Danskerne siger ja til udenlandsk arbejdskraft i ældreplejen – hvis sproget er på plads

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Der er brug for at skaffe flere hænder i ældreplejen. Frem mod 2030 forventes det, at der vil komme til at mangle op mod 16.000 social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne. Det sker blandt andet fordi, antallet af +80-årige forventes at stige med 118.000 frem mod 2030.

Der er derfor behov for at finde ekstra arbejdskraft i de kommende år. Og nu viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Voxmeter for Momentum, at hele 71 procent af danskerne er positive over for at hente arbejdskraft udenfor Danmarks grænser til arbejde i ældreplejen, hvis ellers de sproglige og faglige kvalifikationer er i orden. Kun 13 procent er negativt indstillede. 

Undersøgelsen viser samtidig, at det især er danskkundskaberne, der vækker bekymring. 57 procent af danskerne frygter nemlig, at de udenlandske medarbejdere taler for dårligt dansk.

I KL er formand Martin Damm ikke i tvivl om, at rekrutteringsudfordringerne i ældreplejen kræver handling. Derfor er man fra KL’s side også for nylig kommet med udspil til, hvordan vi tiltrækker flere internationale medarbejdere til Danmark.

»Hvis vi skal bestige det bjerg, som manglen på kvalificeret arbejdskraft er, bliver vi nødt til også at kigge uden for landets grænser. Så det er godt at se, at danskerne er så positivt indstillede over for tanken,« siger Martin Damm.

Han mener på linje med danskerne, at de sproglige udfordringer skal have opmærksomhed.

»Vi er betroet den vigtige opgave at passe på og yde pleje til vores ældre medborgere, så vi skal sørge for, at de medarbejdere, vi byder velkommen til den danske ældrepleje, både kan forstå og gøre sig forståelige over for kollegaer, pårørende – og allervigtigst – de ældre,« siger Martin Damm.

Derfor foreslår KL blandt andet, at retten til danskuddannelse for selvforsørgerkursister udvides fra fem til ti år, og at der etableres en sprogmakkerordning for udenlandske medarbejdere, så man kan vedligeholde og forbedre danskkundskaberne også udenfor undervisningslokalerne.

»Vi har brug for, at der bliver lagt flere kræfter og ressourcer i at lave en strategi for sprogundervisningen. Undervisningen bør starte så tidligt som muligt, og gerne inden de ankommer til Danmark for at sikre, at udenlandske medarbejdere ser det som attraktivt at arbejde i Danmark, og at de hurtigst muligt finder sig godt til rette her i landet,« siger KL-formand Martin Damm.

Han peger på, at man med fordel kunne indføre digitale tilbud om danskundervisningen i hjemlandet til personer, der har ansøgt om at få lov at arbejde i Danmark, så man kan udnytte ventetiden i sagsbehandlingen.

Kræver målrettet og løbende danskundervisning

Mens sprogfærdighederne bekymrer et flertal af danskerne, er der langt færre, der er bekymret for, at de internationale medarbejderes faglighed kan være for lav. Her er det kun 35 procent, der erklærer sig enige i at være bekymret. Samme andel er bekymrede for, at mere udenlandsk arbejdskraft vil øge integrationsudfordringerne i samfundet, mens blot 17 procent er bekymrede for, at udenlandsk arbejdskraft tager arbejdet fra danskere.

De nødvendige sprogkompetencer er da heller ikke noget, man som udenlandsk medarbejder bare lige samler op og tager med sig. Det forklarer Martha Sif Karrebæk, der er sprogforsker og professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

»Det er ikke gjort med bare at give folk et sprogkursus i noget generel dansk og så mene, at folk er klar til at arbejde i ældresektoren,« siger Martha Sif Karrebæk.

Helt centralt er det ifølge sprogforskeren, der har undersøgt sproglige udfordringer for udenlandske læger og sygeplejersker i Danmark, at undervise de udenlandske medarbejdere i dansk, der er målrettet deres arbejde. Og det drejer sig ikke bare om at udstyre medarbejderne med de danske fagtermer, men også at undervise dem i, hvordan de taler med og forstår de ældre, som de skal pleje.

»Danske ældre vil ofte tale anderledes end den typiske sproglærer. De taler måske med dialekt, de kan være demente eller have talevanskeligheder efter for eksempel en hjerneskade. Så de udenlandske ansatte skal lære en anden slags dansk, end der normalt bliver undervist i på sprogskolerne,« siger Martha Sif Karrebæk.

Hun understreger desuden, at den fagmålrettede sprogundervisning skal fortsætte, også efter de udenlandske medarbejdere er begyndt i arbejde, så de kan vedligeholde og udvikle deres sprog.

Ældre og mulige kolleger er åbne overfor udenlandsk arbejdskraft

Hos Ældre Sagen er man positivt stemt over for at øge rekrutteringen uden for landets grænser, fortæller chefkonsulent Per Tostenæs, der peger på, at Ældre Sagen sidste år foreslog, at Danmark opretter SOSU-skoler i for eksempel Indien eller Filippinerne. 

Han understreger dog også vigtigheden af, at de ældre borgere, der har behov for hjælp, ikke blot får fagligt kvalificeret – men også sprogligt kvalificeret – hjælp.

»De sproglige kompetencer er helt nødvendige for, at de ældre, der har brug for omsorg i dagligdagen, kan blive forstået og mødt som et helt menneske. Sproget er sammen med forståelse for dansk kultur og kendskab til dansk omsorg og pleje helt grundlæggende kompetencer for medarbejdere i ældreplejen,« siger Per Tostenæs.

Også blandt dem, der skal arbejde sammen med de tilkomne medarbejdere, er der åbenhed over for at rekruttere internationalt, hvis man sikrer danskkundskaber. Det forklarer Tanja Nielsen, sektorformand i FOA, der organiserer SOSU-personalet i ældreplejen.

»Vi har den klare holdning, at alle der har lyst til at arbejde indenfor ældreområdet og har den fornødne kompetence, dem skal vi sige hjerteligt velkommen til,« siger Tanja Nielsen og understreger, at det er vigtigt, at de sproglige kompetencer er i orden hos de udenlandske medarbejdere, når de begynder arbejdet.

»Sprog er sammen med viden om dansk kultur alfa og omega for, at vi kan lykkes med at rekruttere og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Det er en kæmpe del af arbejdet at danne relationer med borgeren, og der er især sproget helt afgørende. Så det skal være på plads hurtigst muligt, mens vi hen ad vejen kan bygge de faglige kompetencer på,« siger Tanja Nielsen.

Lolland er allerede i gang med den internationale rekruttering

En af de relativt få kommuner, som har gjort sig erfaringer med systematisk at rekruttere international arbejdskraft til ældreplejen, er Lolland Kommune. For 11 måneder siden ankom det første hold medarbejdere, og om kort tid skal det tredje hold af potentielle medarbejdere på besøg i kommunen for at se det hele an.

Danskundervisningen for de kommende medarbejdere starter omkring tre måneder før, de flytter til Danmark. Forinden har de været på besøg i Lolland, været til samtale og er blevet tilbudt ansættelse. Sprogkurset foregår online via Lollands lokale sprogskole. Det forklarer Ingemai Larsen, der er chefkonsulent i Lolland Kommune.

»Så har de en minimal sproglig base, når de ankommer til Danmark. De første cirka tre måneder i Danmark er deres arbejde at lære dansk på et sprogkursus, hvor de får helt almindelig sprogtræning, men også undervisning i fagsproget,« siger Ingemai Larsen.

Efter endt sprogkursus bliver medarbejderne sluset ud i ældreplejen, hvor de det første stykke tid følger en anden medarbejder. Desuden har hver af plejecentrene ansat en såkaldt sprogmakker, som støtter de udenlandske medarbejdere i deres sproglige udvikling, mens de arbejder i ældreplejen.

»Kommunikationen med borgerne er helt afgørende, men man lærer ikke flydende dansk på et halvt år. Så vores medarbejdere fortsætter med sprogundervisning et par gange om ugen, og vi gør meget ud af at fortælle dem, at det er vigtigt for os, at de fortsætter med at blive bedre til dansk,« siger Ingemai Larsen.