Danskerne: Manglende arbejdskraft skal hellere løses af international arbejdskraft end pårørende

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Antallet af danskere over 80 år stiger frem mod 2030 med mere end en tredjedel og lægger yderligere pres på velfærdssamfundets knappeste ressource – arbejdskraft. Her viser undersøgelser, at det vil kræve 16.000 flere SOSU’er i 2030, hvis de til den tid omkring 118.000 flere ældre danskere skal kunne få omsorg og pleje.

Hos Ældre Sagen betegner chefkonsulent Per Tostenæs den nuværende mangel på arbejdskraft som ”katastrofal” og ser også endnu mørkere skyer i horisonten.

»Vi står i en katastrofal situation, hvor manglen på arbejdskraft allerede nu – men i endnu højere grad i fremtiden – betyder, at svækkede ældre ikke kan få den hjælp, de har brug for. Det er en helt grundlæggende udfordring for vores velfærdssamfund,« siger Per Tostenæs.

Der bliver derfor behov for at kigge nye veje for at finde løsninger på den manglende arbejdskraft. Og spørger man danskerne, så er de mest positive over for, at arbejdsgiverne på velfærdsområdet i højere grad finder arbejdskraft uden for landets grænser. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Voxmeter for Momentum. Mere præcist svarer 48,2 procent af de adspurgte danskere, at de er positivt eller meget positivt indstillede over for, at der bliver hentet mere udenlandsk arbejdskraft til landet, mens kun 20,9 procent er negativt indstillede.

Modsat er det kun omkring 20 procent af danskerne, der er positive overfor, at pårørende bliver bedt om bidrage på for eksempel ældreområdet, eller at man gør nogle offentlige services til noget, man selv skal betale for. Herimellem er 40,6 procent af danskerne positivt indstillede over for, at de danskere, der kan, bliver bedt om at blive længere tid på arbejdsmarkedet, mens godt en tredjedel ser positivt på at øge brugen af velfærdsteknologi, og at frivillige løser flere opgaver.

Danskernes holdning til løsninger på arbejdskraftmanglen vækker både glæde og gru hos KL-formand Martin Damm. For på den ene side er det positivt, at danskerne er åbne over for at se på nye løsninger, på den anden side tyder resultaterne også på, at vi som samfund står over for en svær diskussion.

»Jeg er glad for at se, at mange af danskerne er klar til at åbne mere for international arbejdskraft. For det er helt sikkert et greb, som vi er nødt til at se nærmere på. Men vi kommer ikke i mål uden at der også sker noget på nogle af de andre områder, og vi bliver nødt til at tale om, hvad danskerne kan forvente af velfærdssamfundet i fremtiden. Men vi kan ikke fortsætte uden at justere kursen. Det er isbjerget simpelthen for stort til,« siger Martin Damm.

Vi skal kunne turde træffe de svære beslutninger

Hos Ældre Sagen er man positivt stemt over for at øge rekrutteringen uden for landets grænser, fortæller chefkonsulent Per Tostenæs, der peger på, at Ældre Sagen sidste år foreslog, at Danmark opretter SOSU-skoler i for eksempel Indien eller Filippinerne. Til gengæld ser han ikke nogen synderligt store gevinster i at inddrage pårørende i højere grad, fordi langt de fleste pårørende allerede hjælper til med praktiske ting, forklarer Per Tostenæs.

»Potentialet i at bede pårørende om at hjælpe er allerede udnyttet. Og for at det overhovedet skal være en realistisk løsning, så bliver man også nødt til at se på, om man ved at inddrage pårørende i endnu højere grad trækker de pårørende væk fra deres nuværende beskæftigelse. For hvis man beder pårørende om at hjælpe i så høj grad, at de ikke kan passe deres arbejde, så har man jo ikke skaffet mere arbejdskraft,« siger Per Tostenæs.

Han understreger desuden, at hvis man vælger at pålægge pårørende flere opgaver eller kræve, at danskerne i højere grad selv betaler for ydelserne, så vil det ”efterlade de svageste ældre på perronen”, da mange af de svækkede ældre, der modtager hjælp i eget hjem, ifølge Ældre Sagen sjældent har penge til at betale selv eller har pårørende, der kan hjælpe.

Men KL-formand Martin Damm holder fast i, at det, som det ser ud nu, bliver nødvendigt også at tale om de mindre populære løsninger.

»Det nytter ikke noget, at vi ikke tør tale om de svære valg, vi står overfor. Tør vi ikke det, så risikerer vi, at vi ikke får truffet de helt nødvendige beslutninger, der sikrer, at vi ikke klemmer livet ud af vores velfærdssamfund,« siger Martin Damm.

Han peger på, at der derfor er behov for, at Christiansborg og regeringen får sat gang i den debat, og begynde at finde løsninger på hvad vi gør ved udfordringerne ved manglende arbejdskraft.

»Det er naturligvis ikke let at fortælle befolkningen, at deres velfærd kommer til at ændre sig. Og undersøgelsen viser jo også, at danskerne langt fra er klar til det hele. Men det er nødvendigt, at vi får åbnet debatten om, hvad danskerne kan forvente af den offentlige service nu og i fremtiden,« siger Martin Damm.

På Christiansborg mødes Martin Damms behov for forventningsafstemning med forståelse fra Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen.

»Jeg har respekt for, at kommunerne gerne vil tage den drøftelse med danskerne, for det er kommunerne, der er tæt på borgere, ansatte og pårørende i velfærdssektoren. Og jeg synes også, det er en vigtig diskussion at have. For regeringen og Christiansborg mener jeg, at det først og fremmest handler om at have fokus på løsninger, der kan levere den arbejdskraft, vi mangler,« siger han.

Han peger desuden på, at Socialdemokratiet ikke ser ind i en fremtid, hvor danskerne selv skal have penge op af egen lomme for at købe sig til kerneydelser i velfærden.

»Vi er optagede af, at vi har et velfærdssamfund, hvor de bærende søjler er skattefinansierede. Så vi har ikke nogen planer om at øge brugerbetalingen. Diskussionen handler i stedet om, at vi skal løfte kvaliteten i velfærdssamfundet – blandt andet ved at vi leverer den arbejdskraft, der er nødvendig,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Umiddelbart er danskerne på linje med Christian Rabjerg Madsen i spørgsmålet om øget egenbetaling. I befolkningsundersøgelsen svarer 55,7 procent af danskerne, at de ser meget negativt eller negativt på, at flere offentlige services bliver tilkøb frem for skattefinansieret. Blot 19,9 procent mener, at det er en god idé.

Forsker: Kræver erkendelse hos danskerne af problem og løsninger

Den debat, som KL og Martin Damm efterspørger, er ifølge Michael Bang Petersen, Ph.d. i statskundskab og professor ved Aarhus Universitet nødvendig, hvis opbakningen til velfærdssamfundet skal bestå. For den umiddelbare udfordring kan betyde, at folk vil opleve, at de ikke får nok for deres skattekroner, og det kan på længere sigt svække opbakningen til velfærdsstaten.

»Når undersøgelsen viser, at der er relativt lav opbakning til for eksempel øget egenbetaling, så kan det være udtryk for, at folk synes, at de i bund og grund betaler nok i skat allerede. Så der er behov for, at politikerne får forklaret danskerne, hvad udfordringen med manglende arbejdskraft er, så befolkningen kan nå til en forståelse af problemets omfang, og hvilke løsninger der er nødvendige,« siger Michael Bang Petersen.

Han forklarer, at hvis den forventningsafstemning ikke bliver gennemført, så kan det have alvorlige konsekvenser.

»Så risikerer man, at man skader borgernes grundlæggende tiltro til, at velfærdsstaten er et sikkerhedsnet, der træder til, når man selv eller ens pårørende har behov for det,« siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

»Det handler om at få forklaret, hvorfor kagen ikke er større, end den er, og derefter få talt om, hvordan kagen så skal deles. Og legitimiteten i en diskussion af prioriteringer i velfærdsydelser hviler på, at man i befolkningen har en erkendelse af, at man bliver nødt til at prioritere i højere grad,« siger han.