uden at det kommer til at gå ud over den kommunale service på andre velfærdsområder. Det siger KL's formand Martin Damm.

»Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde vokser og vokser. Hvis det fortsætter, uden at vi gør noget, så vil presset på andre velfærdsområder, som vi har set de senere år, bare blive ved. Der er behov for, at vi finder løsninger, der sikrer, at borgere med handicap og psykiske udfordringer får den omsorg og støtte, de har brug for, og hvor der samtidig er plads og midler til de øvrige velfærdsområder.«

I Herning Kommune oplever borgmester Dorte West (V) den samme tendens som på landsplan. 

»Vi er bestemt udfordret på det specialiserede socialområde, hvor vi i årets første ni måneder har set en større stigning, end vi havde forventet og budgetteret med,« siger Dorte West.

Indtil videre afventer Herning Kommune årets afslutning for at se, hvordan stigningen skal håndteres, og i mellemtiden skal hvert enkelt udvalg have øget fokus på at holde budgetterne.

»Indtil videre afventer vi regnskabsafslutningen, hvor vi kommer til at forholde os til de områder, der fortsat oplever et pres på ressourcerne. Der kommer vi til at se på, hvordan vi kan bidrage til at dække stigningerne på det specialiserede område. Den øvelse har vi været igennem flere gange tidligere,« siger Dorte West.

Især dyre enkeltsager presser udgifterne op

KL’s opgørelse viser, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget fra 54,1 milliarder kroner i 2018 til 58,3 milliarder kroner i 2022. Og hvis prognosen for 2023 holder stik, så vil den samlede udgift lande på 60,3 milliarder kroner. Altså en samlet stigning på 6,2 milliarder kroner på bare seks år, og to milliarder bare inden for det seneste år.

»Et år hvor vi vel at mærke ikke har fået én eneste krone til det specialiserede socialområde, men kun penge til at dække det stigende antal børn og ældre. Så stigningen betyder, at det specialiserede socialområde vil tage alle de penge, som vi ellers skulle bruge på flere børn og flere ældre. Sagt med andre ord: Der vil blive ringere service i kommunerne,« siger Martin Damm med henvisning til økonomiaftalen for 2023, hvor kommunerne fik 1,3 milliarder kroner til at dække det såkaldte demografiske træk – altså øgede udgifter til flere børn og flere ældre – men ikke nogle penge derudover og altså heller ikke til det specialiserede socialområde.

I Herning Kommune er det især på børne- og ungedelen af det specialiserede socialområde, at udgifterne stiger. Og det er ikke fordi, der er kommet væsentligt flere Herning-borgere med brug for et socialtilbud.

»Vi oplever, at det er få af de meget dyre enkeltsager, der presser udgifterne op. Det kan for eksempel være nye sager, hvor en borger ender i et meget dyrt tilbud, og når det er unge mennesker, så ved vi jo godt, at vi formentlig kommer til at bruge penge på tilbuddet i en længere årrække,« siger Dorte West.

Hun peger på, at det i den slags sager er rigtig svært at styre udgifterne. For hvis et barn skal anbringes, eller en ung bliver visiteret til et botilbud, så skal de have det tilbud, de har behov for.

»Men det betyder jo, at vi har svært ved at forudse udgifterne og budgetlægge på området. Samtidig har vi ikke fået penge i økonomiaftalen til at dække udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde. Så det er en svær situation, vi står i,« forklarer Dorte West.

Forsker: Området har brug for styringshåndtag

Mens udgiftspresset i Herning Kommune er drevet af dyre enkeltsager på børne- og ungeområdet, så viser kommunernes regnskaber for årets første ni måneder, at det både er voksenområdet og børne- og ungeområdet, der stiger.

Udgifterne til udsatte børn og unge forventes ifølge 2023-prognosen at stige med 700 millioner kroner, mens voksenområdet forventes at stige med 1,3 milliarder kroner.

Ifølge sundhedsøkonom og medlem af regeringens ekspertudvalg på socialområdet Jakob Kjellberg er udgiftsstigningen ikke specielt overraskende.

»Det er formentlig de samme tendenser, vi har set tidligere. Altså at for eksempel botilbud, herberger og kvindekrisecentrene er med til at drive udgifterne op. Og så er det jo klart, at udgifterne vil fortrænge almenområdet, for kommunerne har jo ikke andre steder at hente pengene fra,« siger Jakob Kjellberg.

Svaret på den årelange udfordring med stigende udgifter på det specialiserede socialområde er ifølge sundhedsøkonomen ikke nødvendigvis at bruge flere penge. I hvert fald ikke, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at modvirke fremtidige stigninger.

»Det er ikke fordi, at jeg vil hælde forebyggelsesprincippet ned ad brættet, men der er ikke særlig gode data, der understøtter, at hvis bare vi bruger en milliard mere, så bliver det bedre næste år,« siger Jakob Kjellberg.

I stedet er der brug for bedre muligheder for at styre udgifterne på området. Og her er det især de tilbud, hvor der for borgerne er frit valg uden visitation, der er oplagte at se på. Det gælder for eksempel for herberger og kvindekrisecentre.

»Hvis kommunerne ikke har nogen mulighed for at være med til at beslutte, om en borger skal være på et bestemt tilbud, hvor lang tid borgeren skal være der, eller om det skal være et andet tilbud, så bliver det jo meget svært for kommunerne, fordi der reelt ikke er nogen styringshåndtag,« siger Jakob Kjellberg.

Han sammenligner området med sundhedssektoren, hvor man styrer efterspørgslen ved at sætte folk på venteliste, når kapaciteten er opbrugt.

»Jeg er med på, at det er vanskeligt at gøre, hvis folk står i en akut krise, men så kunne man jo overveje, om der skal være nogle andre håndtag at skrue på, når den akutte fase er overstået,« siger Jakob Kjellberg.

Dynamikken med stigende udgifter på det specialiserede område, der forringer kommunernes mulighed for at levere service på almenområdet, kalder på en bredere diskussion af, hvordan den kommunale service skal indrettes, mener Jakob Kjellberg.

»Man bliver nødt til at diskutere, hvilket serviceniveau vi som samfund vil tilbyde udsatte borgere. Tager man ikke den diskussion, så ender vi netop i den nuværende situation, hvor almenområdet bliver udfordret. For der er ikke penge til det hele, så nogle skal holde for, og den diskussion må man så tage fra politisk hold,« siger Jakob Kjellberg.

KL: Lad os tale om det

Den debat er KL-formand Martin Damm klar til at gå ind i. Han efterspørger, at arbejdet med anbefalingerne fra ekspertudvalget på socialområdet kommer op i gear, så der ifølge formanden kan blive skabt en ”større sammenhæng mellem faglighed og økonomi”.

»Vi har et fælles ansvar for at sikre, at borgere med handicap og psykiske udfordringer får den omsorg og støtte, de har brug for. Som det er i dag, oplever vi, at de stigende udgifter og manglende styringsredskaber på det specialiserede socialområde både har betydet en hård prioritering på området, hvor de mest udsatte har kunnet mærke det, og at det kan mærkes på de øvrige velfærdsområder,« siger Martin Damm og efterspørger Christiansborg opbakning.

»Og det føles ærlig talt lidt som om, at vi kommunalpolitikere, medarbejdere og borgere står alene om forsøget på at finde løsninger. Det er en afgørende samtale, som vi rigtig gerne vil have Christiansborg meget mere med i.« 

På Christiansborg anerkender Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, at kommunerne står med en ”virkelig svær opgave”.

»Vi gør og har gjort rigtig meget for at hjælpe med at løse den opgave. Vi har givet kommunerne betydeligt bedre økonomi i økonomiaftalerne, og det bliver vi ved med. Samtidig har vi med flere finanslove tilført penge, som skal løse helt konkrete problemer på området,« siger Camilla Fabricius.
Hun peger på, at det er en bunden opgave for hende og socialministeren at lave en specialeplan for socialområdet. Den skal ifølge Camilla Fabricius sikre, at borgerne får det tilbud, de har brug for, og at kommunerne ved, hvor meget de betaler, og hvad de får for pengene.

»Det er en stor opgave for os alle sammen både at sikre, at borgerne har en oplevelse af, at de får den omsorg og støtte, som de har behov for, og at kommunerne har en oplevelse af, at de kan få pengene til at række. Men jeg vil også sige, at det er vigtigt, at kommunerne så rent faktisk prioriterer de udgifter, der er til mennesker med handicap,« siger Camilla Fabricius.