Flere kommuner får borgerne med ombord i kampen for et bedre klima

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Den grønne omstilling står højt på dagsordenen i landets kommuner, og den seneste udgave af KL’s Klimabarometer viser, at kommunerne i høj grad arbejder for at få danskerne med på klimavognen. I otte ud af ti kommuner har man nemlig taget nye tiltag i brug, der inddrager borgerne i klimaarbejdet. Og det er den rigtige vej at gå, hvis den grønne omstilling skal lykkes. Det siger lektor ved institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Annika Agger.

»Det er alletiders, at mange kommuner inddrager borgerne i den grønne omstilling. Hvis man for alvor skal rykke ved folks adfærd og forbrug, så kan man ikke bare fortælle dem, at de skal gøre noget bestemt. Man skal i stedet arbejde for, at folk føler ejerskab over deres indsats. Og det gør man bedst ved at inddrage dem i arbejdet,« siger Annika Agger, som blandt andet har skrevet bogen ”Klima, Demokrati og Samskabelse – Kommunen som katalysator af den grønne omstilling” sammen med Anne Tortzen.

Hun peger på, at klimakampen ikke er gjort med at inddrage borgerne. Man skal derimod have et bredere blik på sin kommune og inddrage mange forskellige interessenter.

»Det handler om at arbejde på mange fronter gerne på tværs af offentlige og private aktører og dermed tænke i mere brobyggende relationer, hvor man for eksempel også inddrager borgere i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Man skal, som FN’s generalsekretær har sagt, gøre ’everything, everywhere, all at once’,« siger Annika Agger.

KL’s Klimabarometer viser da også, at kommunerne ikke kun arbejder med borgerinddragelsen. 65 procent af kommunerne har nemlig også indgået et eller flere deciderede formelle klimapartnerskaber med for eksempel civilsamfundsorganisationer, virksomheder og forsyningsselskaber inden for det seneste år. Herudover er 23 procent ved at afsøge mulighederne for at lave partnerskaber.

I KL er formand for Kommunernes Klimahandlingsudvalg, Frank Schmidt-Hansen, helt på linje med Annika Agger, når det gælder vigtigheden af at inddrage borgerne i kommunernes klimaarbejde. Han glæder sig derfor også over, at kommunerne i den grad knytter deres indsatser sammen med borgerne.

»Borgerne er helt centrale i den grønne omstilling, og vi kommer ikke i mål uden at have dem med. Når vi inddrager borgerne i kommunernes indsats, så kan vi både øge opbakningen til klimatiltag og skabe ejerskab og handlekraft lokalt,« siger Frank Schmidt-Hansen.

Direkte adgang til tusindvis af borgere via boligorganisationer

En af de kommuner, som har arbejdet med borgerinddragelse gennem civilsamfundsorganisationer, er Aalborg. Her har man indgået et klimapartnerskab mellem kommunen og en række almene boligorganisationer. Det giver en mere direkte adgang til tusindvis af borgere, som man kan inddrage i klimaarbejdet. Det fortæller Steffen Thomsen, der er teamleder i Aalborg Kommunes Center for Grøn Omstilling.

»Vi når ikke vores klimamål, hvis ikke borgerne deltager positivt og aktivt i forhold til at ændre deres egen adfærd. Det vil vi gerne motivere dem til, både for at de konkret kan nedbringe deres C02-udledning, men også fordi vi tror på, at vi ved at inddrage borgerne kan gøre dem mere bevidste om nødvendigheden af den grønne omstilling,« siger Steffen Thomsen.

Den bevidsthed er ifølge Steffen Thomsen også gavnlig i forhold til at modvirke det, som populært kaldes Not-In-My-Backyard (ikke i min baghave, red.). Altså at folk, der ellers generelt set er positive over for eksempelvis opsætning af vindmøller, kun er det, så længe det ikke sker i deres lokalområde.

Aalborgs partnerskab med boligforeningerne betyder blandt andet, at boligforeningerne forpligter sig til at bidrage til kommunens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 og at blive klimaneutral i 2050.

Det sker blandt andet via borgerrettede initiativer, som skal være med til at gøre klimaindsatsen til en del af hverdagen ved at understøtte borgernes egne klimahandlinger og dermed klimaengagement.

Et af projekterne er Bæredygtig Bydel 9220, hvor man via diverse arrangementer kan blive klogere på, hvor det batter at sætte ind som privatperson, og finde inspiration til alt lige fra, hvordan man sparer på elregningen, spiser mere klimavenligt, sorterer affald rigtigt og får hjælp til, hvordan man kan reparere frem for at smide ud samt gå med i en fælles affaldsindsamling.

Aalborg Kommune er ikke den eneste kommune, der samarbejder med almene boligforeninger, og det giver rigtig god mening, da potentialet er stort i forhold til at rykke noget på den grønne omstilling. Ifølge BL – Danmarks Almene Boliger er der 600.000 almene boliger med et udeareal svarende 19.000 fodboldbaner, og der bor rundt regnet 1 million danskere i boligerne, heriblandt også stemmer, der ikke normalt fylder meget i klimadebatten.

Frontløberes adfærd vil inspirere andre

I Brøndby Kommune har man ligesom i Aalborg en målsætning om at nedbringe kommunens udledning med 70 procent i 2030 og blive klimaneutral i 2050. For at få borgerne med er kommunen blandt andet gået sammen med civilsamfundsorganisationerne Grønne Nabofællesskaber og DeltagerDanmark. Det har ført til oprettelsen af en række grupper, styret af borgere selv, der gerne vil leve mere bæredygtigt.

»Hvis folk virkelig brænder for noget, uanset om det er fællesspisning, vilde haver eller tøjbytte, så oplever de, at de får ejerskab over deres projekter, og så kommer vi meget længere, end hvis vi som kommune kommer og siger til dem, at de skal gøre noget bestemt,« siger Anne Thane Christensen, der er klimakoordinator i Brøndby Kommune.

Det betyder, at Brøndby Kommune understøtter de lokale initiativer og lader dem leve og vokse på borgernes præmisser. Kommunen betaler for, at en koordinator fra DeltagerDanmark – uden indblanding fra kommunen – kan bruge 15 timer om ugen på at hjælpe borgerne med at få deres projekter ud over rampen. 

Og selv om det betyder, at kommunen ikke har styringen med lige den del af klimaindsatsen, så mener Brøndby Kommune og Anne Thane Christensen, at det er den rigtige vej at gå.

»Vi ved, at folk, der handler sammen, i højere grad end andre ændrer deres adfærd i en mere bæredygtig retning, og vi tror på, at de også kan være med til at inspirere andre til en adfærdsændring. Det kan godt være, at det tager lang tid, men det er ændringer i de helt grundlæggende hverdagsting, som skal til. Og som er sindssygt svære at opnå,« siger Anne Thane Christensen.

Idéen er, at hvis man ser sin nabo tage cyklen frem for bilen, så kan man selv blive inspireret til at tage cyklen. Eller hvis man deler opskrifter på vegetarretter med sine naboer, så kan man sammen blive bedre til at indføre kødfrie dage derhjemme.

De Grønne Nabofællesskaber i Brøndby Kommune har blandt andet afholdt havevandringer på Mors Dag som erstatning for at købe en buket blomster, der udgør en relativt høj klimabelastning. De har også etableret en såkaldt skoleskov, hvor frivillige brøndbyborgere fra Grønne Nabofællesskaber sammen med elever fra en lokal folkeskole har plantet 330 træer på skolens areal.

Netop arbejdet med at skubbe til borgernes klimaadfærd og holdninger giver ifølge Annika Agger, forsker i borgerinddragelse, rigtig god mening. Hun forklarer, at når man som Brøndby og Aalborg inddrager borgerne, så får man ofte først fat i de entusiastiske borgere, der er mest interesserede i at leve mere bæredygtigt. Men når man gør det, indtræffer der på et tidspunkt en form for socialt ”tipping point”, der betyder, at adfærden gradvist spreder sig til de mindre grønne segmenter i befolkningen.

»Mange vil nok have den anke, at man med den her form for borgerinddragelse mest får fat i dem, der allerede lever bæredygtigt, og ikke får flyttet kødspiserne og dem med de store dieselbiler. Men der er forskning, der tyder på, at man ad den vej kan gøre den bæredygtige adfærd til den nye normal,« siger Annika Agger og uddyber

»Så det, der starter som en tendens med få frontløbere, kan altså med tiden blive til en udbredt norm. Og så kan man skabe ændringer på et område, som kan være svært at nå med love og regler - nemlig hvordan folk lever og forbruger i privaten,«