Kun omkring hver syvende elev fra specialtilbud får taget en ungdomsuddannelse

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Jeppe Dalgaard, konsulent i KL Analyse & Makro og Jesper Holkjær Gormsen, specialkonsulent i Økonomisk Sekretariat. 

Folkeskolen har et problem. En ny KL-analyse viser, at kun en lille andel af de elever, der har modtaget specialundervisning adskilt fra den almene undervisning, kommer igennem en ungdomsuddannelse, og andelen af børn, der modtager specialundervisning, er stigende. Samtidig risikerer udgifterne til specialtilbud at stige til et niveau, hvor pengene ikke længere rækker til hverken gode specialtilbud eller god almenundervisning. 

Situationen og de dystre fremtidsudsigter får folkeskoleområdets parter til at fastslå, at en løsning på udfordringerne med specialundervisningen er altafgørende, når regeringen i den kommende tid skal i gang med at forhandle om fremtidens indretning af folkeskolen.

En af dem er Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

»Det her er folkeskolens største problem. Samtidig med at langt de fleste elever trives i skolen, så har vi et voksende antal elever, som vi ikke har fundet den gode undervisning til, og som ikke oplever at være en del af skolens og undervisningens fællesskab. Men vi skylder dem og også fremtidens generationer at løse den opgave,« siger lærerformanden.

Tallene taler da også deres tydelige sprog. Blot 14,6 procent af de elever, der modtog såkaldt segregeret specialundervisning – altså et specialtilbud adskilt fra den almene undervisning – har gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter afgangen fra 9. klasse i 2017. Og årgangen er ikke et særsyn, da eleverne i alle afgangsårene 2012-2017 ligger lige omkring 15 procent. Til sammenligning har næsten 80 procent af eleverne fra almenklasser gennemført en ungdomsuddannelse.

Samtidig er andelen af elever i specialundervisning nu på sit højeste niveau siden 2012. 6,5 procent af eleverne folkeskolen modtog i skoleåret 2022/2023 segregeret specialundervisning, mens tallet i 2012/2013 var 5,2 procent.

Hos kommunerne finder formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, tallene stærkt bekymrende.

»Vi ekskluderer flere og flere børn fra folkeskolen og får ikke sendt dem godt videre i uddannelsessystemet. Samtidig tømmer vi folkeskolen for ressourcer og fællesskab, hvilket gør det sværere og sværere at give tilbud, som flere kan trives i. Den udvikling skal vi have stoppet for at undgå, at problemet bare vokser sig større og større,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Lige nu udgør udgifterne til specialområdet 26,6 procent af de samlede folkeskoleudgifter, og hvis udviklingen fortsætter, så vil andelen stige til 32,2 procent.

Forældreorganisationen Skole og Forældres næstformand, Regitze Spenner Ishøy, oplever, at de økonomiske udfordringer i folkeskolen leder til en negativ spiral. 

»De økonomiske konsekvenser er håndgribelige, for vi kan jo se, at der bliver færre og færre penge til at føre almen skole for. Og det bliver skruen uden ende, hvor børn med særlige behov ikke får den rigtige hjælp hurtigt nok til, at de kan blive i den lokale folkeskole med kammeraterne fra vejen. For det vil i de fleste tilfælde være til barnets bedste,« siger Regitze Spenner Ishøy.

Inklusion kræver investeringer

En af vejene til at lykkes bedre med inklusionen og lette vejen fra folkeskole til ungdomsuddannelse er ifølge forskningschef ved VIA’s Forskningscenter for pædagogik og dannelse, Andreas Rasch-Christensen, at se på nogle af de allerede succesfulde initiativer, der findes på landets folkeskoler. Især de såkaldte mellemformer, som er en mellemting mellem inklusion og den segregerede specialundervisning, er der potentiale i, peger forskningschefen på.

»Vi har set, at for eksempel co-teaching og NEST-modellen giver gode resultater. Men fælles for dem og andre metoder er, at de er relativt omkostningstunge og kræver nogle økonomiske muskler. Både fordi de kræver mere personale, og fordi personalet skal have specialpædagogiske kompetencer,« siger Andreas Rasch-Christensen med henvisning til modeller, hvor elever med særlige behov bliver inkluderet i den almene undervisning støttet af specialuddannet personale.

Han forklarer desuden, at ambitionen om at få flere segregerede elever fra folkeskolen og igennem en ungdomsuddannelse møder en barriere i den måde, vi har indrettet folkeskolens afgangsprøver, der er adgangsbilletten til mange ungdomsuddannelser.

»For gruppen af elever i segregeret undervisning, der ikke har faglige, men sociale udfordringer, der er eksamenssituationen en presbal for dem. Så man kan godt overveje, om man skal se på flere praktisk orienterede prøver for eksempel,« siger Anders Rasch-Christensen.

Hos Danske Handicaporganisationer peger formand Thorkild Olesen også på behovet for at investere i inklusionsopgaven.

»Vi går ind for inklusion og tror på, at det er den rigtige vej at gå for de fleste børn med handicap. Nogle har brug for et specialtilbud, men investerer vi ordentligt i inklusionen, så kan de fleste børn med handicap gå i den lokale folkeskole,« siger Thorkild Olesen.

Han henviser til en rundspørge, som Danske Handicaporganisationer har lavet. Den viser, at tre ud af fire forældre til børn med handicap svarer, at skolen og lærerne mangler viden og ressourcer til at kunne inkludere deres barn.

»Det viser tydeligt nødvendigheden i at investere massivt i inklusionen. Der er brug for flere voksne med specialpædagogiske kompetencer i klasserne, mere viden om børn med handicap, øget brug af co-teaching, færre elever i klasserne og mulighed for at undervise på mindre hold,« siger Thorkild Olesen.

De manglende ressourcer kan næstformanden for Skole og Forældre genkende. Hun efterspørger blandt andet ressourcer til en tidligere indsats, som kan sikre, at børn kan blive i almenklasserne.

»Forældrene skal tages med på råd i forhold til deres børn langt tidligere, og deres bekymringer skal tages meget mere alvorligt. Det nuværende system er tungt at danse med for forældrene, og det tager for lang tid at afklare, hvilken indsats der skal til, for at børnene kan fortsætte deres skolegang i den lokale skole. Det kræver ressourcer, som ikke er der nu, og det ender med at koste dyrt for både skole og forældre, men især for børnene,« siger Regitze Spenner Ishøy.

Brug for mere varieret undervisning

Hvis andelen af segregerede elever stiger med samme tempo som de seneste år, så vil udgifterne tilsvarende følge med og i 2030 udgøre knap en tredjedel af de samlede folkeskoleudgifter. Og det kan have voldsomme konsekvenser, lyder det fra lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen.

»Elever, der har behov for et specialtilbud, skal naturligvis have det. Men vi kan ikke bare skrue op for udgifterne til specialundervisning. Vi oplever allerede nu, at udgifterne udhuler den almene undervisning, og det kan ikke fortsætte. For så risikerer vi, at opbakningen til folkeskolen som grundlæggende samfundsinstitution forsvinder,« siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener, at vi skal se på folkeskolens tilgang til undervisningen på en ny måde. Især med fokus på mere praktisk læring, som også kan tilgodese den gruppe af elever, der ikke nødvendigvis lærer bedst på den klassisk, boglige måde.

»Undervisningen er blevet for stillesiddende og for ensformig, og det går ud over det, der er folkeskolens brede dannelsesopgave, nemlig at eleverne får mulighed for at begribe og forstå verden ud fra forskellige tilgange. For nogle er det at have tingene i hænderne eller ved at være mere aktive. Så vi skal se på en mere varieret undervisning,« siger Gordon Ørskov Madsen.

I KL bakker udvalgsformand Thomas Gyldal Petersen op om ønsket om mere praktisk undervisning. Han peger på, at en mere praktisk tilgang til de boglige fag kan være med til at skabe en mere varieret og motiverende undervisning – og hjælpe inklusionen på vej.

»Det er godt for alle børn at opleve, at de kan skabe noget med hænderne. Det giver dem mulighed for at forstå abstrakte begreber og teorier ved hjælp af konkrete og fysiske oplevelser. Og så understreger den tilgang, at praktiske fag har lige så stor værdi som de akademiske,« siger Thomas Gyldal Petersen.