I 7 ud af 10 kommuner er social- og sundhedsmedarbejdere ikke interesserede i flere timer

Af Rasmus Giese Jakobsen

Rigtig mange social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne arbejder på deltid eller nedsat tid, og både kommuner og fagbevægelsen er enige om, at det at få flere medarbejdere op i tid er en af flere faktorer, der skal medvirke til at ruste samfundet til det markant stigende antal ældre, der kommer de næste 10-20 år. Men det er en opgave, der er svær at løse.

En ny undersøgelse blandt social-, sundheds- og ældrechefer i landets kommuner viser, at 74 procent kun i mindre grad eller slet ikke oplever en efterspørgsel blandt medarbejderne på at gå op i tid. 25 procent oplever i nogen grad en efterspørgsel, mens kun 1 procent oplever en høj grad af efterspørgsel.

Det skal ses i lyset af, at 72 procent af cheferne i høj eller meget høj grad oplever at kunne efterkomme det, når en medarbejder beder om flere timer.

I Køge Kommune genkender man udfordringen med at få flere social- og sundhedsmedarbejdere op i tid.

»Det er en problemstilling, som vi kender og arbejder med. Vi har fokus på at skabe så meget arbejdskraft, vi kan, og derfor har vi en klar interesse i at få de medarbejdere, der kunne være interesserede i at gå op i tid, til rent faktisk at gøre det, men det er ikke altid helt enkelt,« siger Camilla Meyer, ældre- og sundhedschef i Køge Kommune.

Der kan være forskellige årsager til, at medarbejderne ikke har lyst til at gå op i tid, forklarer hun. Nogle har særlige familiehensyn, og andre ser arbejdsbyrden som for stor.

»Der er nogle, der føler, at det vil være for hårdt for dem at arbejde flere timer, hvis det bare er en ekstra standardvagt, men hvis det bliver tilrettelagt på en anden måde, kan flere måske se det for sig. Derfor er det en vigtig opgave for os at være kreative og tilrettelægge arbejdet på en måde, så flere medarbejdere bliver interesserede i at gå op i tid,« siger Camilla Meyer.

I fagforeningen FOA har man også en ambition om, at flere af deres medlemmer skal arbejde flere timer, men sektorformand for social- og sundhedssektoren Torben K. Hollmann anerkender også, at det er en svær opgave.

»De medarbejdere, hvor det lå lige til højrebenet at gå på fuldtid, de har gjort det nu. Den gruppe, der er tilbage, har sværere ved at se sig selv i det. Det kan være, fordi det er svært at få til at hænge sammen med deres privatliv, men det kan også være, fordi de ikke kan forestille sig at arbejde med det arbejdspres på fuldtid,« siger Torben K. Hollmann, og fortsætter:

»Det er ærgerligt, for det ville jo afhjælpe en del af problemet, hvis alle gik op i tid. Men der vil jo oftest være en, der skal starte, og hvis man ikke selv har overskuddet, så kan det være svært at se de positive effekter,« siger Torben K. Hollmann.

Nye krav til kommunerne

Det er ikke kun blandt medarbejderne, der skal tænkes nyt og gøres op med gamle vaner, hvis det skal lykkes at få social- og sundhedsassistenter og -hjælpere til at arbejde flere timer. Også de kommunale arbejdsgivere skal gøre tingene på en ny måde.

I undersøgelsen svarer knap hver tredje kommune, at de i udgangspunktet slår stillinger op på fuldtid til både social- og sundhedsassistenter (32 procent) og social- og sundhedshjælpere (29 procent), mens kun to procent slår alle stillinger op på deltid. Det mest udbredte er at slå stillinger op med et fleksibelt timetal, som f.eks. kan være minimum 28 timer om ugen.

»Deltidsarbejde er en fastgroet kultur hos både arbejdsgivere og arbejdstagere. Og der kan være mange grunde på begge sider til, at det er svært at løsrive sig fra den kultur. Det kan hverken arbejdsgivere eller medarbejderne løse alene, og derfor har vi startet dialogen ude på de enkelte arbejdspladser, og er i fællesskab i gang med at finde løsninger, som kan fungere for både medarbejderne og lederne,« siger Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg.

I Køge Kommune genkender sundheds- og ældrechef Camilla Meyer, at der udfordringer for kommunen, som også skal overvindes, hvis flere medarbejdere skal arbejde flere timer.

»Det er for nogle ledere en vanskelig opgave at få planlægningen til at gå op, også fordi vi ønsker og har behov for at kunne imødekomme medarbejderne i at have færre vagter i ydertid eller weekendvagter. Vi tilrettelægger vagtplaner og løfter arbejdsopgaven hele døgnet rundt alle ugens syv dage. Så der er selvfølgelig nogle steder, hvor det at have flere ansatte på færre timer kan gøre det lettere at få vagtplanen til at hænge sammen, fordi der er flere om at dele opgaverne. Alle de timer, som medarbejderne møder frem, skal jo helst være effektive timer,« siger Camilla Meyer.

Torben K. Hollmann, FOA, er enig i, at der skal gøres op med vanetænkning på området, hvis tingene skal ændre sig, og han synes blandt andet, at man skal begynde med at gentænke vagtplanerne.

»Vi er lidt gammeldags i vores tænkning af, hvordan vi laver en vagtplan. Vi kan se, at de ledere, der er mere kreative, også har en større succesrate med at få flere til at gå op i tid. For det er ikke sikkert, man som borger altid skal have hjælp mellem kl. 7 og 10, men vi har i dag et system, hvor borgeren skal passe ind i systemet, og ikke et system, der skal passe til borgeren. Hvis vi nu spurgte borgerne, hvornår de ville have hjælp, så kunne det være, at det ville se meget anderledes ud,« siger Torben K. Hollmann.

Camilla Meyer, Køge Kommune, er enig i, at fleksibilitet er en central nøgle i arbejdet, men det stiller også store krav til lederne, mener hun.

»Lederne har løbende dialog med medarbejderne om deres ønsker og sammen tilrettelægge timerne så fleksibelt, det er muligt. På den måde forsøger lederne i dagligdagen at møde medarbejderne i nogle af de udfordringer, som arbejdet skal hænge sammen med. Det kræver, at lederne har tid, rum og overblik til også at gå ind i denne del af planlægningsopgaven – som en del af den i forvejen mangefacetterede og komplekse ledelsesopgave, der er på ældre- og sundhedsområdet,« siger Camilla Meyer.

Fleksibilitet er en nøgle

I undersøgelsen svarer 6 ud af 10 kommuner, at de systematisk giver tilbud til allerede ansatte social- og sundhedsmedarbejdere om at gå op i tid eller på fuldtid. Et af det steder, hvor alle medarbejderne har fået tilbuddet om at arbejde flere timer, er Plejehjemmet Ærtebjerghaven i Odense. Her har plejehjemsleder Heidi Tange også oplevet, at nogle medarbejdere ikke havde lyst til flere faste timer.

»De fleste dagvagter var i forvejen på 37 timer, og derudover er det mest dem med småbørn, der ikke har ønsket at få flere timer. Nogle har også ønsket at blive ved med at byde ind, når der er et hul i vagtplanen i stedet for at få faste ekstra timer,« siger Heidi Tange.

Men især blandt aftenvagterne er det lykkedes at få flere til at gå op i tid. Normalt har de kun været ansat på 28 timer, fordi de ekstra aftentillæg betød, at de med det timetal fik en løn, der matchede dagvagterne.

»Sådan har det været i alle de 25 år, jeg har arbejdet på området, så det kom bag på mig, at der var så mange aftenvagter, der faktisk gerne ville gå op i tid,« siger Heidi Tange.

Nøglen har også været at øge fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, og en konkret løsning har været, at de normale aftenvagter på deres ekstravagter møder ind tidligere, hvor der stadig er noget tid til, at deres kollegaer på dagvagt går hjem.

»Så er der et vist overlap mellem bemandingen i dagvagten og aftenvagten. Det betyder, at de udover den almindelige pleje af borgerne får bedre tid til aktiviteter med beboerne og den faglige sparring med kollegaerne, fordi det ikke behøver at foregå i døråbningen, når den ene møder ind, og den anden går hjem. De har bedre mulighed for at snakke og planlægge sammen om målene for beboerne. Det giver kvalitet i arbejdet og noget af det, de er mest glade for,« siger Heidi Tange.

Sektorformand i FOA Torben K. Hollmann synes, det er meget vigtigt, at ledelsen inddrager hans medlemmer i drøftelser af, hvad der skal til for, at de vil arbejde flere timer.

»Vores medlemmer skal også være med til at rykke kulturen på ældreområdet, så vi får flere på fuldtid. De skal tænke kreativt med på, hvornår man skal møde, og hvornår de enkelte borgere egentlig kunne tænke sig hjælp, og så skal de se grundigt på, om man kan tilrettelægge arbejdet anderledes, så det bliver nemmere at overskue. Det er i høj grad medarbejdernes opgave at gøre opmærksom på, hvis de ser muligheder for at løse opgaverne anderledes og smartere,« siger Torben K. Hollmann

Michael Ziegler, KL, er glad for de samarbejder, der allerede eksisterer mellem kommuner, fagbevægelse og medarbejdere, og bemærker også, at der siden 2018 heldigvis har været en stigende andel, der arbejder på fuldtid, men han understreger også, at det er helt afgørende, at udviklingen fortsætter.

»Vi står over for store rekrutteringsproblemer på sundheds- og ældreområdet i de kommende år, hvor antallet af plejekrævende ældre stiger markant. Og derfor er det at få flere op i tid en af nøglerne til at sikre kernevelfærden i den kommunale sektor. Det er nu, vi skal rykke,« siger Michael Ziegler.