Skærmbesøg i plejesektoren vinder frem i flere og flere kommuner

Af Kim Andreasen

Flere og flere kommuner arbejder i hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen på at kunne tilbyde opkald via smartphone, tablet eller webcam som erstatning for nogle af de fysiske besøg. En ny rundspørge blandt landets kommuner viser, at andelen af kommuner, der angiver, at de har taget skærme i brug eller er i gang med at implementere skærmbesøg i hjemme- eller sygeplejen, er steget fra 33 procent i 2020 til 63 procent i 2022 – altså næsten en fordobling.

Ser man på de to områder separat, angiver 52 procent af kommunerne i 2022, at de er i gang med at indføre eller allerede benytter skærme i hjemmeplejen mod 30 procent i 2020. I sygeplejen gjorde 32 procent af kommunerne i 2020 brug af skærme. Den andel var steget til 60 procent i 2022.

Sisse Marie Welling (F), fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, glæder sig over, at flere og flere kommuner forsøger at gøre skærmbesøg til en del af deres service i hjemme- og sygeplejen.

”Der er et stort potentiale i at få udbredt disse løsninger, så dem, der har mod på det, kan få lov til at bruge det. Det kan ikke bruges i alle situationer, men der hvor det er muligt, ved vi, at skærmbesøg er populært blandt brugerne, da det blandt andet får den ældre til at føle sig mere tryg og selvstændig, ligesom det giver mulighed for at bevare noget privatliv i eget hjem. Og når det samtidig kan være med til at afhjælpe og spare personalet tid, er det jo rigtig godt for alle," siger Sisse Marie Welling.

Hun peger på, at kommunerne lige nu står over for nogle store udfordringer – især med at skaffe arbejdskraft nok til at pleje og behandle de stigende antal ældre. Og en af vejene til også i fremtiden at kunne levere gode og trygge tilbud til borgerne er øget digitalisering.

For at understøtte udviklingen har KL derfor sammen med 33 kommuner søsat et teknologipartnerskab, hvor kommunerne det næste halvandet år skal arbejde med at blive bedre til at få værdi af netop skærmbesøg og digital træning og dele de gode erfaringer mellem hinanden. Herudover fik man i kommunerne i forbindelse med covid 19-epidemien adgang til en fælles sikker videoinfrastruktur, som løbende forbedres og gør det nemmere for nye kommuner at komme i gang med at afprøve skærmbesøg.

Selvhjulpne borgere og flere ressourcer

Viborg Kommune var i 2014 en af de første kommuner, der valgte at afprøve skærmbesøg.

“Vi startede op med skærmopkald, fordi den demografiske udvikling viste, at der ville komme stadigt flere ældre borgere. Vi ville også gerne i dialog med borgerne for at kunne give dem fleksible tilbud og imødekomme deres ønsker,” fortæller Tanja Murphy, distriktsleder i Social, Sundhed & Omsorg i Viborg Kommune om baggrunden for, at kommunen har satset på skærmbesøg.

Prøveperioden gik godt, og i dag er onlinebesøg en integreret del af den måde, hjemmeplejen i Viborg Kommune arbejder på. 270 borgere har skærme, og der foretages i gennemsnit 1.200 opkald om ugen. Cirka 11 procent af de fysiske besøg er omlagt til skærmbesøg.

Et online-besøg kan f.eks. være en påmindelse til borgeren om, at det er tid at tage medicin. Det kan også være hjælp til at tage insulin, eller en påmindelse om, at det er spisetid.

“Vi har også borgere, som vi besøger om morgenen og gør middagsmaden klar til, og så ringer vi dem op, når de skal spise, og guider dem til at gøre maden klar. Nogle borgere kan godt selv gå i bad, men kan være bange for, at noget går galt. Så laver vi en aftale om at ringe dem op før og efter badet. Det giver dem tryghed,” fortæller Tanja Murphy.

For hende at se er den største gevinst, at borgerne i højere grad forbliver selvhjulpne og oplever nærvær og faglighed i skærmopkaldene.

“Når plejen foregår over skærm, guider vi borgerne. På den måde kan vi kan støtte dem til selv at tage tøj på, gå i bad, lave mad osv. – noget man i højere grad ville hjælpe borgerne med, hvis man kom fysisk på besøg,” siger Tanja Murphy og understreger, at kommunen har en fast procedure, der sikrer, at en borger altid får et hurtigt fysisk besøg, hvis personalet ved et skærmbesøg får den mindste fornemmelse af en ændret tilstand hos borgeren.

Ud over at gøre borgerne mere selvhjulpne og give dem mere frihed og tryghed bidrager skærmbesøgene i høj grad til at frigive ressourcer i hjemmeplejen i Viborg Kommune. Den gennemsnitlige varighed pr. skærmopkald er på cirka to minutter.

“Derved er skærmopkald en af de løsninger, der kan være med til at afhjælpe udfordringerne med rekruttering og den demografiske udvikling med flere af ældre borgere. Samtidig sikrer vi i tæt dialog med borgerne en faglig kvalitet og kontinuitet i vores tilbud,” siger Tanja Murphy.

Tryghed og en bedre service

Hos Danske Ældreråd mener formand Inger Møller Nielsen, at det overordnet set er positivt, når stadigt flere kommuner bruger elektroniske løsninger som skærmbesøg.

“Den nye teknologi er kommet for at blive, og der kommer mere af den. Og det er også nødvendigt. For vi har mangel på arbejdskraft. Men jeg oplever også mange af løsningerne som serviceforbedringer. Først og fremmest giver det en tryghed for Fru Jensen, når hun bliver mindet om at tage sin medicin, mad eller at drikke på samme tidspunkt hver dag – ofte af den samme person, som hun kender. Det giver også borgerne en frihed, når de ikke behøver vente på et fysisk besøg derhjemme,” siger Inger Møller Nielsen.

FOA, der repræsenterer mange af de ansatte i kommunernes plejesektor, er også positiv i forhold til digitale sundhedsløsninger i ældreplejen.

“Det kan ikke løse manglen på personale. Men det vil kunne frigive noget af den tid, som i dag bruges af social- og sundhedsassistenten ude på landevejene, så f.eks. borgere, der har stor brug for fysisk hjælp, kan få mere hjælp,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

I Viborg Kommune har man lavet en undersøgelse blandt de borgere, der modtager skærmbesøg, og her er der stor tilfredshed med tilbuddet.

“Borgerne siger, at det er mere diskret at få et skærmopkald. De fremhæver også, at skærmene gør besøgene mere præcise, og at de kan gennemføres uden forsinkelser, hvilket giver borgerne større frihed. Endelig siger borgerne også, at de oplever et nærvær. Medarbejderen er 100 procent til stede, hvor der under et fysisk besøg typisk skal ordnes en del praktiske ting, og det kan tage noget fokus fra samtalen,” fortæller Tanja Murphy.

Altid et tilvalg for borgerne

Danske Ældreråds formand Inger Møller Nielsen peger på, at ikke alle besøg kan erstattes med en samtale online, og at det er vigtigt, at kommunerne husker, at tilbuddet altid skal være et valg for borgerne.

“Det må aldrig blive en spareøvelse for kommunerne. Hvis løsningerne trækkes ned over hovedet på borgerne, kommer det heller ikke til at fungere,” siger Inger Møller Nielsen.

Tanja Nielsen fra FOA er enig:

“Skærmbesøg kan aldrig fuldstændig erstatte de fysiske besøg – f.eks. den tidlige opsporing, hvor plejepersonalet kan se, høre, lugte eller bare fornemme, hvordan borgeren har det, og om der kan være brug for en indsats,” siger hun.

For Inger Møller Nielsen er det også vigtigt, at det aldrig må blive for besværligt for borgerne.

“Derfor skal medarbejderne i kommunerne være godt forberedte på til at indføre borgerne i den teknologiske verden, især så borgerne føler sig trygge med at bruge skærmen,” siger hun.

Tanja Nielsen er da heller ikke i tvivl om, at skærmbesøg stiller store krav til det personale, der sidder på den anden side, og at de skal være ekstra opmærksomme på den ældre, og om der en god kontakt.

“Social- og sundhedsuddannelserne er med på de digitale løsninger. Eleverne bliver undervist i digitale sundhedsløsninger, og i dag har man også såkaldte digitec-hold, så det kommende personale på ældre- og plejeområdet er uddannet til at håndtere disse løsninger,” siger Tanja Nielsen.

Fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg Sisse Marie Welling understreger, at det digitale tilbud fra kommunen selvfølgelig skal være et trygt og naturligt valg uanset borgernes interesse og evner. Men det er et valg, den enkelte borger skal have, og de skal altid have mulighed for at takke nej.

“Når det er sagt, vil vi selvfølgelig gerne have mange flere med, når det gælder velfærdsteknologi og digitale servicetilbud. I takt med at mere og mere digitaliseres, skal vi sikre, at alle – uanset deres digitale formåen – kan deltage. Ingen må hægtes af, og det har kommunerne et stort ansvar for ikke sker,” siger Sisse Marie Welling.

Genoptræning foran skærmen

Det er dog ikke kun i plejesektoren, kommunerne er begyndt at anvende skærme og ny teknologi. De er også allerede godt i gang med at gøre brug af den ny teknologi til genoptræning. Hele 64 procent af kommunerne svarer i rundspørgen, at de i 2022 enten har implementeret eller er i gang med at implementere digitalt understøttet genoptræning efter Sundhedsloven. Mens det er 61 procent af kommunerne, når det gælder træning efter Serviceloven.

Netop brug af nye teknologier til bl.a. træning og genoptræning var et af de syv principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom, som KL, Gigtforeningen og Hjerteforeningen præsenterede i et udspil i februar 2022. Her kom parterne med et konkret forslag til, hvordan de over 60.000 danskere, der lider af hjertesvigt, fremover vil kunne holde øje med deres sygdom hjemmefra og løbende få sundhedsprofessionel vejledning via skærmen.

I KL ser Sisse Marie Welling da også et stort potentiale i digitalisering af genoptræningen og håber derfor på opbakning fra Christiansborg til hurtigst muligt at få lavet en kvalitetsplan med både penge og klare rammer for det nære sundhedsvæsen, som kan være med til at understøtte en udbygning af de digitale muligheder i genoptræningen.

”Træning via skærme i hjemmet kan både være med til at aflaste personale og lette dagligdagen for patienterne. Og samtidig kan det være med til at mindske presset på sundhedsvæsenet, hvis vi også af den vej kan lykkes med at forebygge indlæggelser,” siger Sisse Marie Welling.