Opdeling i A- og B-hold truer: Danskerne forventer at købe sig til velfærden

Af Emilie Kleding

Vi har hørt det igen og igen: Antallet af ældre stiger og stiger, og hænderne til at tage sig af dem bliver færre. Og nu lader det til at påvirke danskernes blik på fremtiden.

Danskernes forventninger til fremtidens velfærd er nemlig langt fra positive. Det er tydeligt i en befolkningsundersøgelse, Voxmeter har foretaget for Momentum, som blandt andet har spurgt ind til, hvordan danskerne tror, velfærden vil udvikle sig i de kommende år. Og resultatet er slående:

Halvdelen af danskerne forventer, at velfærden bliver dårligere om ti år, og kun 18 procent forventer, at den bliver bedre. Og spørger man mere specifikt ind til, hvordan danskerne tror, ældreplejen vil se ud i fremtiden, så vurderer knap tre ud af fire danskere, at det vil blive sværere for ældre at få gjort rent og få praktisk hjælp af en hjemmehjælper. Lidt flere tror, det er sandsynligt, at pårørende vil blive bedt om at bidrage mere til omsorgen for deres ældre, og at ældre vil få færre fysiske besøg af hjemmehjælpere end i dag og være i større dialog med medarbejderne via skærm og telefon.

Tallene viser, at befolkningen har rykket sig, mener professor på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab Peter Bjerre Mortensen.

”Jeg hæfter mig ved, at der faktisk er en stor del af danskerne, der forventer omstillinger. Og det ser jeg som et tegn på, at der er ved at indfinde sig en form for krisebevidsthed om velfærden. Så nu har man fået befolkningen rykket i forhold til, at der er et problem, men det næste er jo, hvilke løsninger der så er acceptable,” siger han.

Når tilspurgt, om det kan blive nødvendigt at betale sig fra at få den behandling og hjælp, man har brug for, så tror et stort flertal, at det bliver det. Hele 77 procent svarer således, at de er sikre på, det bliver nødvendigt at tilkøbe servicetilbud som rengøring, mens 64 procent er sikre på, at det bliver nødvendigt at købe en privat sundhedsforsikring.

Og det bekræfter den følelse, borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen (A), mærker hos borgerne. Nemlig at tilliden og troen på samfundsmodellens overlegenhed er dalende.

»Det, borgerne jo siger her, er, at hvis vi bare fortsætter med at gøre, som vi gør nu, så er der en ligning, der ikke går op. Det har de ret i. Og så er vi jo der, hvor hele samfundskontrakten og samfundsmodellen er bragt i tvivl og dermed er til debat – og det er jeg bekymret for,« siger han.

Samme bekymring deler forbundsformand i FOA, Mona Striib, som »desværre ikke er overrasket« over undersøgelsens resultater. For samme billede genkender hun også hos FOAs medlemmer, og det sker som konsekvens af, at økonomien i adskillige år ikke er fulgt med den velfærd, danskerne burde kunne forvente, mener hun.

»Når vi skal på sygehuset, bliver ældre, får et handicappet barn eller har psykiske udfordringer, så har vi en kontrakt med hinanden om, at det bruger vi skattekroner på. At det er et minimum af, hvad vi synes, vores velfærdssamfund skal kunne levere af sundhed og pleje. Men når de skattekroner, vi så har til rådighed, ikke rækker til de behov, der er, så er det jo et stort problem for den kontrakt, vi har med hinanden, og for den måde at drive samfundet og inddrage skatten på,« siger hun og tilføjer:

»Og det kan ses i danskernes forventninger. At de ikke i samme grad har tillid til velfærdssamfundet.«

Professor: Opbakningen til velfærdsmodellen risikerer at blive undermineret

Netop tilliden er afgørende for fremtidens velfærd, mener Mona Striib. For hvis flere og flere mister den, kan det skubbe på en udvikling »i en forkert retning«, hvor flere og flere slet ikke ser grund til at have den samfundskontrakt, vi har i dag, siger formanden. Hvor mange vil tænke, at så vil de betale så lidt skat som overhovedet muligt. Hvor man i højere grad forventer at må klare sig selv.

»Og så vil uligheden vokse, og vi vil komme til at se et klassesamfund igen, der i den grad er opdelt i, hvem er ved muffen, og hvem ikke er. Så hold op, hvor skal vi kigge hinanden dybt i øjnene og have dialogen, om vi virkelig vil tillade, at vi bliver et samfund med et A-, B- og C-hold, hvor dem, der har råd, kan købe sig til private ydelser, og dem, der ikke har råd… Ja, dem lader vi så i stikken, medmindre man har en meget stærk familiestruktur. Det, synes jeg virkelig, er bekymrende,« siger Mona Striib og opfordrer politikerne på Christiansborg til at levere en ramme, der giver grundlag for at få genskabt danskernes tillid til velfærden.

På Aarhus Universitet kan professor Peter Bjerre Mortensen på forskningsmæssigt grundlag ikke sige, om offentlige eller private løsninger er bedre eller dårligere – men hvis man ikke får taget en diskussion om fremtidens velfærd, så er der risiko for, at borgere i højere grad vælger det offentlige fra. Og det kan få konsekvenser.

Velfærdsstaten beror nemlig på, at rigtig mange tilslutter sig og støtter op om den, forklarer Peter Bjerre Mortensen. Det kræver, at en meget stor del af befolkningen skal føle, at de får deres behov tilfredsstillet af de ydelser, der stilles til rådighed. Hvis en større del oplever, at det ikke er tilfældet, og at det er nødvendigt at tilkøbe private tillægsydelser.

»Ja, så begynder man at risikere, at man gradvist underminerer opbakningen til den skattefinansierede velfærdsmodel,« siger professoren og tilføjer:

»Og det er ret markant, at en så stor del af danskerne i undersøgelsen allerede er hoppet frem til den konklusion, at der er brug for et tilkøb af private ydelser. På den måde er der nogle store ting på spil omkring opbakningen til den danske velfærdsmodel,« siger han.

Derfor haster det med at få taget grundlæggende diskussioner om vores velfærd – især hvis politikerne ikke mener, at løsningen er individuelle tilkøb af private ydelser, vurderer Peter Bjerre Mortensen. Ellers har vi måske lige pludselig en anden velfærdsmodel, end den man egentlig ønskede.

Borgmester vil have en prioriterings-diskussion om velfærdssamfundet 2.0

I de kommende år bliver det en vigtig politisk diskussion, om vi alle sammen er på A-holdet, og kernevelfærden er prioriteringen – eller om vi vil have et A- og B-hold. Det mener formand for KL, Martin Damm (V).

»For det er ingen hemmelighed, at vi står i en udfordrende situation på et niveau, vi ikke har set i mange år. Og vi er oprigtigt bekymrede for, om det velfærdssamfund, vi kender, kan overleve, hvis ikke vi gør noget grundlæggende anderledes. Vi kan ikke bare blive ved med at forlænge verden med brædder,« siger Martin Damm.

Det handler både om økonomi og hænder – og den udtalte mangel på arbejdskraft bliver kun værre herfra, understreger KL’s formand. Men det handler også om en mere grundlæggende politisk drøftelse om prioriteringen af den offentlige velfærd. For kan og skal det offentlige levere den velfærd, vi kender i dag?

»Det har vi behov for at drøfte med regeringen. Lige nu er vi på vej et andet sted hen end den klassiske, universelle velfærdsmodel, som altså har skabt et af verdens rigeste og mest lige samfund. Og derfor er der rigtig meget på spil,« siger formanden.

I Herlev er borgmester Thomas Gyldal Petersen »i den grad enig« i, at der er brug for en grundlæggende prioriteringsdiskussion om velfærdssamfundet 2.0.

»For en knopskydning, hvor vi tager mere og mere fra flere og flere – det kan ikke fortsætte. Så hvis økonomien og antallet af medarbejdere ikke står på mål med det, vi vil, så er vi jo nødt til at prioritere. Ellers bliver det en prioritering ad bagvejen. Og det svækker de fællesskaber, som gerne skulle være bærende – også for danskernes tro og tillid til den offentlige sektor,« siger han.

Nødvendigt med politisk prioriteringsdebat

For den socialdemokratiske borgmester er det afgørende, at fællesskabet fortsat har et ansvar for at tage sig af dem, som ikke selv har mulighed for det. Det kan være syge, ældre, børn, sårbare og udsatte, siger Thomas Gyldal Petersen. Og så skal danskerne ikke være nødt til at forsikre sig til de mest basale ydelser.

»Til gengæld er jeg villig til at drøfte alt andet,« siger han og forudser dog, at det bliver nogle svære diskussioner.

»Det kommer til at kræve politisk mod og dygtighed at finde svarene. Men hvis vi ikke prøver, så tror jeg, borgernes bekymring vil vokse og deres tillid til den offentlige sektor falde yderligere. Så vi står sådan set ved en meget, meget vigtig korsvej: Vi kan fortsætte vejen mod afviklingen af velfærdsmodellen. Eller vi kan vælge at gå en vej, som bliver svær, trang og udfordrende – men som kan føre til en bevarelse af tilbud. Tilbud, der er afgørende for, at mennesker kan få lov til at blive kaptajner i eget liv.«

For professor i statskundskab, Peter Bjerre Mortensen, er det vigtigt, man bliver mere tydelig på, hvilke dilemmaer der er involveret i prioriteringsdiskussionen.

»For hvis ikke man får den diskussion, er der risiko for, at der er nogen, der i højere grad vælger det offentlige fra og siger, at så kan vi tilkøbe det, vi gerne vil have, ad anden vej. Og hvis det er et politisk ønske at gå den vej, så må det være noget, man eksplicit politisk prioriterer og siger, at det er den vej, velfærdsmodellen skal gå. Og så bliver man selvfølgelig også nødt til at forholde sig til, hvad det så betyder for lighed og ulighed i velfærden. At der nok kommer større afstand i forhold til, hvad man får,« siger Peter Bjerre Mortensen.

Han mener dog, at vi stadig er et stykke vej fra for alvor at turde diskutere større og grundlæggende ændringer.

»Den politiske debat betyder noget, men den er jo stadigvæk ikke kommet så langt. Der er foreløbigt mest hentet løsninger fra nogle af de mere lette hylder, som handler om, at vi bare skal afbureaukratisere og gøre ting smartere og frisætte. Og det er jo ikke en debat, der afspejler eller signalerer, at der er brug for nogle ret grundlæggende prioriteringer.«