Danskere med flere kroniske sygdomme er næsten tredoblet på 16 år

Af Emilie Kleding

Analyse: Bodil Helbech Kleist, Chefkonsulent i KL Analyse & Makro

Type 1- og 2-diabetes, KOL, astma, demens, knogleskørhed og leddegigt. Flere og flere danskere lider ikke bare af én af de disse kroniske sygdomme, men af to eller flere på samme tid. Det viser helt nye beregninger i en analyse fra Momentum.

For mens 51.000 borgere havde en kombination af de syv sygdomme i 2005, var det virkeligheden for 144.000 danskere i 2021. Det er næsten en tredobling på 16 år, fremgår det af Momentums analyse. Analysen er udregnet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen og omfatter de syv kroniske sygdomme, det er muligt at opgøre den fulde forekomst af gennem diagnoser i hospitalssektoren og receptindløsninger.

At der bliver flere multisyge kan »helt klart« mærkes, fortæller sundhedschef i Svendborg Kommune, Anne Højmark Jensen:

»Folk har både flere og flere sygdomme, lever længere med dem, og de behandlingsbehov, de har, er blevet meget mere komplekse,« siger hun.

Momentums analyse viser også, at andelen af de kroniske syge, der har mere end en kronisk sygdom, er steget fra 6,9 procent i 2005 til 13,6 procent i 2021, og det især er de ældre, der har flere kroniske sygdomme.

Ser man på de hyppigste sygdomskombinationer er lungelidelsen KOL og knogleskørhed, KOL og type 2-diabetes, samt astma og type 2-diabetes de mest almindelige.

Det billede genkender bestyrelsesformand i Lungeforeningen, Torben Mogensen.

»Ork ja, vi kan tydeligt se, at flere og flere KOL-patienter også har en anden kronisk sygdom. Et eller andet sted er det jo tegn på, at danskerne lever længere, at vi er blevet meget bedre til at behandle, og at folk ikke dør af kroniske sygdomme som førhen,« siger han og tilføjer:

»Men vi oplever desværre også, at sundhedsbehandlingerne er meget fragmenterede for patienter med flere sygdomme, og at der ofte ikke bliver kigget på tværs af dem.« 

Professor i multisygdom: Patienter falder ned mellem to stole

Den problematik er klinisk professor i multisygdom og kroniske sygdomme ved Københavns Universitet samt leder af Videns- og forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom, NSR Sygehuse, Region Sjælland, Anne Frølich, enig i.

Sidste år stod hun bag en rapport fra Videns- og forskningscenteret og DTU om udviklingen af multisygdom i Danmark. Selvom hun vurderer, at antallet af danskere med flere kroniske sygdomme er langt højere, end Momentums beregninger viser, så genkender hun billedet af, at udviklingen er stærkt opadgående, og at patienterne ofte falder mellem to stole.

»De multisyge bliver ofte sorteper, fordi den manglende sammenhæng i patientforløbet sender dem fra Herodes til Pilatus på forskellige ambulatorier, afdelinger, praktiserende læge og ofte også kommunen. Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør, og der er ingen, der har overblikket. Vi ved fra interviews med multisyge patienter, at det netop er det, de ikke bryder sig om; og det kan man jo sagtens forstå. At de vil ses som hele mennesker i stedet for at blive opdelt i forhold til deres sygdomme i forskellige organer,« siger hun.

Anne Frølich påpeger, at jo lavere uddannelse en borger har, det vil sige jo lavere social position man har, jo større risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. Samtidig er risikoen for, at disse borgere får depression. Det gælder særligt borgere med kompleks multisygdom, der ofte har lavere sundhedsrelateret livskvalitet og ringere socialt netværk, 

»Prøv at forestille dig, at du er syg, svækket, har smerter, meget lidt overskud, ingen pårørende og samtidig skal finde vej rundt til undersøgelser på forskellige afdelinger, behandlinger i forskellige afsnit, besøg hos egen læge og samtidig lige nå på apoteket. Nogle af patienterne taler ligefrem om, at de har fået et nyt arbejde, og flere opgiver nærmest at gå til de planlagte besøg forskellige steder i sundhedsvæsenet, fordi det er så voldsomt,« siger Anne Frølich.

Samme historier hører Svendborgs sundhedschef, Anne Højmark Jensen, fra kommunens multisyge danskere. Den ene dag er der tid i psykiatrien i Svendborg, næste dag skal der kontrolleres for diabetes på Universitetshospitalet i Odense, og tredje dag tages prøver hos den praktiserende læge.

»Det kan jo være en fuldtidsopgave bare at koordinere de forskellige aftaler, så vi er simpelthen nødt til at blive bedre til at lave individuelt tilrettelagte forløb. Det stiller krav til både kommuner og sygehuse, og det stiller i den grad krav til, at vi kan se på tværs,« siger hun og tilføjer straks:

»Hverken sygehuse, kommuner eller almene praksisser er jo ved at drukne i sundhedsfagligt personale, og vi er alle sammen pressede på økonomien. Så det bliver absolut en udfordring – men det er helt afgørende, at vi får løst det her i fællesskab. For der er ikke andre steder at skubbe det hen.«

I forhold til koordineringen er der hjælp på vej, da man er i gang med at udrulle ”Et Samlet Patientoverblik”, hvor man som første skridt samler borgerens aftaler hos kommunen, den praktiserende læge og på sygehuset et sted.

Teknologi skal hjælpe kommunerne med at løse opgaven

I KL mener fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget samt sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (F) også, at behandlingen af multisyge danskere må og skal kunne gøres bedre end i dag.

»Lige nu hænger behandlingen af de multisyge ikke godt nok sammen, og det skaber dårlige forløb for patienterne. Særligt sygehusene er udfordrede, da de er langt mere specialiserede og ikke får tænkt på tværs af afdelingerne. Men det er helt afgørende at tage udgangspunkt i borgeren og ikke i diagnoserne,« siger formanden.

Tidligere i år lancerede KL, Hjerteforeningen og Gigtforeningen syv fælles principper til fremtidens behandling af kronisk syge borgere. Og netop dem håber Sisse Marie Welling, at Sundhedsstrukturkommissionen forholder sig til, når den til næste år skal opstille modeller for organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen.

»Det er vigtigt, at vi får gentænkt behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme ved at skabe differentierede tilbud med udgangspunkt i borgerens ressourcer og ønsker, så det kommer til at passe til den enkelte. Vi skal lave en klarere opgavefordeling mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger, og der skal lægges større vægt på forebyggelse og genoptræning. Ligesom teknologiske hjælpemidler i højere grad skal tages i brug,« siger hun.

Momentums analyse viser, at der i hele er blevet langt flere dansker, der lider af en af de syv kroniske sygdomme som analysen dækker. I 2021 var det hele 18,2 procent af danskerne mod 13,7 procent i 2005.

I Svendborg Kommune mener sundhedschef Anne Højmark Jensen også at man »død og pine« er nødt til at tænke langt mere i teknologiske værktøjer som digitale konsultationer, robotter og automatiske pumper. De kan nemlig hjælpe kommuner med at håndtere, at flere og flere bliver diagnosticeret med mere end én kronisk sygdom, og at flere har brug for hjælp til dem.

»For ellers har vi bare ikke hænder nok,« siger hun og fortæller, at man i Svendborg blandt andet arbejder med en intelligent medicindåse, som siger til, når folk skal tage deres medicin. Hvis de glemmer det, gør æsken patienterne opmærksom på det, og i sidste ende kontakter den selv sygeplejersken.

»Jo mere vi kan understøtte, at folk, som kan selv, gør selv – jo flere ressourcer har vi til de mennesker, som ikke kan håndtere deres sygdomme,« siger hun.

Hos Videns- og forskningscenteret for multisygdom og kronisk sygdom mener leder Anne Frølich, at et skræddersyet forløb for den enkelte patient er vejen frem. Hun fortæller, at det i øjeblikket afprøves, om lange konsultationer hos egen læge på op til 45 minutter gør en forskel for de multisyge.

»Normalt får man jo 10-15 minutter, men hvis man har et komplekst sygdomsbillede, så er det rart at have længere tid – også for lægen – til at fortælle og forstå, hvad det egentligt drejer sig om og lave en klar plan for patienten. Det er selvfølgelig dyrere i kroner og ører, men jeg tror virkelig, det vil lønne sig på den lange bane,« siger hun.